Naturhistorie United

Universitetets fire naturvidenskabelige museer er i al stilfærdighed blevet omdannet til Statens Naturhistoriske Museum. Men hvorfor skal staten have æren for KU’s kronjuveler?

af Richard Bisgaard

Danmark har fået et nyt, stort museum.
Statens Naturhistoriske Museum hedder det, og det særlige ved det er at det hverken er nyt, større eller statsligt.
Statens Naturhistoriske Museum er opstået ved en sammenlægning af Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have. De fire hæderkronede institutioner har rødder helt tilbage i det sekstende og syttende århundredes kunstkamre og naturaliekabinetter.

At tale om et nyt museum er med andre ord noget af en tilsnigelse, indrømmer professor i zoologi Henrik Enghoff. Ved siden af stillingen som bestyrer af Zoologisk Institut har han påtaget sig hvervet som midlertidig direktør af ‘det nye, store, gamle museum’ indtil stillingen udbydes i åbent opslag engang næste år.
»Det nye er at fire parter forener kræfterne og lægger sig sammen. I første omgang er der dog kun tale om en organisatorisk ændring,« siger han og understreger at Statens Naturhistoriske Museum indtil videre ligger hvor det altid har ligget, nemlig tæt på Nørreport Station for Botanisk Have, Botanisk Museum og Geologisk Museums vedkommende og ved Fælledparken for Zoologisk Museums vedkommende.
»På længere sigt er drømmen at samle hele Statens Naturhistoriske Museum på én adresse, gerne centralt i København og allerhelst omkring Botanisk Have som jo ikke kan flyttes fordi den er omfattet af både fortidsminde- og naturfred-ningsbestemmelser. Visionen er at forskerne skal sidde sammen i én stor bygning og at publikum kan gå direkte fra den ene udstilling til den anden,« siger Henrik Enghoff.

Gode grunde til sammenlægning
Hvorfor har de fire museer valgt at slå pjalterne sammen netop nu?
»Det er der flere gode grunde til. For det første er vi usædvanlige i universitets- og fakultetssammenhæng fordi museerne har nogle særlige opgaver. Ud over forskning og undervisning har vi på museerne også de videnskabelige sam-linger og vores udstillingsvirksomhed. Det knytter os sammen og giver os nogle fælles problemstillinger som vi bedre kan løfte i flok. Fx noget så jordbundet som lokaler til opbevarelse af samlingerne. Ifølge deres natur vokser samlingerne hele tiden og stiller samtidig specielle krav til opbevaringen.

Det er samtidig klart at vi vil være mere slagkraftige hvis vi kan gå ud sammen. Det er vi allerede begyndt på i forhold til den øvrige danske museumsverden som jo ligger under Kulturministeriet. Så det er også en god grund – at man kan tale med én høj stemme i stedet for fire halvhøje.«

En tredje grund er forskningsmæssig. Den forskning der foregår på Statens Naturhistoriske Museum er defineret i grove træk som forskning i discipliner med tilknytning til de videnskabelige samlinger. For Zoologisk Museum drejer det sig om at beskrive dyrearter, analysere deres slægtskabsforhold, lave bestemmelsesnøgler til dem og så videre. Og tilsvarende for botanikerne og geologerne.

»I dag er det ikke så vigtigt om man beskæftiger sig med planter eller dyr. Metodologierne er i høj grad de samme, og hele tankegodset bag forskningen er fælles for botanik og zoologi. På Zoologisk Museum har vi fx større ideologisk fællesskab med botanikerne på Botanisk Museum end vi har med nogle af cellebiologerne eller de zoologiske økologer. Så også fra en forskningsmæssig synsvinkel giver det mening. Og geologerne er vel at mærke også med inden for denne tankesfære, især hvad angår palæontologien, altså studiet af de uddøde dyr og planter som også i høj grad skal behandles ud fra samme filosofi.«

Også på den formidlingsmæssige front vil det give mening med fælles indsats, mener Henrik Enghoff og lægger op til mindre fagopdelte udstillinger hvor der ikke skelnes så skarpt mellem formid-lingen af fx dyr, planter, fossiler eller mineraler.
»Samtidig har vores dekan jo en vision om at Statens Naturhistoriske Museum ikke bare skal være et vindue for biologi og zoologi, men for hele naturviden-skaben. Naturvidenskaben har jo stadig-væk et imageproblem i offentligheden. Derfor ser jeg det da også som en udfordring at kunne være med til at formidle kemi, fysik og hvad det nu ellers kunne være. Der er jo masser af kemi i både dyreriget og planteriget,« siger Henrik Enghoff.

Navnestrid
Henrik Enghoff er dog ikke i tvivl om at begreberne Zoologisk Museum, Geo-logisk Museum og Botanisk Have vil overleve i rum tid. Og han ikke så meget som overvejer at pille de store fine bogstaver udenpå Zoologisk Museum ned.
»Det kan være der kommer nogle flere bogstaver til så der står Statens Naturhistoriske Museum ovenover, men der vil gå mange år før familien Jensen siger: Skal vi ikke gå på Statens Naturhistoriske Museum. Det vil de ikke sige før det ligger samlet på en fælles adresse.«

Men hvorfor er det så vigtigt for jer at hedde Statens Naturhistoriske Museum?
»Det er ikke bare en åndssvag navnediskussion, men også et signal om vores dobbeltrolle. Vi er en del af Københavns Universitet med alt hvad dertil hører, og vi skal signalere universitet. Men vi skal også signalere nationalmuseum, for vi er ifølge museumsloven at sammenligne med Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Vi er såkaldte hovedmuseer med forpligtelser over for de mindre naturhistoriske museer der ligger rundt omkring i Danmark.

Af samme grund går vi også meget op i at museets kommende leder bliver kaldt museumsdirektør. For vi ser jo gerne at denne museumsleder bliver betragtet som en kollega på niveau med National-museets direktør og direktøren for Statens Museum for Kunst – i stedet for som hidtil blot at skulle præsentere sig som institutbestyrer. Navne er ikke helt uden betydning.«

Hvad nu hvis I ikke kan blive enige med det øvrige KU om navnet?
»Så har vi nogle andre forslag som kan bruges.«
Tilhørsforholdet til KU er ikke til diskus-sion?
»Nej, under ingen omstændigheder. Vores helt store styrke er netop den tætte sammenkobling mellem museum og universitet. Det er ikke ret mange andre steder hvor nationalmuseet for naturhistorie er knyttet til et universitet. I mange andre lande har man et Nationalmuseum for naturhistorie og nogle mindre universitetsmuseer ved siden af. Og det giver nogle problemer som vi ikke har. Vores dobbeltfunktion gør at vi i langt højere grad end andre museer kan levere forskning. Vi har per definition tilknytning til de studerende – og det medvirker til at vi ikke har et image som et lidt støvet sted hvor der går nogle halvgamle mænd omkring. Og her tænker jeg ikke på rengøringen.«

• Send
• Del