Ligheder mellem Esben Lundes afhandling og speciale

Uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) bad tirsdag Københavns Universitet om at vurdere, om hans ph.d.-afhandling lever op til normerne for god forskningspraksis, efter at blandt andet Danmarks Radio har boret i, om afhandlingen indeholder plagiat af andres tekster eller genbrug af Esben Lundes eget arbejde uden kildeangivelse, såkaldt selvplagiering.

DR har scannet afhandlingen for plagierede afsnit og citerer juristen Bente Hagelund, for at udtale, at der »i konklusionen forekommer en passage, som må opfattes som plagiat, fordi forfatteren ikke har anført en litteratur-henvisning.«

Hagelund er rektor for Folkeuniversitetet og tidligere sekretariatschef for Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, som gav Esben Lunde Larsen ph.d.-graden.

En læser har dog gjort Uniavisen opmærksom på, at afsnittet i afhandlingen, der parafraserer et afsnit i Ove K. Pedersens bog Konkurrencestaten, faktisk optræder tidligere i afhandlingen med fuldt korrekt citat. Uniavisen har tjekket, og det stemmer.

Esben Lunde Larsen har altså gengivet sin kilde Ove K. Pedersen første gang, han citerer ham, men undladt at gøre det, da han tager pointen op igen i sin afhandlings konklusion.

Esben Lunde Larsen afviser via en pressemedarbejder at kommentere afhandlingssagen over for Uniavisen, mens KU vurderer den. Imens bliver sagen behandlet i flere medier.

Speciale og afhandling om samme tema

DR er nemlig ikke de eneste, der har interesseret sig for uddannelsesministerens afhandling.

En kreds af folk i det teologiske miljø har foretaget en mindre uofficiel sammenlignende undersøgelse af Esben Lunde Larsens speciale og hans afhandling, og den er Uniavisen i besiddelse af.

Heraf fremgår det, at der nogle steder i afhandlingen bliver brugt de samme Grundtvig-tekster som i specialet, og at Esben Lunde Larsen pointerer nogenlunde de samme ting om dem begge steder.

Der er, ifølge undersøgelsen, ikke tale om ren afskrift, men om et intellektuelt overlap mellem speciale og afhandling uden angivelse af specialet som en af kilderne til analyser og konklusioner i afhandlingen.

Et eksempel: I specialet Frihedstænkning hos N.F.S. Grundtvig analyserer Esben Lunde Larsen teksten ’Om den sande Christendom’ (side 6-12), og den samme analyse gentages – med andre formuleringer – i afhandlingen Frihed for Loke saavelsom for Thor: N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv (side 118-120).

Uniavisen har læst de to tekststykker og kan konstatere, at begge passager omhandler Grundtvigs opgør med såkaldt rationalistiske præster og hans syn på den kristne trosbekendelse, og at konklusionerne har ligheder. Der er ingen reference til specialet i afhandlingen.

Også Politiken har omtalt ligheder mellem Esben Lunde Larsens speciale og afhandling uden dog at redegøre for, hvor de måtte bestå. Til avisen siger Heine Andersen, professor emeritus i sociologi ved KU og tidligere medlem af KU’s praksisudvalg, at det er »underligt og påfaldende,« hvis man i en afhandling bygger oven på sit speciale uden at nævne det.

Flere overlap

Den uofficielle sammenlignende undersøgelse, Uniavisen har fået indblik i, udpeger også et afsnit i afhandlingen (Skal den Lutherske Reformation virkelig fortsættes), der ligner et afsnit på specialets side 14-17 og gør brug af samme Grundtvig-citat (side 128 i afhandlingen og side 16 i specialet). Her er heller ingen reference til specialet i afhandlingen.

Uniavisen kan konstatere, at citatet er brugt i begge tekster, og at indholdet i afsnittene har overlap.

Esben Lunde Larsen hæfter sig desuden både i specialets konklusion og i en delkonklusion i afhandlingen ved en bestemt udvikling i Grundtvigs frihedssyn i 1825.

Mulig sag for praksisudvalg

Fredag har Akademisk Råd på Det Teologiske Fakultet drøftet Esben Lunde Larsens afhandling.

Fakultetet skal blandt andet tage stilling til, om de allerede påviste problemer skal vurderes af universitetets praksisudvalg.

I tilfælde af mistanke om grove brud på god videnskabelig praksis, er det Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, der tager over. Hvis det skulle blive tilfældet i sagen om Esben Lunde Larsens afhandling, vil det være en speciel situation; uddannelsesministeren er UVVU’s øverstansvarlige.

chz@adm.ku.dk