Lærer man dansk på rød stue?

Politikerne tror at minoritetsbørn med dansk som andetsprog lærer et dansk i børnehaven der gør deres skolestart nemmere. Det er der intet der tyder på, mener sprogforsker Martha Sif Karrebæk

af Gry Bartroff Gailhede

Hvad forsker du i?

»Jeg forsker i sammenhængen mellem sprog, social interaktion og social deltagelse. I mit ph.d.-projekt fulgte jeg en minoritetsdrengs første ni måneder i børnehaven. Politikerne har en intention om at få flere minoritetsbørn i børnehave fordi de tror børn lærer dansk i danske institutioner. Selvom det jo er en plausibel antagelse, ved vi stort set intet om hvordan børn tilegner sig sprog i den slags ikke-styrede kontekster. Så jeg var interesseret i at undersøge hvilken slags dansk de lærer i børnehaven.«

»I institutionerne er der ikke ret meget fokuseret, engageret samvær mellem de voksne og et enkelt eller få børn, så vi må antage at det sprog som børnene lærer i børnehaven, lærer de primært af de andre børn. Jeg videofilmede børnene mens de var engageret i børnestyrede aktiviteter fordi det giver det mest realistiske billede af hvad der egentlig foregår mellem dem, og altså hvordan sprogtilegnelse og socialisering i børnegrupper hænger sammen.«

Hvad viste båndene?

»Det er et pædagogisk dogme at børns fri leg er meget udviklende, og det mener jeg i princippet er sandt. Men den fri leg er ikke tilstrækkelig til at understøtte tilegnelsen af et egentligt læringssprog. Det er vigtigt at huske, især med hensyn til børn med dansk som andetsprog, der ifølge loven skal tilbydes støtte i deres dansksprogstilegnelse. Mine optagelser viste at børnenes leg er koncentreret om forhandlinger af de sociale relationer. De fleste lege er forholdsvis stereotype, og det er altid de samme positioner der bliver forhandlet. Den dreng jeg fulgte, blev bedre til dansk, men det var ikke smertefrit, og det gik meget langsommere end mange forestiller sig.«

»Denne - i øvrigt helt almindelige - dreng havde uhyre svært ved at opnå en tilfredsstillende position i børnegruppen, og jo mere dansk han lærte, jo sværere blev det. Han ville gerne deltage mere aktivt med sit nye sprog, men de store drenge i gruppen havde travlt med at forhandle deres interne magthierarkier, og de var naturligvis ikke opmærksomme på hans behov for en 'støttet tilegnelsesproces'. Resultatet var at drengen endte med at blive marginaliseret i løbet af den periode jeg fulgte ham. Så vi er nødt til at nuancere myten om at sproget kommer af sig selv, og at jo yngre børnene er, jo nemmere går det.«

Hvad vil du sige til de politikere på begge fløje der vil tvinge minoritetsdanske børn i vuggestue?

»Jeg synes det er en fuldstændig forrykt tanke. Alt hvad vi ved om den tidlige sprogtilegnelse bygger på den indsigt at det er den fokuserede, engagerede en-til-en samtale man lærer af. Vi ved meget lidt om hvad børnene lærer af sprog i mange-til-en kontekster som institutionernes. Desuden er institutionssektoren en professionel sektor, så hele det følelsesmæssige engagement som er en forudsætning for at det lille barn er trygt, er fraværende. Det er absolut problematisk at forsøge at erstatte familiens status som den primære enhed for socialisering og sprogtilegnelse i den tidlige alder - og tvangselementet gør det til et meget voldsomt indgreb.«

»Langt den største del af danske børn går i vuggestue, men den socialisering de får i hjemmet og i institutionen er nært beslægtede fordi begge er skåret over majoritetssamfundets ideer om god adfærd. Men jo længere væk man er fra denne kulturelle forståelse af et godt børneliv og god opdragelse, jo større en konflikt risikerer det lille barn at føle, og jo sværere vil det være at håndtere. Så i stedet for at gøre forholdene lettere for de her børn, så tror jeg at en tidlig tvungen institutionalisering risikerer at gøre det modsatte.«

Så det er ikke børnehaven der bereder den somaliske dreng vejen til økonomistudiet?

»Det kan jeg af gode grunde ikke vide, men det tror jeg ikke i dette tilfælde. Og der var ikke noget i den socialisering han undergik som så ud til at være afhængig af at han var minoritetsbarn - han var en helt almindelig dreng i en helt almindelig børnegruppe. Men alt for ofte forklarer vi minoritetsbørnenes problemer med deres baggrund. Når somaliske drenge trækker pigerne i håret og slås, hænger det nok sammen med at de er somaliere og så videre. Jeg vil gerne være med til at modvirke den slags stereotypiseringer, for det er vigtigt vi ser børnene som børn i første omgang. Man skal huske på at børnene selv ikke har noget specielt ønske om at lære dansk. Det er politikernes ønske. Børnene har derimod et ønske om at lege med de andre, at være med i børnehavens fællesskaber og især at opnå en position der lever op til deres forventninger. Det er motivationen bag deres engagement og læringsproces, så vi skal blive klogere på sammenhængene mellem sociale grupper og sprogtilegnelse. Børnehavebørn med minoritetsbaggrund kommer nemlig ikke af sig selv ud med et dansk sprog som de kan bruge som læringssprog i skolen.«

• Send
• Del