Nej til gabestok og standardløsning

Fremover skal de studerendes evalueringer af undervisningen offentliggøres på fakulteternes hjemmesider. Det er den primære ændring i et udspil til en fælles evalueringsprocedure på KU der netop er fremlagt

af Tania Maria Johannesen

De fleste steder på KU er de studerende vant til en eller flere gange i løbet af et semester at blive bedt om at evaluere undervisningen. Mange forskellige modeller fra mundtlige evalueringer over afkrydsningsskemaer til store netbaserede surveys bliver brugt rundt omkring på universitetet, men fælles for evalueringerne er at de - bortset fra på Teologi - hidtil udelukkende har været til internt brug.

Et nyt forslag fra en styregruppe der siden 2007 har arbejdet med undervisningsevaluering, lægger nu op til at evalueringerne skal offentliggøres for at leve op til de lovmæssige krav på området. Vicedirektør for uddannelse og medlem af styregruppen på projektet, Hanne Harmsen, fortæller at lovkravet om offentliggørelse har været anledning til at se grundigt på KU's evalueringssystemer, men at målet ikke alene har været offentliggørelse.

»Vores mål er at lave en god kursusevaluering som giver os materiale der kan ligge til grund for forbedringer. Fremover kommer vi til at undgå at overtræde loven ved at offentliggøre evalueringsresultaterne på en måde vi selv kan bruge til noget,« forklarer hun.

Styregruppens forslag er at der en gang om året bliver udgivet en evalueringsrapport der sammenfatter resultaterne af de enkelte kursers evalueringer på enten fakultets-, institut- eller studielederniveau. Rapporterne skal både fokusere på de steder hvor det går særlig godt så man kan trække på de positive erfaringer, og på de steder hvor der er brug for særlig opmærksomhed og i den forbindelse på hvilke initiativer der er nødvendige for at imødegå problemerne.

Glem gabestokken
Styregruppen har blandt andet været inspireret af Det Teologiske Fakultet der i en årrække har offentliggjort deres undervisningsevalueringer efter denne model med stor succes.

»Efter hvert semester indsender underviserne en kort rapport til studienævnet på baggrund af de studerendes evalueringer og egne overvejelser. Rapporterne udgør et fint materiale der giver et godt indblik i undervisningen og bidrager solidt til studienævnets arbejde med uddannelserne. Rapporterne bliver drøftet i studienævnet, og på baggrund af studienævnets overvejelser skrives så en sammenfatning der er formuleret så anonymt som muligt. Det vil sige at enkeltpersoner ikke omtales ved navn,« fortæller studieleder på Teologi, Kirsten Busch Nielsen.

»Modellen er udviklings- snarere end kontrolorienteret, og når vi er tilfredse med modellen skyldes det også at svarrapporten fungerer som en kvittering til studerende og undervisere for deres evaluering, så de kan se at den rent faktisk bliver brugt til noget og ikke bare lander ulæst på en hylde.«

Ansatte på KU har tidligere udtrykt bekymring for at offentliggørelse af undervis-ningsevalueringerne ville føre til den rene gabestok. Det er ikke tilfældet på Teologi, og Hanne Harmsen forsikrer at det heller ikke vil ske på resten af universitetet.

»Vi skal overholde loven om gennemsigtighed, men samtidig skal vi overholde persondataloven. Vi skal sørge for fuldstændigt at undgå at hænge enkeltpersoner ud,« siger hun, men erkender samtidig at det kan være en svær balance.

»Det er jo ikke sådan at man ikke må sige noget om fagligheden på et kursus, men man må ikke hænge en enkelt underviser ud. Det kan være tricky at vurdere hvornår man evaluerer personen, og hvornår man evaluerer faget,« erkender hun.

Derfor er et andet hovedformål med at se på proceduren for undervisningsevaluering også at det enkelte fakultet gør sig klart hvad de egentlig evaluerer.

»Hvert fakultet skal have et formål med kursusevalueringen og redegøre for hvordan de redskaber man vælger at bruge, virker til at opfylde det mål,« forklarer hun.

»Når man siger undervisningsevaluering tænker mange straks på et spørgeskema med en masse spørgsmål. Der er en tendens på KU til at vi bruger forholdsvist meget energi på at indsamle data og for lidt energi på at få de informationer ud af datamaterialet vi kan bruge fremadrettet.«

Ingen standardløsning
I dag hører studerende sjældent noget til evalueringen efter den er afleveret og ofte ved underviserne heller ikke selv hvad evalueringerne bliver brugt til. Det skal der laves om på, mener Hanne Harmsen, der understreger vigtigheden af at både undervisere og studerende kan se perspektiverne i at evaluere undervisningen.

Hun fremhæver desuden at der ikke bliver tale om en standardiseret evalueringsmodel for hele universitetet, men derimod nogle minimumskrav til for eksempel hyppighed.

»Vi tror ikke på 'one size fits all'. Den mangfoldighed der er i måden at evaluere på, bunder blandt andet i forskellig faglighed og kultur, og derfor er det vigtigt at bibeholde noget af den diversitet. Men samtidig er der meget fakulteterne kan lære af hinanden, og det har det seneste års arbejde været med til at sætte fokus på,« fortæller hun.

Henrik Prebensen er fællestillidsmand på Humaniora og tidligere medlem af bestyrelsen på universitetet. Han mener ikke det i oplægget fra styregruppen er fremhævet tilstrækkeligt at formålet med evaluering er at de studerende skal give feedback på selve undervisningen og måle i hvor høj grad den når sit mål.

»Man skal sikre sig at de studerende der deltager i evalueringen faktisk kender læremålene og vurderer i hvilket omfang de når dem. Kun derved kan de tage stilling til undervisningens reelle kvalitet og ikke bare give udtryk for irrelevant behag eller mishag ved for eksempel underviser, stoffet eller lokalerne,« siger han.

Indtil nu har evalueringerne som pædagogisk proces primært været et feedbackværktøj for studerende og undervisere, og det mener Henrik Prebensen er vigtigt at bibeholde selvom det omgivende samfund fremover skal kunne kigge med i evalueringerne.

»Når udefra kommende instanser optræder som ejere af den pædagogiske proces og stikker deres eget måleinstrument ned i processen med deres eget formål, for eksempel at se om der er valuta for pengene, så er der en reel risiko for at den primære pædagogiske proces forvrides. Både underviser og deltagere får sekundære eller supplerende dagsordener for at behage, for eksempel at bortforklare det der går mindre godt. Det vi skal sikre når der er parallelle evalueringer af undervisningen, er at de forskellige evalueringer ikke kommer til at modarbejde hinanden. Og det skal ske ved at sørge for at de studerende er kvalificerede til at evaluere og kender læringsmålene.«

Sammen med Hanne Harmsen er Henrik Prebensen nu ved at udarbejde et forslag til hvordan det bedst indarbejdes i den ny procedure for undervisningsevaluering der sandsynligvis vil blive vedtaget på næste møde for Hovedsamarbejdsudvalget.

Tmjo@adm.ku.dk

• Send
• Del