Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Når forskeren bliver fundraiser

FORSKNINGSFINANSIERING - For ti år siden var KU primært finansieret af offentlige midler. I dag skaffer forskerne en tredjedel af KU’s penge. Vi må ikke ende som et forskerhotel, hvor der kun er adgang for dem, der kan betale selv, lyder advarslen fra prorektor for forskning.

»Det slår ungdomsoprørets brud med professorvældet.«

Sådan siger Thomas Bjørnholm, prorektor for forskning og innovation på KU, om de ændringer i bevillingsstrukturen, som skiftende regeringer har gennemført.

»Det har været en stille revolution, hvor ingen tog talerstolen eller besatte rektors kontor, men omstillingen, universitetet har gennemgået de sidste ti år, har ikke desto mindre været større,« fortsætter han.

Selv om det er sket gradvist og uden stor mediebevågenhed eller højlydte protester, har konsekvenserne for forskernes arbejdsvilkår og -opgaver været enorme, mener Thomas Bjørnholm:

»Tiden er for længst forbi, hvor ministeriet stillede en pose penge foran universitetets dør hvert år ved juletid. KU er i dag afhængig af, hvor dygtige forskerne er til at skaffe penge. De er blevet jægere med jagttegn, og uden dem kunne vi hverken uddanne eller forske. De er kilden.«

KU´s budgetter taler deres eget tydelige sprog: ’I de gode gamle dage’ for 15 år siden kom langt størstedelen af indtægterne fra de såkaldte basismidler, som Folketinget bevilgede via finansloven, og som universitetet kunne bruge frit.

Så sent som i 2005 udgjorde de eksterne midler, altså pengene fra forskningsråd, private fonde, virksomheder og EU, som forskerne skal søge om i konkurrence, blot 13 procent af KU´s indtægter.

I 2013 var det steget til næsten 31 procent. 2,5 milliarder kroner, godt halvdelen af KU´s forskningsbudget kommer nu fra eksterne kilder.

Selve essensen af, hvad det vil sige at være et offentligt universitet med fri og uafhænigig grundforskning er derfor under pres, lyder det fra kritikere.

Fonde med stigende indflydelse

En væsentlig del af pengene kommer fra de store danske fonde. Den mest spektakulære donation på cirka 600 millioner kroner til et nyt proteinforskningscenter gav Novo Nordisk Fonden i 2007.

5,6 milliarder kroner i alt donerede fondene til dansk forskning i perioden 2009-2011, og det giver dem stigende økonomisk og prioriteringsmæssig indflydelse, viser en analyse lavet af tænketanken DEA.

Ifølge Maria Theresa Norn, analysechef i DEA, spiller fondene en positiv rolle som supplement til det offentlige finansieringssystem.

»I modsætning til hvad mange tror, støtter de i høj grad grundforskningen, og da de ikke skal tage hensyn til politiske agendaer, regionale hensyn eller andet, kan de gå ind og fylde huller, hvor de ser et behov, som de offentlige kasser ikke har fokus på,« siger hun.

Til gengæld mener hun, at det er vigtigt ikke at betragte fondene som pengetanke, som universiteter eller politikere kan trække på, men snarere som strategiske partnere.

DEA-analysen viser også, at fondenes indtog ikke er uden problemer for universiteterne.

»Vi hører fra flere, at en stor fondsbevilling er en fantastisk gave, men også en forbandelse,« siger hun.

Problemet er, at der ikke gives penge til administration af pengene, og at der ofte følger et krav om medfinansiering med til universiteterne.

En stor bevilling binder derfor en del af basismidlerne, som dermed ikke kan investeres i andre forskningsaktiviteter. Det kan skade mangfoldigheden i forskningen, lyder konklusionen i DEA-rapporten.

Desuden er fondene med til at skævvride forskningen, da 15 af de 20 største af dem først og fremmest støtter natur- og sundhedsvidenskab, mens kun to i væsentlig grad støtter humaniora.

Det er dog ifølge Maria Theresa Norn vanskeligt at lave om, da fondene ofte er født for mange årtier siden med en fundats, der definerer, hvad de må give penge til.

Må ikke ende som forskerhotel

Prorektor Thomas Bjørnholm glæder sig over, at forskerne henter så mange penge hjem til KU, men han advarer mod, at balancen mellem basismidler og eksterne midler forrykkes yderligere.

En fordeling på 60 procent til basismidler, som KU-ledelsen kan disponere over, og 40 procent fra eksterne kilder, som er øremærket til specifikke forskningsprojekter, er passende og giver de bedste resultater, mener han.

»Rektoratets rolle er at sikre, at KU holder sig pænt midt på vejen. Vi vil gerne have flere eksterne midler, men så må politikerne supplere med tilsvarende flere basismidler, så balancen ikke forrykkes,« siger prorektor.

Thomas Bjørnholm peger på, at Sverige ser sig selv som et eksempel på et land, hvor man har bevæget sig for langt væk fra det klassiske universitet med offentlige bevillinger over mod hvad Bjørnholm kalder et forskerhotel.

På hotellet får kun de, der selv kan finde finansiering af deres forskning ’ude i byen’ lov til at bo, men det er ikke nødvendigvis de samme, der bidrager mest til forskningen eller undervisningen. Universitetet er reduceret til blot at stå for driften.

»Danmark er en forskningsmæssig succes internationalt, fordi vi stadig har akademisk ledede universiteter, hvor personerne og deres ideer er i centrum, og fordi vi har midler til at foretage langsigtede satsninger. På forskerhotellet træffes beslutningerne om, hvad der skal forskes i af folk udefra og ud fra kortsigtede prioriteringer. Resultatet er ringere resultater for flere penge,« siger Thomas Bjørnholm.

Grønne oaser i ørkenen

Leif Søndergaard, lektor på Biologisk Institut og AC-fællestillidsrepræsantant for videnskabeligt personale på KU, er ikke enig i, at KU-ledelsen holder den rette balance mellem basismidler og eksterne midler. Han så gerne, at basismidlerne udgjorde 60-70 procent.

»Det er selvfølgelig positivt, at KU´s omsætning stiger, og der er helt sikkert også forskere, der har væsentligt flere penge, end de havde under det gamle system. Men det er skævdelt mellem forskere, institutter og fakulteter. Jo, der findes oaser på KU, hvor der er grønt og fint, men rundt omkring er der ørken, hvor forskerne går for lud og koldt vand, fordi de er inden for et område, der ikke har politisk bevågenhed,« siger han.

Leif Søndergaard mener, at udviklingen skyldes, at der er opstået et politisk dogme om, at øget kvalitet kræver mere konkurrence. Den tro har fået politikerne til at overføre penge fra basismidlerne til de eksterne midler, som forskerne skal konkurrere om at få fingre i.

Ledelsen på KU har tilmed selv bidraget til udviklingen ved at lave særlige stjerneprogrammer og med andre strategiske satsninger, mener Søndergaard.

Det problematiske ved udviklingen er ifølge fællestillidsrepræsentanten, at forskydningen fra basismidler til eksterne midler får universiteterne til at bytte de fastansatte forskere ud med tidsbegrænsede ph.d´er og postdocs, der er lette at komme af med, når der ikke er flere penge til et forskningsprojekt.

Usikre ansættelsesvilkår og at være tvunget til at bruge en stor del af sin arbejdstid på at søge penge i stedet for at forske og undervise er ikke opskriften på at skabe god forskning, mener han.

»Det skader grundforskningen, fordi det tvinger forskerne til at tilpasse deres forskning til hvad der er politisk populært her og nu. Moden skifter hurtigt, men grundforskningen er langsigtet, og historisk set er alle store videnskabelige gennembrud sket i opposition til den etablerede forskning,« siger han.

Den frie forskning skrumper

Peter Munk Christiansen er bestyrelsesformand for Det Frie Forskningsråd, der årligt bevilger cirka 1,2 milliarder kroner til projekter, som bygger på forskernes egne initiativer. Han er enig med Thomas Bjørnholm i, at det er vigtigt at sikre balancen i dansk forskning.

Men balancen mellem fri og strategisk forskning er lige så vigtig som balancen melem eksterne midler og basismidler til universiteterne, understreger han.

»Jeg forstår godt, at KU gerne vil have flere basismidler, men basismidler er ikke det samme som penge til fri forskning. De bruges også af rektorerne til strategiske satsninger på universiteterne. Vi kan godt blive enige om, at der skal være flere midler til den frie forskning, men pengene ligger bedst i min kasse. Det Frie Forskningsråd sikrer vækstlaget, diversiteten og videnskabelige nybrud, der ikke har universiteternes opmærksomhed,« siger Peter Munk Christiansen.

Han peger på, at den frie forsknings andel af den samlede pulje til forskning i Danmark skrumper.
Det betyder, at succesraten, altså andelen, der får ja til deres ansøgning, kommer til »at tage et pænt dyk i år.«
Sidste år søgte 2.347 om i alt 7.4 milliarder kroner, og kun 457 af dem blev bevilget i alt 1.2 millarder kroner til deres forskning.

Tæt Novo-relation

Birgitte Nauntofte, direktør for Novo Nordisk Fonden, der formentlig er KU´s største private bidragsyder, vil ikke blande sig i en diskussion om balancen mellem basismidler og eksterne midler eller frie midler over for strategiske.

»Om der skal være en grænse for eksterne midler er op til universitetet at vurdere, men vi synes i Novo Nordisk Fonden, at det er et godt princip, at forskningen understøttes af mange forskellige kilder, såvel offentlige som private – nationale som internationale,« skriver hun i sit svar.

Set gennem fondens optik finder hun det naturligt, at der er en tæt relation mellem KU og fonden, fordi nobelprismodtager August Krogh, der var professor i zoofysiologi ved KU, er en af fondens forfædre og grundlæggere i 1920’erne.

Ifølge Birgitte Nauntofte modtager fonden mere end 1.100 ansøgninger årligt til at understøtte den frie forskning, heraf naturligvis mange fra KU som landets største universitet. De bliver alle vurderet af eksperter, og fonden støtter omkrig hver femte ansøgning.

Ud over de mange bevillinger til forskningsprojekter og stipendieprogrammer støtter fonden også tre af de store forskningscentre ved KU, mens et fjerde er placeret ved DTU og et femte ved Statens Serum Institut.

Intet tyder på, at de eksterne midler vil blive mindre dominerende i fremtiden. Novo Nordisk Fonden har således netop vedtaget en ny uddelingsstrategi, der gradvist vil øge fondens årlige udbetalinger fra de nuværende knap 800 millioner kroner til til 1,5 milliarder kroner i 2018.

clba@adm.ku.dk

Seneste