Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Milena kunne have slettet beviserne ustraffet

PENKOWA-SAGEN - Manglende regler om forskeres pligt til at gemme deres forskningsdata betyder, at hjerneforskerens skyld måske aldrig bliver endegyldigt bevist eller manet i jorden.

Det internationale panel af forskere, der har gennemgået Milena Penkowas forskning, mistænker hende for at have snydt bevidst med 15 af de 79 af hendes artikler, som de har undersøgt.

Men formanden for forskerpanelet professor Hans Lassmann, Medical University i Wien, tør ikke lægge hovedet på blokken og erklære, at Milena Penkowa faktisk har snydt. Det må Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) vurdere.

Problemet er, at de fem internationale eksperters arbejde er blevet begrænset af et omfattende, men rodet og ukomplet arkiv, manglende dokumentation for Penkowas dyreforsøg og tilsyneladende fravær af kontroleksperimenter, sagde han tirsdag ved et pressemøde på Københavns Universitet (KU), hvor Penkowa-rapporten blev præsenteret.

Nok prøver til at fastslå mistanke

Ifølge Lassmann har panelet forsøgt at finde de vævsprøver som ligger til grund for Penkowas artikler. I de fleste tilfælde var der overensstemmelse mellem, hvad Penkowa beskrev i sine forskningsartikler, og hvad der kunne observeres i vævsprøverne, men i forbindelse med 15 artikler var der altså ikke.

»Vi håbede at finde materiale, der viste at mistanken mod Milena Penkowa var ubegrundet, men det er ikke lykkes. Det kan ikke udelukkes, at de rigtige prøver dukker op, så der er en vis usikkerhed om konklusionerne,« sagde Lassmann.

Ekspertpanelet konkluderer dog i den 50 sider lange rapport, at man har fundet fundet tilstrækkelig dokumentation for uregelmæssigheder til at man kan fremsætte mistanken om videnskabelig uredelighed.

Alene det at Penkowas resultater var ekstremt pæne sår mistanke om hendes forskning.

»Vi har ikke fundet en forklaring på de homogene data, men panelet kan ikke fælde dom over, om dataene er fabrikeret eller ej,« sagde formand Hans Lassmann.

Professor Lassmann mente ikke, at det almindelige peer review-system, hvor forskere løbende tjekker hinandens publikationer, burde have rejst mistanken om snyd med de pågældende artikler. Han forklarede på KU’s pressemøde, at systemet med sådanne fagfællebedømmelser til syvende og sidst er et spørgsmål om tillid mellem forskere.

Milena Penkowa må selv hjælpe til

Lassmann mener, at UVVU må gå direkte til Milena Penkowa og bede om dokumentation for, at de beskrevne dyreforsøg og kontroleksperimenter er foretaget, hvis man skal kunne fælde endelig dom over, om hun har snydt eller ej.

»Hvis UVVU skal afgøre skyldsspørgsmålet, er det nødvendigt at få forsøgsprotokollerne fra Penkowa selv. Spørgsmålet er om materialet findes eller ej, men hun har jo kommet med en masse forklaringer på, hvorfor der mangler materialer i hendes arkiv. Hovedreglen er, at du som forsker skal kunne dokumentere dine resultater,« sagde Hans Lassmann.

Han erkendte dog, at sagen måske aldrig kan afgøres, da der ikke findes faste krav til, hvor længe forskere skal opbevare deres datamateriale til brug for dokumentation af resultater.

Tommefingerregel – gem data i syv til ti år

Lassmann forklarede, at da han selv startede sin forskningskarriere for efterhånden 40 år siden var det fuldstændig op til den enkelte forsker og denne samvittighed hvor længe vedkommende ville gemme sine data.

Efterhånden er der på de fleste forskningsinstitutioner udviklet sig en præcedens om, at forskerne skal gemme materialet i mindst syv til ti år, men der eksisterer ikke internationale regler.

De mistænkte artikler er skrevet i begyndelsen af Penkowas karriere i 2000-2005, så hvis Penkowa havde kasseret data fra de 10-12 år gamle forsøg, som nu er under mistanke, ville det være helt lovligt – og ingen ville kunne undersøge dem til bunds i dag, bekræftede Lassmann.

Lassmann-panelet har ikke undersøgt et antal mistænkte Penkowa-artikler, der allerede er ved at blive undersøgt af UVVU og af politiet. De 15 mistænkelige artikler rejser således yderligere tvivl om Penkowas redelighed.

Allerede i 2002, da Penkowa indleverede sin doktordisputats, såede hendes tre bedømmere alvorlig tvivl om hendes redelighed som forsker. En efterfølgende vurdering fra en svensk og en norsk ekspert fik dog daværende dekan Ralf Hemmingsen til at rense Milena Penkowa for mistanke dengang.

clba@adm.ku.dk
chz@adm.ku.dk

Seneste