KU-nedskæringer er forsidestof i Norge

Ulvetider på universitetet hedder ugens forsidehistorie på den norske ugeavis Morgenbladet, den norske pendant til Weekendavisen.

Historien handler om nedskæringerne på KU. Artiklen er en reportage fra en sit-in på Det Humanistiske Fakultet, hvor blandt andre professor i etnologi Thomas Højrup og filosofiprofessor Finn Collin holder tale. De er begge – til stor bestyrtelse i fagmiljøerne – blevet afskediget i den igangværende fyringsrunde på KU.

I artiklen fra Morgenbladet beskrives både fremdriftsreformens konsekvenser og regeringens besparelser på KU. Men hvorfor er nedskæringer på Københavns Universitet forsidestof på en norsk avis?

Nedskæringer kan undre en nordmand

Ifølge artiklens ophavskvinde, journalist Hanne Østli, kan nedskæringer på uddannelses- og forskningsområdet undre en nordmand. I Norge ser man nemlig den modsatte udvikling.

»Nu kan jeg jo kun tale for mig selv, men set med norske øjne kan det virke lidt underligt at vælge at skære ned, hvis man samtidig vil tænke langsigtet. I forbindelse med historien talte jeg med mange, som ikke mente, at det var konstruktivt at effektivisere så drastisk. Jeg talte med den norske uddannelsesminister, og han mente slet ikke, at nedskæringer kunne komme på tale,« siger hun.

Norge prioriterer flere penge til uddannelse, men som Hanne Østli pointerer, har Norge også en anden økonomi end Danmark som resultat af deres store oliereserver.

Utænkeligt at skære ned i Norge

Næste års statsbudget i Norge vil blive det strammeste i flere år. Alligevel siger Norges uddannelsesminister Thobjørn Røe Isaksen (H), at Norge ikke har tænkt sig at følge det danske eksempel.

»Her i landet gør vi det modsatte: Vi har lagt permanente forbedringer ind i budgetterne til universitets- og højskolesektoren i forbindelse med strukturreformen, og vi har fremlagt en langtidsplan for forskning og højere uddannelse med konkrete optrapningsplaner.

»Disse satsninger baserer vi på en erkendelse af, at det er helt afgørende at lykkes med højere uddannelse og forskning, hvis vi skal lykkes med omstillingen,« siger den norske uddannelsesminister til Morgenbladet.

En helt ny retning for Skandinavien

Morgenbladet skriver, at udviklingen er et udtryk for en helt ny retning i Skandinavien.

»Vi ser de her nedskæringer på universiteterne både i Danmark og i Finland. I Norge sker det modsatte, her satser man kategorisk på høj uddannelse og mere forskning,« siger Hanne Østli.

Ifølge Morgenbladet er statsfinansierede uddannelser i Finland blevet pålagt at spare 600 millioner euro i den indeværende regeringsperiode. Ved Helsinki Universitet modtog 500 ansatte et opsigelsesbrev for to uger siden, kun få uger efter at Københavns Universitet fyrede 209 ansatte i starten af februar og nedlagde 300 stillinger oveni.

Et skandinavisk forbillede?

Danmark har fået opmærksomhed i Skandinavien på grund af de nylige nedskæringer, fordi vi tidligere har været berømte for vores uddannelsers høje kvalitet.

»Danmark har været stjernen I det nordiske perspektiv. Deres forsknings- og uddannelsessektor er vældig højt præsterende,« siger svenske Göran Melin fra analyseselskabet Technopolis Group, som har studeret de skandinaviske uddannelsessektorer til Morgenbladet.

Det bedste universitet i Norden ligger da også i København, hvis man skal tro ranglisten QS World University Rankings 2015/16. Her er Københavns Universitet på 69. pladsen over de bedste universiteter i verden, en enkel placering over Lund Universitet i Sverige. Ifølge THE World University Rankings’ seneste opgørelse er svenske Karolinska Institutet dog bedst i Norden på plads nummer 28 (med DK på plads nummer 82).

uni-avis@adm.ku.dk