Billede: DTU
Københavns Universitet (KU) har åbnet en ny erhvervsportal, som skal forbedre danske og internationale virksomheders adgang til universitetets viden. Lanceringen sker blandt andet som et led i projektet 'One-Stop-Science-Shop', der ledes af DTU, og som blandt andet har til formål at forny den danske universitetskultur, så forskernes viden og arbejde gøres forståelig og anvendelig for det omgivende samfund.
»Et af de store problemer har været, at virksomhederne simpelthen ikke har vidst, hvordan man skulle komme i kontakt med universitetet. Det lyder meget banalt, men ikke desto mindre var det et af hovedproblemerne,« forklarer Sidsel Hansen, der er forsknings- og innovationsrepræsentant i projektet.
»Men det, som portalen forhåbentlig kan gøre, er at synliggøre en indgang til universitetet, hvor vi så derefter skal kunne hjælpe med at finde de rigtige faglige miljøer. Det er et kommunikationsmæssigt redskab, der gør det nemmere at formidle, hvad det er, vi kan tilbyde af samarbejde,« siger hun.
Dansk Industri glæder sig over de samarbejdsmuligheder, der ligger i den nye portal.
»Det er meget positivt, at Københavns Universitet imødekommer erhvervslivet ved at sætte fokus på at formidle de muligheder, der er for samarbejde,« siger uddannelseschef Bjarne Lundager Jensen.
Administrerende direktør i tænketanken Danmarks ErhvervsAkademi (DEA) Stina Vrang Elias mener ligeledes, at erhvervsportalen er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
»Hvis Danmark fortsat skal være et førende vidensamfund, er det afgørende, at innovationsevnen i de danske virksomheder er i top. En af de vigtige faktorer for at skabe en konkurrencedygtig innovationsevne er at få forskningsbaseret viden fra universiteterne ud og arbejde i erhvervslivet.«
På den nye portal kan private og offentlige virksomheder få svar på spørgsmål om mulighederne for samarbejde med universitetet, og portalen præsenterer desuden eksempler til inspiration for virksomheder, studerende og forskere.
»Fokus er, hvordan både erhvervslivet og universitetet kan vinde på det. Det er meningen, at det er noget, som begge parter får noget ud af,« forklarer Sidsel Hansen, som dog ikke mener, at man kan tale om noget umiddelbart økonomisk udbytte af erhvervsportalen for Københavns Universitet.
»Det er klart, at det på langt sigt forhåbentligt vil føre til flere samarbejdsaftaler, og det kan jo godt omsættes til økonomi. Men det er i hvert fald en mulighed for, at KU kan få del i nogle ressourcer på forskningsfronten i nogle af de store virksomheder.«
DEA står for Danmarks ErhversAkademi og er en tænketank, som skal fremme videndeling og skabe broer mellem universiteter og erhvervsliv. Københavns Universitet har tre medlemmer af DEA's såkaldte partnergruppe, hvor hver plads koster 50.000 kroner.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk