Musikvidenskab fyrer musiklærere - teori skal i højsædet

Afdeling for Musikvidenskab fik i sommeren 2012 en ny studieordning. Den medfører, at de studerende på bacheloruddannelsen mister en tredjedel af deres timer i sang, korledelse, hørelære og klaver. Før blev der givet cirka 11.500 timer om året, men når studieordningen er fuldt indfaset, vil antallet være cirka 7.300 timer.

Nedskæringerne betyder, at Institut for Kunst og Kulturvidenskab (IKK), som Musikvidenskab hører under, i dag har flere kontraktansatte studielektorer, end der er brug for til at varetage undervisningen.

Helt præcis er der undervisere ansat på kontrakt i 2.860 flere timer, end de studerende bliver tilbudt, lyder ledelsens regnestykke, som fremgår af et notat fra maj måned.

Studielektorerne på Musikvidenskab har individuelle kontrakter og arbejder ikke samme antal timer. Men en underviser leverer typisk mellem 300 og 600 timer årligt, så overkapaciteten af undervisningstimer svarer til i omegnen af fem-syv studielektorers job.

Lærerne er blevet dyrere

Det koster flere penge end tidligere for Københavns Universitet at give de studerende undervisning ved klaveret.

I 2010 fik Musikvidenskabs studielektorer nemlig fastansættelse på universitetet, efter i årevis at have bedt om bedre ansættelsesforhold og almindelige lønmodtagerrettigheder som pension og en vis mængde arbejdstid sat af til faglig udvikling. En stor faglig sejr.

Samme år gik arbejdet med en ny studieordning på Musikvidenskab i gang. Den skulle styrke den videnskabelige uddannelse, men den skulle også – det var i hvert fald med ledelsens ord en ’forudset konsekvens’ – begrænse timeforbruget for de nu lidt mere vellønnede studielektorer.

Ansatte troede, de ville blive hørt

Alligevel fortæller studielektor i sang Susanne Riber, at ledelsens udmelding i begyndelsen af juni om ’tilpasninger’ for personalet kom som en stor overraskelse.

Susanne Riber og hendes kollegaer havde forventet, at IKK ville kvalitetstjekke den nye studieordning, før man traf dramatiske beslutninger om fremtiden for underviserne på Musikvidenskab.

»Da vi havde sanglærermøde sidst, var alle enige om, at den nye studieordning for faget sang ikke havde fungeret, og at der måtte gøres noget. Vi ventede på at blive indkaldt til et evalueringsmøde – i stedet fik vi et fyringsvarsel,« siger Susanne Riber.

Teori vinder frem

Bag udviklingen på Musikvidenskab ligger også en faglig uenighed om vægtningen af teori og praksis i faget. De studerende har fået flere skriftlige opgaver med den nye studieordning, og videnskabsteori fylder ligeledes mere.

Studielektorerne i sang, klaver og korledelse beklager den mere teoretiske drejning, som Musikvidenskab er ved at tage, og de tvivler på, at udviklingen er god for de studerende. Uddannelsens fag understøtter hinanden, siger de, og hvis de studerende mangler færdigheder i sang og klaver, klarer de sig også dårligere i andre fag som korledelse. Da mange kandidater får arbejde med et praktisk musikelement, er det ikke problemfrit.

»Vi bliver nødt til at tilpasse vores krav til de studerende – for nedadgående,« mener studielektor Niels Græsholm, som underviser i korledelse. »De nuværende studerende har og får færre musikalske kompetencer end tidligere kandidater.«

En af hans kollegaer går endnu videre: »Man er meget langt fra at kunne nå at udvikle de kompetencer, der står beskrevet i studieordningen,« siger sangunderviser Morten Hjelt.

Morten Hjelt mener, at selve studiet i musikvidenskabs profil er i fare, når teori og videnskabelig metode i stadig stigende grad fortrænger de praktiske færdigheder. Morten Hjelt frygter, at kandidaterne er ved at udvikle sig til rene kulturteoretikere uden andet end ’en let vinkling mod musik’, en slags akademiske generalister.

»Øget fokus på akademia fortrænger praktiske færdigheder og konkret viden, som man også kender det fra gymnasieskolen. Musikfagligheden på studiet er simpelthen i fare,« siger han.

»Som musikformidler i mange sammenhænge, i gymnasier, på højskoler og så videre, har man brug for både en solid musikalsk og akademisk faglighed, og hvem skal uddanne disse dygtige musikformidlere, hvis ikke universitetet?« Spørger Morten Hjelt.

»Konservatorierne uddanner udøvende musikere og musikpædagoger, men uden den akademiske tilgang, og de optager desuden kun et meget begrænset antal studerende hvert år.«

Studerende falder fra

Ifølge musikunderviserne er de studerende også utilfredse.

»Holdene skrumper,« siger Susanne Riber. Hun mener, at et usædvanligt stort studenterfrafald det seneste år bekræfter, at undervisningen ikke står mål med hverken de studerendes rimelige forventninger eller de flotte ord i kursusbeskrivelserne.

Susanne Riber fortæller også, at hendes egne studerende i årets slutevaluering gav de mest kritiske svar på spørgsmålet om, hvorvidt der er overensstemmelse mellem de kursusbeskrivelserne faglige mål og den undervisning, de studerende faktisk har fået.

LÆS OGSÅ ‘Vi lærer ikke det, vi skal bruge for at få job’

»Ord er jo taknemmelige,« siger Susanne Riber med henvisning til fagbeskrivelserne, de studerende får.

»Hvis der var nogen i ledelsen, der ville vove at sige: ‘det er vores hensigt at gøre det til et mere teoretisk studium’, ville vi formentlig opleve en ganske betydelig nedgang i antallet af ansøgere,« mener studielektor i klaver og hørelære Arne Christensen, som også beklager, at karakterer i de praktiske fag vægtes mindre end før.

»Man accepterer for eksempel, at der er studerende, som får karakteren 0 i prima vista-klaver og et par discipliner af lignende art. De kan ikke tyde en nodetekst, men med taxameterordningen in mente indretter man en prøveform med så mange delkarakterer, at man alligevel kan bestå.«

Læs institutleder Mette Sandbyes svar på kritikken her: ‘Musikvidenskab er ikke Musikkonservatoriet II’

chz@adm.ku.dk