På sporet af den tomme tid

»Hvis du læser det her i din arbejdstid, så er du kommet til det rette sted.«

Sådan hilses man velkommen på www.dettommearbejde.dk. ‘Tomt arbejde’ defineres her som »den lønnede arbejdstid, vi bruger på andet end de arbejdsopgaver, som vi er ansat os til at udføre. Kort sagt: al arbejdstid uden arbejdsopgaver.

På siden kan man ikke bare læse om tomt arbejde, men også, anonymt, fortælle om sine egne erfaringer med fænomenet. Og ifølge Malte Roed, studerende ved Psykologi på Københavns Universitet og medinitiativtager til undersøgelsen, så skulle rigtig mange ansatte have masser at fortælle om og rigelig arbejdstid at gøre det i.
Projektets tese er nemlig, at det tomme arbejde i dag er ekstremt udbredt. Derfor er det også essentielt at italesætte og problematisere fænomenet.

»I de her krisetider er der over hele det politiske spektrum enighed om, at den eneste løsning på ’manglende arbejdspladser’, er at skabe flere arbejdspladser,« siger Malte Roed.

»Når man tænker på hvor mange af os, der keder sig ihjel i meningsløse job, så kan det virke bizart, at man vil skabe mere arbejde.«

Arbeit, schein, sein

Denne (kapitalisme)kritiske tilgang er også tydelig i det værk, der introducerede begrebet ’tomt arbejde’ i Skandinavien, Arbetssamhället (2010) af svenske Roland Paulsens, ph.d. i sociologi ved Uppsala Universitet.
»De spørgsmål, jeg derfor forsøger at rejse, er altså, hvilke jobs vi som samfund ønsker at skabe. Som det er nu, er målet bare at skabe job, uden nogen speciel årsag,« siger Roland Paulsen.

»Der er opstået mere og mere uproduktivt og immaterielt arbejde. Selvom produktiviteten her i Sverige er femdoblet siden 1930, har vi siden 70’erne brugt stadig mere tid på at arbejde.«

Eller i hvert fald på arbejde. Den svenske forsker fortæller nemlig, at undersøgelser blandt kontoransatte i USA, Tyskland og Singapore viser, at de ansatte i gennemsnit brugte 1,5 -3,0 timer i løbet af en arbejdsdag på private, ikke-jobrelaterede sysler.

»Det viser, at arbejdet i dag handler mindre om at præstere end om at lade som om man arbejder.«

Sig det ikke til chefen

Men det kan have særdeles uheldige konsekvenser at fortælle om sit tomme arbejde.

Roland Paulsen kan blandt andet berette om datalogen, der havde fået et halvt år til at programmere en hjemmeside; en opgave, der reelt ville tage ham en uge. Efter i lang tid at have arbejdet et kvarter om dagen, gik han til sin overordnede og berettede om situationen. Facit: Hans stilling – og løn – blev skåret ned til det halve …

Men er det egentlig ikke også lidt af et drømmescenarie at blive betalt for at lave ingenting? Ikke Ifølge Malte Roed:

»Problemet er, hvis man ikke har andet valg end at blive betalt for at lave ingenting. Hvis man havde valget og muligheden, ville de fleste formodentligt hellere gå ud i det gode vejr end at sidde og internetsurfe på kontoret eller ordne reolen med mapper, som ingen læser, fordi der ikke er noget at lave.«

Kede sig ihjel

Den dybereliggende psykologiske problematik er, at det tomme arbejdes kedelige, uproduktive natur er i diametral modsætning til de værdier, vi i dag forbinder med arbejdet.

»Når man ikke får muligheden for at præstere og være produktiv, så kan man blive det, mange managementforskere kalder ’bored out’. Det er en slags negativ stress, der opstår, fordi man oplever ens arbejde som meningsløst,« siger Roland Paulsen.

Den analyse genkender adjunkt ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS, Rasmus Johnsen, der for tiden forsker i noget så spændende som kedsomhedens udvikling i det 20. århundrede.

»Det er blevet tabuiseret – pinligt og ubehageligt – at kede sig. Den sjælelige irritation, der opstår i det tomme arbejde, skyldes, at kedsomhedens særlige tidslighed udfordrer vores idealer om et produktivt liv i stadig udvikling. Det er tiden selv, som kommer til syne i kedsomheden. Tom og stillestående. Den er ikke målrettet, ikke indholdsrig, og det er uklart, hvad den skal. Den afspejler erfaring uden kvalitet. Jeg interesserer mig særligt for, hvordan denne ’fattige’ bevidsthed har åbnet et marked for arbejdslivsfænomener som mindfullness, motivationspsykologi og coaching i forsøget på at håndtere kedsomheden.«

Men CBS-forskeren understreger, at det er vigtigt, at tænke det tomme arbejde som en slags egentid.

»Jeg synes, det er spændende, hvis man fastholder, at det, der er tale om, er ens egen tid. At lære at vente, at acceptere, at der ingenting sker, betragter jeg som en eksistentiel kvalitet. I senkapitalismen er kedsomheden blevet noget, der kan tjenes mange penge på. Tænk på de timer, som bruges i arbejdstiden på Facebook, når man ikke lige ved, hvad man skal tage sig til. Her skaber man jo reelt værdi – arbejder altså indirekte – for en anden arbejdsplads: nemlig Facebook. Også coachen og mindfullness-konsulenterne tjener på vores reaktioner på den tomme tid.«

Skal man så lade være med at fylde tiden ud?

»Det er jeg ikke sikker på. Måske man skulle stille spørgsmålet anderledes. Det er ikke al tid, som er arbejdstid. Er vi tilfredse med den måde, vi i samtiden opfatter tid som rum på – som noget, der kan fyldes ud? Er der andre former for tid end den, som blot indeholder et endnu uudnyttet potentiale?«

Passiv/aggressiv ­modstand

Stiller man sig selv Rasmus Johnsens kritiske spørgsmål, kunne det tomme arbejde så
trods alt også rumme et kritisk potentiale, hvor jobbets tomhed udnyttes privat og betales meningsfuldt?
Eksempelvis som den arkivar, Roland Paulsen stødte på i sin research, der i sin arbejdstid forfattede en hel doktorafhandling. Fri forskning på arbejdsgiverens regning!

»Tomt arbejde kan også være en modstandshandling, hvis man for eksempel bevidst arbejder langsommere eller skjuler manglen på arbejdsopgaver for sin chef,« siger Malte Roed.

»Men problemet er, at det tomme arbejde stadig er tabu, det er ikke noget, man fortæller begejstret om til middagsselskabet – derfor forbliver det en individuel modstand. Og det er lidt derfor projektet er opstået: for at skabe et sted for udveksling af fælles erfaringer om tomt arbejde og samtidig cirkulere simple taktikker at overleve det på.«

»Politikerne og erhvervslivet er selvfølgelig mindre interesseret i den slags. Men de kan måske presses til reformer, der for eksempel forkorter arbejdstiden til fire eller seks timer om dagen. Det er jo snart 100 år siden, arbejdstiden blev nedsat til cirka otte timer om dagen. Og uanset hvad er sekstimers-arbejdsdagen jo allerede en realitet for mange mennesker i kraft af alt det tomme arbejde … «

uni-avis@adm.ku.dk