KU Derude: Medicinere takker nej til medicin

Chokerede briter var i sidste uge vidner til at et medicinsk forsøg gik helt galt. Otte forsøgspersoner indtog et nyt muligt gigtpræparat for at teste om der var bivirkninger ved stoffet.

Forsøget viste bivirkninger så alvorlige at det nær havde kostet alle deltagerne livet. Fire ud af seks meldes i bedring mens de to sidste stadig er i en kritisk tilstand.

Man ved ikke hvad der gik galt, men der er gisninger fremme om at urenheder i præparatet eller en alt for høj dosis har fremprovokeret en allergisk reaktion. Kun de to som modtog placebomedicin undgik den smertefulde reaktion.

To studerende fra Panum Instituttet som ofte har lagt krop til videnskabelige forsøg, kender ikke til lignende sager fra den danske forskningsverden. Og de vil aldrig selv udsætte sig for en lignende risiko.

»Selv om jeg har deltaget i mange andre typer forsøg, vil jeg aldrig være med til at prøve medicin af,« siger Morten Noack kort til Universitetsavisen.

»Man kunne mene det var harmløst at teste nye stoffer når de har været igennem dyreforsøg, men det var det så ikke alligevel i dette tilfælde,« tilføjer han.

Kirstine Fabritius vil heller ikke indtage ukendt medicin i videnskabens tjeneste.

»Jeg deltager kun i forsøg hvor stoffer og procedurer i forvejen er afprøvet på patienter,« siger hun og refererer til de mange knoglemarvsprøver hun har doneret.

Der er hun i henhold til reglerne blevet tydeligt oplyst om risikoen for infektioner som kan føre til alvorlige sygdomme. Men Kirstine Fabritius følte sig helt tryg fordi indgrebet blev foretaget af læger der havde udført det mange gange før.

Kalkuleret risiko
Det er altså ikke helt tilfældigt når de ikke selv har været udsat for forsøg der er kørt af sporet. Og at de medicinstuderende vurderer afprøvning af medicin som særlig risikabel, understreges af at Morten Noack og Kirstine Fabritius faktisk slet ikke kender nogen der har afprøvet ny medicin på egen krop.

»Man kan sige at når man deltager som forsøgsperson, deltager man med en kalkuleret risiko. Man skal være bevidst om de bivirkninger en behandling kan have.

Jeg har trukket den grænse at jeg aldrig vil være med til at prøve medicin af,« siger Morten Noack der dog ikke har noget problem ved at deltage i andre videnskabelige forsøg.

En gang fik han en indsprøjtning med et protein fra en bakterie, men eftersom stoffet tidligere var anvendt i mange andre forsøg, var han ikke testperson for hvordan stoffet virkede.

Morten Noack fik feber og influenzasymptomer, men da lægerne havde fortalt ham det på forhånd, var han ikke spor nervøs.

Når man benytter mennesker i sine forsøg, skal forsøgspersonerne informeres om samtlige mulige bivirkninger og om deres ret til at afbryde forsøget til hver en tid.

Morten Noack og Kirstine Fabritius der har deltaget i henholdsvis fem og tre fysiologiske forsøg af varierende omfang, fortæller at de hver gang er blevet meget grundigt informeret om risici og rettigheder, både før og under forsøget.

Det er et krav i medicinudviklingen at man tester stoffet på dyr før det må gives til mennesker. Først når resultaterne herfra er rapporteret og godkendt, må man teste det på raske forsøgspersoner.

I den aktuelle sag fra England var alle regler overholdt, og derfor tyder det på sort uheld at forsøget alligevel kunne gå så galt.