KU-forskere rekonstruerer mand fra uddød kultur

GEOGENETIK – Han havde brune øjne og tendens til skaldethed. 4.000 år gammel mand genskabt genetisk fra en tot hår

af Christoffer Zieler

Da han 8. februar forelæste på Københavns Universitet, nægtede Eske Willerslev at indvie forsamlingen i sine seneste resultater, men onsdag er dagen, hvor Eske Willerslev og hans kollega, ph.d.-studerende og humanbiolog Morten Rasmussen, lukker op for posen.

LÆS OGSÅ: Willerslevs gamle lort - om Eske Willerslevs forskning, reportage 8. februar.

Fra fire totter hår og fire benstumper har de to, sammen med et større forskerteam, på næsten bibelsk vis genskabt genomet fra Inuk, en 4.000 år gammel vestgrønlandsk mand fra jægerkulturen Saqqaq, der ikke længere eksisterer. De kalder ham Inuk. På grønlandsk betyder ordet menneske.

Den slags resultater kommer man på forsiden af Nature for.

Første afdøde billede

Det er første gang, forskere rekonstruerer et menneske på denne måde. Næsten hele Inuks genom er kortlagt, dvs. de 80 procent, som det er muligt at rekonstruere, og der er fascinerende mange fakta at hente i de rå data.

Inuk havde således tør ørevoks (med deraf følgende tendens til mellemørebetændelse) og han bar blodtype A+. Desuden havde han brune øjne, mørkt hår, mørk hud, skovlformede fortænder, ligesom hans krop var tilpasset et koldt miljø. Genetisk set var Inuk relativt indavlet, hvilket indikerer, at de tidlige mennesker i den del af Grønland har levet isoleret fra hinanden.

Inuk kunne godt lide bitterstoffer, og han havde tendens til alkoholisme og tobaksafhængighed (om end han ikke fik mulighed for at udleve sine potentielle laster, da tobak og alkohol ikke eksisterede).

Beviser for en uafhængig folkevandring

Den 4.000 år gamle grønlænder er genetisk ikke beslægtet med de inuitter, som bor i Grønland i dag. I stedet vandrede hans folk for cirka 5.500 år siden fra det nordlige Sibirien og over til den nye verden – uafhængigt af andre folkevandringer, man kender til. Også det er afsløret ved den genetiske analyse.

Det har længe været et varmt ønske at få genetisk indsigt i fortidens mennesker. Eske Willerslev fortæller, at han ledte efter menneskelig dna i månedsvis i det tørre iskolde Perryland, »verdens røvhul«, i Nordgrønland. Uden held.

Det var nærmest ved en tilfældighed, under en snak med Morten Meldgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum, at han blev gjort opmærksom på, at Københavns Universitet rådede over hårtotter i sine samlinger, blot få skridt fra Willerslevs varme kontor.

Herefter var det i høj grad et spørgsmål om finansiering.

Andre mennesker i kø for at blive genskabt

Klone for længst afdøde mennesker kan man ikke - endnu. Man ville måske kunne skabe et menneske, der fysisk ligner Inuk, siger Morten Rasmussen. »Men vedkommende ville jo ikke have noget af inuks kulturarv og historie,« tilføjer han.

Men teknologien bag Inuk har perspektiver andre steder.

»Med den her teknik kan du gå hen til en uddød kultur, hvis du har rester af den, og så kan du rekonstruere, hvordan de så ud. Tasmanerne, for eksempel,« siger Eske Willerslev. Han fortæller også, at man har blikket rettet mod de amerikanske kontinenter.

»Vi har indsamlet mumier overalt i Sydamerika. Vi har så at sige klippet dem, og nu kan vi kortlægge indvandringen til kontinentet.« Det sidste - altså spørgsmålet om hvem der indvandrede hvornår og dermed kan gøre krav på first nation status, er et uhyre varmt tema. Også uden for forskningsverdenen.

Man roder med clovis-knogler

Universitetsavisen spørger Eske Willerslev, om man har planer om at kaste sig over Clovis-kulturen i Nordamerika, som indtil for nylig blev regnet for at være USA's ældste befolkning. Kranierne fra skeletter fra denne gruppe ligner ikke de indianske skeletter, man ellers råder over.

Det er alt sammen meget hemmeligt, siger Eske Willerslev. Men han fortæller, at der er blevet fundet et Clovis-skelet i Montana, som er i meget fin stand, og at KU-forskerne har fået fingrene i en knogle.
»Det sidder Morten og arbejder med, og det bliver meget spændende,« siger Eske Willerslev og nikker i retning af sin unge kollega.

Teknologien kan også kaste lys over, hvornår de genetiske mutationer, der fremkalder forskellige sygdomme, er opstået i befolkningsgrupper, og se dem i sammenhæng med miljøforandringer. Det er guf for alle forskere, der søger indsigt i de sygdomme, som plager specifikke befolkninger i særlig grad.

chz@adm.ku.dk

• Send
• Del