Millioner til grundforskning på Nat efter sparerunde

Kort efter Det Naturvidenskabelige Fakultet har været igennem en stor sparerunde hvor 70 stillinger skulle skæres væk, får fakultetet 200 millioner kroner fra Grundforskningsfonden og skal sandsynligvis ansætte nye folk. En perfekt illustration af problemerne med bevillings-systemet, mener tillidsfolk

af Claus Baggersgaard

Krisestemning og oprør blandt medarbejderne på Det Naturvidenskabelige Fakultet (Nat) er afløst af glæde og optimisme. Og dog.

Fakultetet står midt en sparerunde der betyder at 70 stillinger skal skæres væk, men nu har ledelsen netop meddelt at Grundforskningsfonden indleder forhandlinger med Nat om at få fem ud af de ni nye danske grundforskningscentre Fonden ønsker at oprette. Det kan betyde bevillinger på mere end 200 millioner kroner over fem år fra Danmarks Grundforskningsfond.

»Det er meget opmuntrende at en række af fakultetets forskere i skarp konkurrence har kunnet hente så store, langsigtede bevillinger hjem til projekter rettet mod fundamental erkendelse. De mere end 200 millioner kroner giver et stabilt grundlag for den fortsatte udvikling af en række af vores mest spændende forsknings- og uddannelsesmiljøer,« skriver dekan Nils O. Andersen i en pressemeddelelse.

Mens dekanen glæder sig på fakultetets vegne, giver nyheden ikke kun anledning til glæde, men også undren blandt medarbejderne på fakultetet. For hvorfor var det nødvendigt at skære så mange stillinger væk når der nu er store millionindtægter på vej, spørger nogle medarbejdere.

Bundne midler
Forklaringen skal findes i universiteternes bevillingssystem der er delt op i basismidler til forskning som universiteterne bestemmer over, et uddannelsestaxameter der bliver beregnet på baggrund af hvor mange studerende der består deres eksamen, samt eksterne midler fra virksomheder, fonde og forskningsråd som universiteterne kæmper om.

Ifølge John Mundy, prodekan for forskning på Nat, ligger der en stor vigtig opgave i løbende at formidle betydningen af de ændrede rammebetingelser omkring bevillingerne til universiteterne ud til medarbejderne. Kendetegnende er at basismidlernes andel er blevet mindre de seneste år så de nu udgør 56 procent.

John Mundy forklarer at pengene fra Grundforskningsfonden er konkurrenceudsatte midler øremærket til specifikke forskningsformål, så de kan ikke bruges til at hjælpe de institutter der har økonomiske problemer på grund af faldende basismidler og faldende indtægter fra uddannelse som følge af et lavere studenteroptag.

»Bevillingerne til grundforskningscentrene tager sigte på meget specifikke sagsområder. Det er bundne bevillinger, det vil sige penge som institutterne ikke kan anvende efter forgodtbefindende. Hvem der i givet fald bliver ansat på centrene, afhænger af ansøgernes kvalifikationer og centrenes behov for forsknings- undervisnings- og formidlingskompetencer,« siger John Mundy.

Ifølge prodekanen falder de nærmere detaljer først på plads i løbet af marts når forhandlingerne med Grundforskningsfonden er tilendebragt. Han kan derfor heller ikke svare på hvor mange der skal ansættes på de nye centre.

Arbejdsvilkår mere usikre
Poul Erik Krogshave, næstformand for Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) og forskningstekniker på Institut for Geografi og Geologi, forstår godt hvis nogle medarbejdere er forvirrede eller vrede.

»Vi har derfor som medarbejdsrepræsentanter klart markeret at det er uacceptabelt at ansætte nye folk samtidig med at man skærer stillinger væk,« siger han.

Leif Søndergaard, AC-fællestillidsrepræsentant og lektor på Biologisk Institut, opfordrer fakultetsledelsen til at forsøge at indpasse medarbejdere der har mistet deres job i forbindelse med sparerunden i de nye forskningscentre. Men selvom de skulle få en ny stilling, vil de sandsynligvis ikke kunne fortsætte på samme vilkår som i deres tidligere job. Forskere ansat for eksterne midler har nemlig ofte en tidsbegrænset kontrakt.

Ifølge Leif Søndergaard er andelen af fastansatte forskere på Nat således faldende så de i dag udgør en tredjedel af den samlede forskerstab.

»Jeg betvivler at man kan få de rigtige folk til jobbene på de nye grundforskningscentre hvis de ikke bliver tilbudt fastansættelse. Argumentet for at acceptere en lavere løn i det offentlige, er en større jobsikkerhed, men hvis ansættelsesvilkårene bliver mere usikre hvorfor så ikke tage en stilling i det private til en højere løn? Jeg synes ledelsen burde have is i maven til at fastansætte folk selvom det er for eksterne midler,« siger Leif Søndergaard.

Ifølge John Mundy afhænger ansættelsesvilkårene for de nye forskere af resultatet af kontraktforhandlingerne, men kontrakter med Grundforskningsfonden indeholder typisk finansieringen af et antal postdoc-årsværk og et antal ph.d.-stipendier. Altså tidsbegrænsede stillinger.

clba@adm.ku.dk

• Send
• Del