Passion for lov og latin

Op gennem Europas historie har tusindvis af mennesker siddet bøjet over de samme syv linjer fra Romerretten fordi de udgør kernen i juraens væsen. For tiden granskes de af jurastuderende på et frivilligt latinkursus, men alle med en nørd i maven er velkomne

af Julie Caspersen

Sui generis. Tussen piber mens den bliver svunget hen over tavlen. Det betyder at vi står over for et retsforhold der skiller sig ud. Et tilfælde 'af sin egen art'. »Det er jo cool hvis man ikke ved hvordan man skal forklare noget. Så kan man ligesom skubbe problemet væk ved at kalde det en ordning sui generis,« siger professor i retshistorie Ditlev Tamm med slet skjult ironi mens han med tussen i hånden visualiserer hvordan han skubber noget fra sig.

Med ordene Rome gave civilisation the law er det i efteråret blevet tilbudt de studerende at tage et dyp ned i jurahistoriens hellige vande: Et latinkursus gennemgår en række skelsættende og originale romertekster som en øjenåbner til klassiske retsprincipper fra en civilisation der stammer fra før Kristi fødsel og som et indblik i modersproget over dem alle. 11 studerende er mødt op i Metro Annekset denne iskolde novemberdag.

Udenfor i Fiolstræde klaprer kvinder af sted på frosne fliser i moderigtige støvler a la 2008. Indenfor i et lummert klasselokale skal en rejse 2000 år tilbage i tiden til at finde sted.

Barberen i Rom
Efter at have dissekeret en række latinske udtryk, er det tid til at kigge på dagens romertekst. »Culpa-reglen. Hvor kan man læse om den?« spørger professor Ditlev Tamm. »I tykke bøger,« lyder det stønnende fra første række. Heldigvis bliver der ikke noget med tykke bøger i dag, for den tekst der udleveres, er kun syv linjer lang selvom den ligger til grund for vor samfunds måde at tænke skyld på. Stik mod forventning er teksten (Ulpian, kommentar til ediktet, 18.bog) ikke proppet med paragraffer og tungt sprog.

Den fortæller at nogen spiller bold og kommer til at støde kraftigt til bolden så den rammer en barber på hånden hvorved en slave der er ved at blive barberet, får halsen skåret over. Hvem bærer nu skylden for slavens død? Udgangspunktet for at finde den skyldige er en lov fra 286 før Kristi fødsel der hedder Lex Aquilia. Teksten er, når den først er oversat, let forståelig og blottet for enhver unødvendig detalje. Den romer der i sin tid forfattede linjerne, og som i øvrigt hed Ulpian, har foretaget et imponerende stykke sproglig barbering.

Uden dikkedarer og i simple vendinger bliver der redegjort for en handling og for hvem der bærer ansvaret for konsekvensen. Af uforklarlige grunde føles det bare - sejt. Er det nørdet? Det er en art lidenskab der får eksamenspressede studerende til at dyrke frivillig latinundervisning, men de understreger at man skriver bedre som jurist ved at kunne latin og samtidig er mere sikker i dansk grammatik.

»Jeg er overrasket over hvor relevant det har været. Jeg tænkte at 'nu tager jeg bare det her med', men jeg har virkelig fået noget brugbart ud af det,« forklarer studerende Kristine Elmo Andersen. I en tid hvor de små sprogfag er trængte, er det tankevækkende at der uden om budgetter og læseplaner er opbakning til noget så eksakt som passiv infinitiv og ablativer.

Den skyldige udpeges
Det er barberen der bærer skylden for slavens død. Han er ansvarlig ligesom enhver barber der driver salon et sted hvor der hyppigt går nogen forbi og der bliver spillet bold, ville være. Ikke desto mindre så må den der betror sig til en barber der driver sin virksomhed et farligt sted, ipsum de se quaeri debere - han må rette sine bebrejdelser mod sig selv. »Fantastisk sætning,« udbryder professor Ditlev Tamm. »Det er jo højdepunktet af kynisme.

Måske du også liiige kunne have tænkt dig lidt om,« griner han og påpeger at det er en god sætning at huske, for »det sker jo tit i virkeligheden at dem der accepterer risici, udelukker at de dermed selv har et ansvar.«

Med disse ord bevæger programmet sig videre til næste fase: En frivillig prøve. Der er en afslappet stemning og dæmpede spørgsmål som »jeg tænkte pååå - hvordan oversætter du den dér?«, hviskes mellem bordrækkerne. Det er ikke hard core, mere en hobby, forklarer nogle af de studerende. Latin for jurister: Cui bono? Hvem har gavn af det?

»Jura er mere end hvad der er gældende ret her og nu. Jurister er en del af en lang tradition, og det er en glæde at give folk mulighed for at lære noget om denne del af retshistorien. Jo mere viden, jo bedre jurist,« siger professor Ditlev Tamm og tilføjer: »Det er mod strømmen, og der går nørd i den.«

jca@adm.ku.dk

• Send
• Del