Open Access: Fri forskning til al folket

TANKER FOR PENGE - Danmark bruger hvert år over 100 millioner på, at uddannelsesinstitutioner kan få adgang til forskningsresultater. Videnskabsministeriet overvejer nu at indføre fri adgang til offentlig finansieret forskning. Det kan betyde en stor økonomisk gevinst, eller blive markant dyrere alt efter, hvem man spørger.

af Kristina Helena Kristensen

145 millioner kroner. Så mange penge bruger universiteter og andre uddannelsesinstitutioner til sammen årligt på at få adgang til hovedsagligt udenlandske videnskabelige tidsskrifter via Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF). Dertil kommer de penge, som den enkelte institution selv køber abonnementer for.

Rettighederne til at publicere forskningsresultater ender oftest hos kommercielle tidsskrifter, det gælder også den offentligt finansierede forskning. Og det er en dyr fornøjelse at få adgang til de store store tidsskriftserier som Springer og Elsevier.

Regeringen er nu i gang med at undersøge, om den offentligt finansieret danske forskning skal gøres gratis tilgængeligt for danskerne, det der kaldes Open Access.

Videnskabsministeriet har nedsat et Open Access udvalg, som har udarbejdet en rapport, hvori de anbefaler at indføre såkaldt grøn Open Access i Danmark. Rapporten har netop været sendt i høring, og den færdige udgave ventes klar i december.

Gevinst på 300 millioner

»Den nuværende adgangsbegrænsende publiceringsform kombineret med støt stigende forlagspriser er langt fra optimal i en viden- og forskningsbaseret verden, hvor studerende og forskere samt den almindelige borger begrænses mærkbart i deres muligheder for at få adgang til viden,« står der blandt andet i rapporten.

Allerede i 2007 konkluderede Ministerrådet, at EU-medlemslandene skal arbejde hen imod mere Open Access. Og hvis Open Access indføres på globalt plan, kan Danmark se frem til en økonomisk gevinst på 300 millioner kroner samt en besparelse på 200 millioner kroner årligt, ifølge beregninger foretaget af økonomen John Houghton.

Bo Öhrström, der er formand for Open Access udvalget og daglig leder af DEFF, tror dog ikke, at det scenarie er lige forude.

»Men vi vinder alle sammen på det, hvis verdenen langsomt flytter sig i retning af en friere adgang til forskning. Og hvis vi vil støtte den retning i Danmark, så er vi også nødt til selv at være med,« siger han.

Bare med dansk Open Access vil der dog allerede være 300 millioner kroner at hente i gevinst, ifølge Houghton. Gevinsten er resultatet af den uhindrede adgang for alle i Danmark til forskningsresultater med de muligheder for innovation, indsigt og nye resultater, det kan medføre.

Open Access kræver nye forretningsmodeller

Det er Marianne Alenius, som er direktør på Museum Tusculanums Forlag på KU, helt uenig i.

»Jeg er slet ikke imod Open Access, det vil kun være dejligt, hvis flere får adgang til at læse de bøger, vi som forlag udgiver. Men man skal ikke tro, at vi sparer noget ved at Danmark alene går over til Open Access. Først når de udenlandske tidsskriftforlag, vi køber fra, går Open Access, er der besparelser at hente,« siger hun og fortsætter:

»Desuden vil den enkelte produktion snarere blive dyrere ved Open Access. Det koster masser af timer og dermed penge at udgive en bog fra kvalitetssikring, redigering, korrektur, rettighedsklarering til layout og markedsføring. Det gør det også, selvom varen er gratis. Med Open Acess vil der ikke længere være salgsindtægter til at betale for det. Der skal derfor findes nye forretningsmodeller.«

Marianne Alenius mener desuden, at man i diskussionen om Open Access glemmer, at størstedelen af den i Danmark producerede videnskabelige litteratur bliver udgivet i bogform, og at vi i Danmark overhovedet ikke har tidsskrifter og forlag i den størrelsesorden som de dyre udenlandske forlag, der fortrinsvis udgiver naturvidenskabelige og medicinske tidsskrifter.

»Det er dem, det koster millioner af kroner at abonnere på. Til gengæld har vi nogle små forlag i Danmark, der primært udgiver samfundsvidenskabelig og humanistisk litteratur, og de risikerer at lukke, hvis man indfører Open Access, uden at tilføre forlagene produktionsstøtte,« siger hun.

KU har ingen Open Access politik

Copenhagen Business School har en Open Access-politik og Danmarks Tekniske Universitet har en publiceringspolitik, der anbefaler at DTU’s forfattere begrænser overdragelsen af deres rettigheder til egne publikationer. KU har derimod ikke en samlet politik på området.

»På KU synes vi ikke, at tiden er inde til det. Der er indtil videre alt for mange uafklarede faktorer med hensyn til blandt andet økonomi, ophavsret, arbejdsretlige forhold, kvalitetssikring, infrastruktur og logistik til, at vi bare vil kaste os ud i det. Når der i 2011 bliver vedtaget en national Open Access politik, vil vi naturligvis følge den,« siger rektors kommitterede Thorkil Damsgaard Olsen .

Open Access Udvalget anbefaler, at alle universiteter har en Open Access politik. Rapporten indeholder en tidsplanen over implementeringen af Open Access i Danmark, og ifølge den skal universiteterne begynde at udforme deres politik fra midten af 2011. Til den tid vil KU altså hoppe med på vognen, hvis Open Access-politikken bliver vedtaget.

khkr@adm.ku.dk

• Send
• Del