Ny UVVU-sag: Har 44 forskere gjort Klarlund kunsten efter?

Fredag den 7. februar indsendte fhv. advokat med møderet for Højesteret, dr. phil. Jens Ravnkilde en klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), hvori han gør gældende, at 44 forskere må antages at have udvist videnskabelig uredelighed.

De indklagede forskere tæller blandt andet professorerne Niels Erik Skakkebæk og Jens Rehfeld, der tidligere har udtalt sig kritisk om Klarlunds videnskabelige praksis i medierne, professor Ulla Feldt-Rasmussen, der som UVVU-medlem var med til at træffe afgørelse i Klarlund-sagen, og professor Henrik Galbo, der i 2011 indberettede Klarlund til UVVU.

Forskerne har ifølge klageren »forsømt at oplyse behørigt om genbrug af biopsimateriale, dvs. har tilsidesat reglerne om krydsreferencer til tidligere publikationer om beslægtet forskning under brug af samme biopsier.«

Klarlund-sag har ført til fløjkrig

Lyder ovenstående klage bekendt?

Så er det, fordi det var samme anklagepunkt, som fik UVVU til at dømme muskelforskeren Bente Klarlund Pedersen videnskabelig uredelig i december 2013.

Læs også: Uredelighed er en værre redelighed

Afgørelsen i sagen om Klarlund delte de sundhedsvidenskabelige vande i to: på den ene side står de, der mener, at Klarlund har forbrudt sig mod god videnskabelig praksis ved ikke at bruge krydsreferencer ved genbrug af muskelbiopsimateriale.

På den anden side lyder det, at Klarlund har fulgt gængs praksis og umuligt kan erklæres uredelig for det.

Skakkebæk, Rehfeld, Feldt-Rasmussen og Galbo tilhører alle førstnævnte fløj.

Klarlund: Dommen er hyklerisk

Da professor Niels Borregaard, formand for Det Frie Forskningsråd – Sundhed og Sygdom, stod i spidsen for en underskriftsindsamling, der med signaturer fra flere end 70 kollegaer forsvarede Klarlund, fik det Skakkebæk og Rehfeld til at fare til tasterne.

Sammen med professorkollegaerne Elisabeth Bock og Niels Høiby udtrykte de i et læserindlæg i Weekendavisen (26.07.13), at de i hvert fald ikke mente, at det var god videnskabelig praksis at udelade krydsreferencer ved genbrug af biopsimateriale.

Men da Klarlund i august 2013 indsendte sit høringssvar til UVVU, havde hun og hendes advokat vedlagt 11 tabeller over videnskabelige artikler, hvor andre medicinske forskere havde genbrugt biopsimateriale uden krydsreferencer.

De spidsfindigt udvalgte eksempler talte professorerne Skakkebæk og Rehfeld, ligesom Henrik Galbo, der havde rejst klagen mod Klarlund, og Ulla Feldt-Rasmussen, medlem af udvalget under UVVU, der har truffet afgørelse i sagen, også var at finde på listen.

Pointen er soleklar. Klarlund mener, at UVVU-afgørelsen er hyklerisk.

Ravnkilde: Afgørelse er justitsmord

Indtil videre har diskussionen om Klarlund-afgørelsen udspillet sig inden for en sundhedsvidenskabelig arena.

Så hvad får nu en forhenværende advokat til at tage tråden op?

I forbindelse med afgørelsen af 18. december 2013, som dømte Klarlund uredelig, læste advokat Jens Ravnkilde Klarlunds høringssvar, der er tilgængeligt på nettet.

Ravnkilde kender ikke Klarlund personligt og har aldrig mødt hende, siger han til Uniavisen, men ved læsning af de 11 tabeller vedlagt høringssvaret fandt han det ubehageligt at opdage, at UVVU-dommerne ignorerede, at det i dansk forskning er en udbredt praksis at genbruge biopsimateriale uden krydshenvisninger.

Ravnkilde mener, at det er uklart, hvor UVVU finder hjemmel til at fastlægge, hvad der er god videnskabelig praksis vedrørende krydshenvisninger. I afgørelsen henviser UVVU ikke til en eneste dansk eller international standard for, hvad der er redeligt, når det kommer til krydshenvisninger.

UVVU har opfundet reglen selv, men det er der ikke hjemmel til i loven, hvorfor denne del af afgørelsen er ugyldig, mener Ravnkilde.

Ravnkilde tilføjer, at UVVUs offentliggørelse af en kendelse, der uden hjemmel stempler Klarlund som uredelig, »udgør en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om æreskrænkelser med den konsekvens, at de af UVVUs medlemmer, der har skrevet under på afgørelsen, hæfter solidarisk med hinanden for eventuel godtgørelse til den krænkede forsker.«

Rejser spørgsmål om medforfatters ansvar

En UVVU-afgørelse kan principielt ikke ankes. UVVU kan heller ikke genoptage en sag af egen drift, medmindre afgørelsen beror på formelle eller faktuelle fejl.

Ravnkilde vil med sin klage tvinge UVVU til at genoverveje det grundlag, Klarlund er dømt uredelig på.

Læs også: Klarlund: UVVU’s dom er fuld af fejl

Da Klarlund ikke kun er dømt for uredeligt arbejde i egne artikler, men også for artikler, hun har været medforfatter på, har Ravnkilde møntet sin anklage på alle forfattere og medforfattere til de artikler med genbrugt biopsimateriale, som Klarlund oplister i sit høringssvar.

Dermed inviterer Ravnkilde UVVU til – igen – at forholde sig til spørgsmålet om medforfatterens ansvar, der har fået Klarlund dømt uredelig for ikke at opdage Milena Penkowas billedmanipulation i en artikel, Klarlund var ledende seniorforfatter på.

Ingen kommentarer fra indklagede

UVVU har alene modtaget klagen og endnu ikke set på sagen. Ravnkilde har selv sendt klagen til de involverede forskere til orientering.

Jens Rehfeld ønsker ikke at kommentere klagesagen, men tilføjer, at han i øvrigt mener, at sagen om Klarlund er for hypet, og at diskussionen er »gjort fuldstændig sort/hvid. Det er som om man enten støtter Klarlund, eller også gør man det ikke. Og det er en fuldstændig forfejlet måde at anskue det på.«

Henrik Galbo er ikke vidende om at have modtaget nogen orientering og kan derfor ikke kommentere sagen, oplyser han til Uniavisen.

sofie.hansen@adm.ku.dk