KU Derude: Økonomi i verdensklasse

09/03-06 kl. 01:00 Videnskab / Samf

Økonomi har ry for at være et hårdt fag. Og niveauet på Københavns Universitet er særligt højt, mener en af de mange internationale studerende

af Tania Maria Johannesen

Københavns Universitet klarer sig godt på ranglisterne over de bedste universiter i verden. Specielt Det Samfundsvidenskabelige Fakultet har gjort sig positivt bemærket, og det er noget der trækker internationale studerende til.

En af dem der har taget turen til det kolde nord er 20-årige Martim Alves Da Silva fra Portugal.

Ud over en generel interesse for Norden og den nordiske kultur var det kurserne på Institut for Økonomi der lokkede ham til KU, hvor han startede 1. februar. Han kendte ikke til universitet i forvejen, men var blevet opmærksom på det da han ledte i ranglisterne.

»Jeg overvejede både Tilburg Universitet i Holland og universitetet i Stockholm, men kurserne her er mere interessante, og det er mere fleksibelt,« begrunder han sit valg.

Der bliver kun udbudt kurser på kandidatdelen til udvekslingsstudenter, så Martim har været nødt til at springe lidt frem i sine studier.

»Den største forskel på at læse i Danmark og Portugal er sværhedsgraden. Kurserne her er generelt sværere end i Portugal.

Jeg troede fx kurset i mikroøkonomi lige ville være noget for mig, men det viste sig at være meget svært. Læreren følger ikke en bog, så det bliver hurtigt ret forvirrende,« fortæller han.

Martim forklarer at mange undervisere i Portugal skriver deres egne bøger som supplement til de mere teoretiske værker for at guide eleverne gennem kurserne.

Teori, teori, teori
Undervisningen i Danmark adskiller sig også ved at være mere teoretisk.

»Forelæsningerne minder om det jeg kender hjemmefra, men jeg er vant til at vi hele tiden laver opgaver. Her har vi kun teori,« forklarer Martim.

Det eneste han kommer til at aflevere på skrift mens han er i Danmark, er de eksamensopgaver han skal skrive til sommer. Selv om niveauet er højere end Martim er vant til, bruger han mindre tid på at studere end han gjorde i Portugal.

»Jeg arbejder ikke så hårdt som hjemme, for her skal jeg bare læse teorien og lytte til forelæseren. Der er ikke en masse praktiske øvelser,« fortæller han.

Martim har undervisning to timer om dagen fra mandag til onsdag og fire timer om torsdagen. Fritiden bruger han sammen med andre udvekslingsstudenter, men han synes ikke universitetet har gjort ret meget for at støtte op om de internationale studerendes sociale liv.

»Der er ikke så mange aktiviteter på universitetet for udvekslingsstudenter, men det kan jeg egentlig godt forstå; det er jo et seriøst universitet,« siger han og tilføjer:

»Det er ikke et stort problem. Jeg taler jo bare med de andre, og så sætter vi selv noget i gang.«

Alt i alt er Martim glad for at læse i Danmark. Det sværeste for ham har faktisk været at skulle flytte fra sine forældre. I Portugal flytter de fleste først hjemmefra når de er færdige med deres studier, så det er første gang han selv står med ansvaret for madlavning, rengøring og så videre.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
24/05-12 kl. 10:55 Politik

17 nye ledige akademikere hver dag

KORT NYT TORSDAG - 17 nye ledige akademikere hver dag - Ti gode uddannelsesprojekter på KU fik 1,5 mio. kroner - Paradigmeskift: Fondsekspert i klemme - Overlevelsesguide: Opfør dig som en spion og få en bedre studietid.

John Renner_stort
24/05-12 kl. 09:46 Politik

KU skal være multikulti

NY DEKAN - John Renner Hansen, ny naturvidenskabelig dekan, minder om, at politikernes begejstring for naturvidenskab hurtigt kan drive over. Derfor er det en styrke for KU at bestå af mange faglige kulturer.

24/05-12 kl. 08:40 Campus

Hotmail lukker for KU's mails

FARLIG SPAM - It-kriminelle har franarret fire KU-medarbejdere adgang til mailkonti. Nu vil store hjemmesider som Hotmail ikke modtage mails fra universitetets servere. Det giver universitetet problemer med at kommunikere til studerende.

Stormfulde højder
24/05-12 kl. 07:42 Kultur

En æstetisk og sanselig filmoplevelse

FILMSAMTALE - »Det er interessant, hvordan filmen er meget tro mod historien – dens brutalitet og tone – og samtidig moderniserer mange ting, som for eksempel sproget,« siger lektor i Engelsk Dorrit Einersen om filmen Wuthering Heights.

23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk