Matematisk højdespringer

AKTUAR - Højst overraskende viser ansøgertallene at forsikringsvidenskab er dette års højdespringer. Faget uddanner aktuarer hvis job er at udregne forsikringsselskabers præmier efter statistiske beregninger. Antallet af ansøgninger er næsten tredoblet i for-hold til sidste år hvor kun 27 søgte om optagelse mod 74 i år.

af Jeppe Dong Abrahamsen

I mange år har det ellers været svært at få unge til at søge ind på denne særlige gren af matematikstudiet. Men i år er alle 50 pladser besat, og flere ansøgere har endda fået nej. Kun 18 studerende blev optaget på studiet sidste år. Leder af Institut for Matematiske Fag, Jørgen Tind, glæder sig over tallene, men er også overrasket:
»Vi har vidst at optaget var alt for lille i forhold til afsætningsmulighederne, men vi havde ikke forventet at alle pladser ville blive fyldt,« indrømmer han.

Ifølge Jørgen Tind er årsagen til stigning-en en kombination af øget presseomtale af faget og så den kampagne som bran-cheorganisationen Forsikring & Pension i samarbejde med Aktuarforeningen og lærere og studerende fra Københavns Universitet har kørt for at lokke gymna-sieeleverne til at søge ind på uddannel-sen. Derimod spiller den høje startløn og det faktum at der på det nærmeste er beskæftigelsesgaranti efter studiet ikke den store rolle, mener han.
»Man kan jo altså også tjene penge med andre uddannelser.«

Lavest på popularitetsbarometeret

ANTROPOLOGI - For få år siden var antropologi et af de mest populære fag på Københavns Universitet. I år må studieleder Birgitte Refslund Sørensen dog erkende at antallet af førstepri-oritetsansøgninger er faldet med 40 procent.

Alligevel er hun ikke decideret over-rasket over tallene:
»Selvfølgelig stopper vi op og siger:
'Hvad sker der her?' Men antropologi er forsvundet som fag i mange lande fordi det er blevet lagt ind under kulturstudier eller sociologi. I både England og Austra-lien er faget gået tilbage, så hvorfor skulle det ikke også ske her?«

Det er stadig ikke noget problem at fylde pladserne op, men faldet i ansøgertallet viser sig tydeligt i adgangskvotienten. Den er i år faldet til 9,1. Før har den været helt oppe på 10,1. Netop den høje adgangskvotient er en af forklaringerne på at faget har mistet popularitet, mener Birgitte Refslund Sørensen:
»Der har nok eksisteret en fordom om at antropologi er et meget intellektuelt og teoretisk fag.«

Samtidig har uddannelsen fået konkur-rence i form af studier som ligger tæt op ad antropologi, og så har nogle nok også fejlagtigt troet at antropologi er et humanistisk fag, så mediernes
'kampagne', som hun kalder det, mod humaniora har også haft en vis effekt.

På trods af den triste udvikling afviser Birgitte Refslund Sørensen at antropologi befinder sig i en krise. Tværtimod ser hun meget fortrøstningsfuldt på fremtids-perspektiverne.
»Den lavere adgangskvotient kan måske give flere drenge lyst til at læse antro-pologi. Det håber jeg da, for dem savner vi nogle af. Og så har vi fået en ny masteruddannelse i sundhedsantro-pologi, og der kommer en ny studie-ordning, så der er spændende udfor-dringer forude.«

• Send
• Del