Nyt krav til forskerne: Skaf to måneders løn selv

Forskerne på Biologisk Institut på Københavns Universitet skal ud med raslebøsserne, hvis de vil have løn alle årets tolv måneder i fremtiden.

Instituttet har nemlig udsigt til at havne i alvorlige økonomiske problemer fra 2013, og en for stor del af basismidlerne går til lønninger. Målet er derfor, at 20 procent af lønnen til de faste stillinger skal være finansieret via eksterne midler fra eksempelvis statslige forskningsråd og private fonde i 2015.

»Det svarer omtrent til, at der er penge til ti måneders løn, og så må I selv sørge for de to sidste. Det er sammenligneligt med forholdene på mange universiteter i USA,« sagde institutleder Karsten Kristiansen til de ansatte på et stormøde om den trængte økonomi, der betyder at instituttet skal afskedige medarbejdere for tredje år i træk.

Ingen penge til løn

Han tilføjede, at 50 procent eller mere af lønnen til de ”fastansatte” på de tidligere sektorforskningsinstitutioner hidrørte fra eksterne bevillinger, men så galt regner han altså ikke med, at det går på universitetet.

Men eksemplet viser også, at det faktisk er muligt at opretholde faste stillinger via delvis finansiering fra eksterne bevillinger.

Biologi kæmper mod faldende basismidler, og at en stigende andel af budgettet består af eksterne midler, der er øremærket til specifikke formål og derfor ikke kan bruges til at en generel aflønning af de ansatte.

Maler negativt billede

Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant på KU og lektor på Biologi, mener, at der mangler sammenhæng ledelsens mål og realiteterne lokalt ude på institutterne.

På den ene side er han lige blevet medlem af et nyt udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan man forbedrer karrierevejene for forskerne på KU, og på den anden side så afskediger og forringer man arbejdsvilkårene lokalt.

Desuden mener han, at institutledelsen systematisk fremlægger de mest negative fremtidsscenarier for at legitimere afskedigelserne og de nye krav til de ansatte.

»Det er problematisk at man laver et budget, hvor kun udgifterne og ikke indtægterne er opskrevet til trods for, at vi har fået fremlagt en række muligheder for, hvordan vi tjener flere penge og et mål, der siger at man i 2015 vil have 20 procent af lønsummen for de fastansatte skal betales af eksterne midler. Det må nødvendigvis afspejles i et fremtidigt budget, ellers er det ikke troværdigt,« siger han.

Karsten Kristiansen forklarer at budgetterne er realistiske, men ikke skønmalerier, som opererer med, at 10 fugle på taget er bedre end en i hånden.

»Vi har øget vores eksterne bevillinger med 93 procent fra 2009 til 2010, og der altså grænse for meget meget højere vi realistisk kan nå. I 2010 hjemtog vi således tæt på 250 millioner kroner i eksterne bevillinger, som skal bruges over de næste år,« siger han.

Undervis 120 timer

Et andet problem er, at taxametertilskuddet, det vil sige den støtte, der bliver udbetalt til universitetet, når en studerende består eksamener svarende til et årsværk (STÅ), er for lavt til at dække de reelle udgifter, der er forbundet med undervisningen.

Institutlederen vil forsøge at løse en del af problemet ved at stille krav, om at de ansatte skal undervise mere, og det skal føre til, at flere studerende består deres eksamener som følge af anstrengelserne.

Således skal de videnskabelige ansatte (VIP) i fremtiden gennemføre mindst 120 konfrontationstimer årligt i gennemsnit og producere mindst ti STÅ på deres undervisningskurser.

Karsten Kristiansen understreger, at denne undervisningsbelastning langt fra bringer Biologisk Institut op i toppen over den reelle undervisningsbelastning ved tilsvarende institutter ved andre danske universiteter.

Slut med urentable kurser

I øjeblikket underviser de i gennemsnit 102 timer og producerer 6,9 STÅ per VIP per år.

»Vi har i dag undervisningskurser på instituttet, der er fuldstændig urentable. Det har vi ganske enkelt ikke råd til i fremtiden, og der forestår et stort arbejde med at modernisere undervisningen, men stadig fastholde kvalitet, diversitet og udbuddet af mange eksperimentelle kurser,« siger Karsten Kristiansen.

Han har fået lavet en opgørelse over, hvor meget den enkelte VIP´er reelt underviser. Grelle eksempler er undervisere, der underviser 150 timer årligt, mens de studerende kun består eksamener svarende til to årsværk (STÅ).

Institutlederen vil også gøre mindre brug af VIP´er til øvelser og til feltkurser, hvor det er muligt. Det betyder, at postdocs og Ph.d.-studerende skal udnyttes bedre som arbejdsressource. De sidstnævnte skal således have 120 konfrontationstimer gennem studiet.

Drop øvelserne

Ifølge Martin Willemoës, lektor på Biologi, kan man nu for alvor mærke afskedigelserne, der blev gennemført for to år siden, i arbejdet med at få undervisningen til at hænge sammen.

Han mener ikke, at det løser problemerne blot at kræve, at de fastansatte underviser mere og bytte lektorer ud med postdocs i tidsbegrænsede stillinger til en lavere løn.

»Politikerne kan ikke blive ved med at få noget, de ikke vil betale for, så den eneste løsning er helt at afskaffe øvelsesundervisning på bachelordelen,« sagde han på stormødet.

Institutleder Karsten Kristiansen erklærede sig enig i, at der er brug for nytænkning, men han understreger, at det er afgørende at fastholde biologi som et eksperimentelt fag.

clba@adm.ku.dk