»Min forskning er både high risk og high gain«

Forskningsprojekt: A systematic characterization of human regulatory architectures and their determinants of regulatory activity
Ledende forsker: Robin Andersson, assistant professor, Computational and RNA Biology, Biocenteret
Formål: At forstå hvordan gener styres og identificere forskelle i kontrol mellem celletyper.

Robin Andersson er egentlig uddannet computer scientist, og det lå ikke i kortene at han nogensinde skulle beskæftige sig med bioinfomatik.

»På et tidspunkt gled jeg i en bananskræl, som vi siger, og siden er jeg trådt mere og mere i karakter som biolog. Jeg arbejder ikke i laboratoriet, kun med teoriske modeller, der bygger på biologiske data, så på den måde kan du sige, at min akademiske bane er lidt speciel.«

Selv om Robin Andersson i dag kan kalde sig forskergruppeleder med en EU-bevilling på over ti millioner kroner, så sidder han fortsat i et stort fælleskontor som i postdoc-årene på Københavns Universitets Biocenter.

»Ja, det er endnu ikke helt på plads hvor vi skal være eller hvor mange vi bliver,« smiler Robin Andersson, hvis videnskabelige projekt er blevet muligt på grund af en opstarts-bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd, ERC (se faktaboks til højre).

Drilske data

»Vi har 400 celletyper i menneskekroppen og samme dna i dem alle sammen, og det er alligevel forskellige gener, der er i sving i forskellige celletyper. Jeg arbejder med hvordan de styres – ikke lokalt, men af såkaldte enhancere,« siger Robin Andersson.

Enhancere. Det er betegnelsen for et lille område på vores dna, som kan fremme aktiveringen af bestemte gener. Det er for eksempel enhancere, der er ansvarlige for udelukkende at aktivere nogle gener i hjerneceller og derved gøre hjerneceller specifikke.

»Mit projekt går ud på at identificere hvilke enhancere der anvendes i hvilke celletyper og forstå kompleksiteten i denne regulering. Enhancere har man kendt i over 30 år. Men mit banebrydende arbejde består i at have udviklet en metode til både at forstå hvilke gener og hvilke enhancere, der anvendes i den samme celletype, så vi kan bygge modeller over denne kompleksitet i forskellige celler,« siger Robin Andersson og fortsætter:

»Med denne bevilling kan jeg tage forskningen videre og gå langt dybere ind i denne modellering. I min tid som postdoc byggede vi et atlas over enhancerne i forskellige celletyper. Nu skal vi til at forstå, hvordan de er koordineret i cellerne – hvilke enhancere er koblet til hvilke gener?«

Robin Andersson fortæller, at fordi der er mange forskellige kontrolmekanismer i spil, så er det vanskeligt at forstå koblingen mellem dem:

»Det er et high risk projekt, og vi ved ikke, hvor svært det bliver. Men der er også high gain. Det her er forskning på et helt grundlæggende niveau. Ved man hvilke enhancere, der styrer hvilke gener, kan man bedre forstå hvordan en bestemt mutation kan forårsage sygdom,« siger Robin Andersson.

Dyre eksperimenter

Og så er vi ovre i sygdomsforskningen, der viser, at majoriteten af de genetiske varianter ikke sker i selve generne:

»Derfor forstår vi ikke i dag, hvad der går galt, når celler afviger. En del af svaret ligger uden for generne – nemlig i regulatorerne, enhancerne for eksempel,« siger Robin Andersson.

Anderssons forskning er nu finansieret i fem år. Han overvejer om han skal ansætte tre forskere eller nøjes med to og så til gengæld skrue op for blusset:

»Mine forsøg er vældigt dyre. Min plan er klart at vokse som laboratorium og med tiden udvide med en eksperimentel del for at generere de nødvendige data. Og planen er at gøre det her, i Biocentret. Københavns Universitet er et godt sted for denne type forskning, og der er mange muligheder for frugtbare samarbejder og synergier med andre afdelinger her på stedet,« siger Robin Andersson.

Han fortæller, at han var overrasket ved nyheden om den store bevilling:

»Ved interviewet i Bruxelles følte jeg mig velforberedt, og min præsentation gik også godt, men jeg syntes, at opponenterne var meget kritiske. Så da jeg fik beskeden er det klart, at jeg var jätteglad.«

gbg@adm.ku.dk