Med kløgt skal banderne bekæmpes

Optrevlingen af den organiserede gruppekriminalitet er politiets vigtigste opgave i København. Kira Vrist Rønn fra Filosofi er hentet ind for at hjælpe politiet med at håndtere efterretningerne i opklaringsarbejdet

af Af Gry Bartroff Gaihede

Du er ph.d.-studerende på Afdeling for Filosofi, og du har din daglige gang på Politiets Nationale Efterforskningscenter. Hvordan hænger det sammen?

»Jeg arbejder på Rigspolitiets Bandeprojekt. Jeg ser på registreringen og bearbejdelsen af oplysninger i efterforskningen af bande- og rockerkriminalitet. I dag foregår det sådan, at denne enhed får en strøm af efterretninger fra de forskellige politikredse og et væld af andre kilder, der alle registreres i en database. De data trækker politiet på i deres efterforskningsarbejde.

Jeg er ansat til at komme med nogle anbefalinger til hvordan man kan optimere indsamling, bearbejdning og anvendelse af materialet, så efterforskerne får mest muligt ud af de indkomne oplysninger. Jeg arbejder primært med at formulere, hvilke kriterier, der er relevante at opstille, for at man kan hente informationer ud af materialet til gavn for efterforskningen.

Og så har projektet også det strategiske formål, at informationerne skal understøtte politiet i vurderingen af gruppernes relative trusselsniveau. Hvordan ser det større billede ud? Hvordan forholder grupperne sig til hinanden? Hvor skal politiet sætte ind? Når man måler trusler, er det jo afgørende, at man måler på de samme kriterier i alle grupper. Det betyder, at man gerne skal have viden inden for de samme kategorier i alle grupper for at kunne sammenligne.«

Hvilke akademiske værktøjer er det, du har som filosof, som politiet efterspørger?

»Nu var det ikke, fordi politiet specifikt gik efter en fagfilosof til stillingen; de søgte mere bredt.
Universitetsfolk kan noget med at strukturere en stor datamængde og foretage dybdegående analyser.
Jeg er skolet inden for filosofien, så jeg arbejder for eksempel med argumentations- og ræsonnementsteori. Hvordan slutter man på baggrund af usikker viden, som efterretninger jo er, til beviser? Hvornår kan man kategorisere oplysninger som sikker viden; og hvornår må informationer kategoriseres som mere usikre? Den slags overvejelser kan jeg bidrage med fra mit udgangspunkt i den teoretiske filosofi.

Den del af filosofien, der er relevant for dette projekt, er derfor primært metodologi, videnskabsteori og praktisk filosofi, da målrettet og koordineret vidensindsamling rejser en række videnskabelige og logiske spørgsmål, som kan besvares ved hjælp af filosofiske metoder. I arbejdet med efterretninger er det derudover relevant at undersøge slutningsprocedurer for at sikre, at argumenterne er holdbare, og at der ikke finder fejlslutninger sted.«

Filosofi rimer på politi. Men hvor løber den røde tråd fra studierne til ansættelsen i task force?

»Jeg blev opmærksom på det her projekt, mens jeg var i gang med specialeskrivningen, og jeg syntes, at krydsfeltet var vildt interessant. Der er tre grundlæggende fagelementer i projektet: kriminologi, teoretisk filosofi og praktisk filosofi. Så for at vide noget mere om kriminalitetens årsager og kvalificere mig inden for samfundsvidenskaben, fulgte jeg nogle kurser i kriminologi på Jura, inden jeg søgte stillingen.

Min primære interesse er praktisk filosofi, især etik, og det at min databehandling her foregår i samarbejde med en virksomhed, gør forskningen meget håndgribelig og anvendelsesorienteret, og det er interessant for mig. Under studierne har jeg hele tiden tænkt: hvordan kan det her bruges til noget? Og i mit -andet fagområde, som er dansk, har jeg kastet mig over strategisk kommunikation i virksomheder, så for mig har vejen fra studierne til dette samarbejde ikke været så kringlet, som det kunne lyde.«

Kan du mærke, at denne type samarbejde er nyt for politiet?

»Det er ikke nyt for politiet at samarbejde med akademikere. Min vejleder på Filosofi, Vincent Hendricks, har undervist politiet ad flere omgange, og han har også været med til at formulere dette projekt. Men det er første gang, der er tale om et samfinansieret stipendium, så jeg er den eneste forsker, der er hentet ind på denne måde.«

Det er et højspændt politisk område. Bæver du lidt over at skulle håndtere så delikate data?

»Nej, egentlig ikke. Men jeg kan godt mærke på mediernes interesse, at der er tale om en ’god historie’. Og det er lidt overvældende, men det er bestemt ikke noget, der mindsker lysten til at gå i krig med arbejdet. Tværtimod kan man sige, at det jo netop er det store fokus på bandekriminalitet, der har gjort projektet muligt, fordi der faktisk flyder ressourcer til området.

Og mine anbefalinger skulle gerne kunne bruges bredt i sidste ende. Det er oplysninger vedrørende bande- og rockerkriminalitet det drejer sig om nu og her, men det metodiske output kan jo godt bruges på andre kriminalitetsområder.«

gbg@adm.ku.dk

• Send
• Del