KU DERUDE: Ingen studiestruktur er perfekt

Siden 2004 har kurserne på Naturvidenskab været opdelt i blokke. Nu er børnesygdommene ved at være overstået, og de fleste undervisere og studerende har vænnet sig til den nye arbejdsrytme

af Tania Maria Johannesen

Undervisningslokaler og auditorier står tomme. Til gengæld er der liv i kantinerne på Det Naturvidenskabelige Fakultet hvor de studerende forbereder sig til eksamen.

I september 2004 indførte samtlige fag på fakultetet den såkaldte blokstruktur, og det betyder at der nu er eksamensperiode fire gange om året i stedet for de traditionelle to.

Overgangen til den nye studiestruktur har ikke været smertefri. Både undervisere og studerende har klaget deres nød over at være for pressede, at blokkene ikke hang ordentlig sammen, og at det faglige niveau faldt.

Men spørger man prodekanen på fakultetet Bent Vismann nu hvor den syvende blok siden indførslen nærmer sig sin afslutning, mener han det går ‘ganske glimrende’.

»Det er klart at der vil være en grad af forvirring når man indfører noget nyt, men det er mit indtryk at den forvirring er ved at lægge sig nu,« siger han.

Presset semester
Et af de store spørgsmål i forbindelse med indførelsen af blokstruktur var om man kunne få de undervisere der som Bent Vismann udtrykker det ‘har undervist i det samme stof på samme måde i 20 år’ til at tilpasse deres kurser til blokforløbene.

»Et semesterkursus kan jo helt objektivt ikke presses sammen på en blok. Derfor var der nogen der allerede havde ændret deres kurser da vi startede med blokstruktur i 2004.

Andre prøvede at fortsætte som de altid havde gjort, men de har hen ad vejen indset at det ikke kan lade sig gøre. Jeg vil skyde på at 99 procent af underviserne i denne gruppe også har tilpasset deres kurser nu, men der er ganske få tilbage der simpelthen ikke vil lægge deres kurser om,« fortæller Bent Vismann.

Blokstrukturen er bygget op med kurser på syv til ni uger. De studerende har to fag ad gangen, og der er halvanden dags undervisning i hvert fag. Derfor er det heller ikke meningen at underviserne skal bruge samtlige 12 timer de har med deres hold, på forelæsninger, men til gengæld tilrettelægge faget så det bliver et miks af forelæsninger, øvelser og opgaver hvor underviseren i højere grad får en konsulentrolle i forhold til de studerende.

Bent Vismann mener at omlægningen af undervisningen har medført et klart kvalitetsløft.

»Vi har lige set de sidste nye tal for gennemførslen, og de fortsætter med at gå frem. Det ser jeg som et håndgribeligt bevis på at det er en god måde at undervise på,« fortæller han.

Foregangsfakultet
Naturvidenskab er det eneste fakultet på Københavns Universitet der har indført blokstruktur. Og der har været mumlen i krogene om at det begrænser de studerendes muligheder for at tage kurser andre steder.

»Det virker som om kritikerne har glemt at der også var de problemer da vi havde semesterstruktur,« siger Bent Vismann med henvisning til at der altid har været forskel på kursernes længde og begyndelsestidspunkter fra fag til fag.

Samtidig understreger han at det ikke er blevet sværere at tage et kursus der varer et helt semester på et andet fakultet fordi blokkene ligger så blok 1 og 3 starter samtidig med de traditionelle semestre.

»Spørgsmålet er jo også om Naturvidenskab ikke bare er gået foran de andre fakulteter? Blokstrukturen breder sig jo. På Landbohøjskolen og generelt inden for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser vi samarbejder med, er de fleste efterhånden gået over til samme struktur,« fortæller Bent Vismann.

At blokstrukturen er perfekt og uden alle de problemer der lå i semesterstrukturen, er en utopi, mener Bent Vismann. Uanset hvilken struktur man vælger, vil der være problemer, men han mener at processen med at gå over til noget nyt har været sund – især for de fastgroede undervisere.

»Skåret ind til benet og alt taget i betragtning, synes jeg det går rigtig fint,« konkluderer han.

• Send
• Del