Når kvinder køber sig til romantik

Ægte, Virkelig, kærlighed og magi var ofte de ord, europæiske kvinder brugte til at beskrive deres intime relationer til lokale mænd i Gambia. Her interviewede jeg de lokale mænd og kvinder fra det globale Nord i forbindelse med en undersøgelse af kvinders brug af ’sexturisme’ i udviklingslandene.

De gambiske mænd, derimod, brugte mindre romantiske ord og fortalte om længsler efter at komme væk fra Gambia, at blive rige og at immigrere til Europa gennem giftermål med en europæisk kvinde. Ifølge mændene var det langt nemmere og mere behageligt at have sex og romantik med en europæisk kvinde, end det var at købe en dyr billet til en af de overfyldte både, der indimellem afgik fra hovedstaden Banjul og sejlede ud på Atlanterhavet mod en usikker tilværelse som illegal immigrant i Europa.

Mændene fremhævede altså instrumentelle grunde til at indgå i seksuelle og romantiske relationer til europæiske kvinder, hvorimod kvinderne fremhævede autentiske følelser af kærlighed.

Kærestebreve via Western Union

Denne form form intime relationer mellem kvinder fra det globale Nord og mænd fra det globale Syd er ikke enestående for Gambia i sig selv. Og sexturisme er et undersøgt fænomen og foregår i mange andre udviklingslande. Her er intime forhold, hvor der sker en gensidig udveksling af følelser, ting og sager, ligesom penge og sex åbner for nye transnationale ægteskaber og migration.

Samtidig sørger store pengetransaktionsselskaber som Western Union for at holde den romantiske gryde i kog ved at assistere til de faste månedlige pengeoverførsler mellem den ene og den anden part, når parrene i perioder lever på langdistance. Den globale ulighed skaber således nye markeder for seksuelle møder, migration og pengestrømme. Samtidig er disse transaktioner væsentlige indkomstkilder for økonomisk fattige lande som Gambia.

Længe har forskningen dog hovedsagligt fokuseret på kvinder som sexarbejdere og sexmigranter. Mere underbelyst er det, at også mænd bruger intimitet som adgangskort til en ny verden. Ligeledes er det underbelyst, at også kvinder, hvis man vil, kan anskues som ‘prostitutionskunder’.

Alligevel er selve spørgsmålet omkring ’prostitution’ og ’sexarbejde’ mere kompliceret end som så. For begreberne begrænser på flere sæt forståelsen for, hvad der er på færde; dette både normativt, men også i forhold til de kønnede fortællinger, som mænd og kvinder hver især synes at kunne gribe efter, når de skal forklare, hvad der er på færde.

For at imødekomme dette har man i den internationale forskning på området de senere år udviklet begrebet ’transaktionelle seksuelle forhold’. Begrebet transaktionalitet anvendes som et mere empirisk præcist og mindre teoretisk forudindtaget begreb end ’prostitution’ og ’sexarbejde’, da der lægges vægt på, at begge parter i forholdet har handlemuligheder, omend med skiftende dominansforhold.

Traditionelt inden for sociologisk teori antages det ofte, at den økonomisk overlegne, også i transaktionelle seksuelle forhold, indtager den magtfuldes rolle, men flere sociologer på området udfordrer denne antagelse, heriblandt sociologiprofessor Viviana A. Zelizer i bogen The Purchase of Intimacy.

Yderligere har tidligere teorier om forhold, hvor der foregår en udveksling af seksuelle ydelser til gengæld for penge eller materielle goder, oftest anskuet kvinder som den undertrykte part – uanset hvad.

Køberomancer

I min undersøgelse er en ensidig analyse udfordret på flere punkter. Derfor har begreberne om transaktioner, sexarbejde og prostitution vist sig at være begrænsende i forhold til et fænomen, som blander intimitet med rationelle og materielle kalkuler på vanskeligt tilgængelige og tabuiserede måder.

Om end det kan lyde uklart, så netop derfor har begrebet ’køberomancer’ en større og mere rammende spændvidde. Og hvorfor?

Jo, fordi den kølighed, man umiddelbart kunne antage lå implicit i relationerne på baggrund af udvekslingsforholdet, også indbefattede en følsomhed og intimitet fra begge sider.

Og fordi den romantik, som ifølge kvinderne udgjorde sammenhængskraften for deres relationer til de lokale mænd, også var båret frem af en nydelse ved at være den økonomisk overlegne og magtfulde. Og også var båret frem af en direkte objektgørelse og et begær efter den ’sorte mand’.

Som en dansk kvinde, jeg interviewede, sagde om sin mand:

»Man skulle måske tro, at det var hans overkrop, jeg faldt for, men det var altså hans røv. Prøv at se ham i de der badebukser.«

‘Vores kærlighed er ikke som alle de andres’

Begær, køn og økonomi blander sig således på uklare måder her, og det er ikke konstruktivt at fremtvinge et ensidigt perspektiv, der blot øjner hierarki og dikotomi; hvor den ene part er ensidigt undertrykt.

Ydermere er relationerne også emotionelt betonet. En svensk kvinde forklarede mig:

»Vores kærlighed er ikke som alle de andres. Vores kærlighed er ægte kærlighed. Mange mænd her får penge fra deres kvinder. Min kæreste har aldrig spurgt mig om noget. Alt hvad jeg giver ham, kommer fra mit hjerte«.

Og som en gambisk mand forklarede mig:

»Følelser er følelser, der er ingen forskel. Hvis jeg rører din krop, får du en følelse og det er den samme følelse, som hvis du rørte ved min krop.«

Disse peger ikke blot i retning af, at relationerne opleves og kræver følelsesmæssig investering fra begge sider. Pointen er også, at pengene i den kontekst er en del af en kropslig praksis. Den kommer, så at sige, fra ‘hjertet’. I hvert fald bliver ’hjertet’ metafor for den del af forholdet, der skal betegne den materielle og økonomiske udveksling af forholdet – det bliver en form for ’godgørenhed’.

Hermed transformeres økonomi fra ren ‘transaktion’ til at indgå som væsentlig faktor i en romantisk proces. Pengene, tingene, maden er i sig selv tegn på ‘det ægte’. Dette omvender den antagelse, vi normalt gør brug af, når vi skal tolke intimitet iblandet penge.

»Følelser er følelser, der er ingen forskel. Hvis jeg rører din krop, får du en følelse og det er den samme følelse, som hvis du rørte ved min krop …«, og på trods af mændenes mere målrettede økonomiske intentioner med forholdet og kvindernes direkte seksuelle begær efter mændene, så kan ingen af parterne undsige sig den emotionelle del af følelsesregisteret, der omhandler omsorg og loyalitet. Det er bånd, hvor følelserne også udgør en motor for det, vi ellers ville omtaler som ‘sexturisme’.

Dette er ofte en overset pointe, når mænd fra det globale Nord rejser som ‘sexturister’ til det globale Syd. Måske fordi det narrativ, den fortælling, vi forventer af det ene og det andet køn, af mænd og kvinder, også forplanter sig i vores måder at forske i det felt, der vedrører køn og seksualitet.

Men kønnet som metaprincip for en analyse af fænomenet her ser ud til at have mindre gyldighed end andre ‘principper’. For praksis er, at køberomancen – uanset om det er nordiske mænd eller kvinder, der kaster sig ud i det – kendetegnes ved det samme: kortvarige seksuelle/intime forhold, der vedligeholdes gennem materielle goder (for eksempel sko, mobiltelefoner, mad eller lignende) eller penge.

Det er også ofte forhold, hvor prisen ikke aftales på forhånd, og som ikke sjældent fortsætter med økonomiske transaktioner på langdistance. Spørgsmålet om, hvorvidt forholdene er autentiske eller instrumentelle, rammer på mange måder forbi. Og det selvom den vestlige forståelse af legitime intime forhold baseres på ’autenticitet’ – sådan som kvinderne her i første omgang ‘politisk korrekt’ italesætter deres forhold, så udfordres denne ensidighed i mødet med anderledes kulturelle opfattelser.

Mod en konstruktiv debat

I store dele af Afrika er det legitimt at blande kærlighed med penge. Det sker for eksempel også i forbindelse med en udbredt ægteskabspraksis, der involverer medgift.

Udnyttelsesperspektivet er dog ikke irrelevant, når vi løfter blikket fra den specifikke praksis. Det er ikke uaktuelt at tale om udnyttelse og global ulighed. Men lad os tale om udnyttelse af migranter – og inden for mange typer af arbejde og ikke blot inden for ’sex arbejde’. Det ville gavne debatten.

Og skal vi absolut tale om trafficking, så ville det være konstruktivt, hvis begrebet bruges bredere i forbindelse med både mænd og kvinder og mange former for arbejde. Dette kunne vise forbindelserne mellem migration, arbejde, magt og udbytning.

Dermed dæmoniseres hverken seksualitet eller intimitet. Og dermed får seksualitet og intimitet ikke lov til at skygge for de forhold der reelt set udgør udfordringerne i en global markedsøkonomi – økonomisk krise og fattigdom, social forpligtelse og solidaritet, miljø og menneskerettigheder, for blot at nævne nogle af de forhold, der presser sig på og udgør incitamenterne til, at mennesker får lyst til at bevæge sig transnationalt.

Uni-avis@adm.ku.dk