KU Derude: De menneskelige forsøgskaniner

24/03-06 kl. 01:00 Videnskab / Sund

De studerer for at få lov at hjælpe syge mennesker. Men allerede nu bidrager de ved at lægge krop til videnskabelige forsøg

af Kristian Elkjær Kristensen

Nogle arbejder på café eller er receptionister for at supplere SU’en. Men Kirstine og Mortens studiejob er at være forsøgskaniner.

Mange eksperimenter inden for sundhedsvidenskaben kræver velvillige forsøgspersoners deltagelse. Derfor kan man altid i medicinernes studenterblad, MOK, og på Panums opslagstavler finde efterlysninger af folk der vil lægge krop til mere eller mindre smertefulde forsøg.

Honorarerne ligger typisk fra 400 kr. og opefter hvilket plejer at kunne lokke de fattige studenter til.

Kirstine har ofte lagt hofteskål til knoglemarvsforskning. Ved at bore ind gennem ryggen og hoften med en syleagtig kanyle har læger taget små bidder ud af marven i Kirstines hofteknogle.

»Det gør ikke så ondt, og knoglemarven gendannes jo,« siger hun.

Andre siger dog at udtagning af knoglemarv er noget af det mest smertefulde selv om det foregår under lokalbedøvelse. Kirstine har kun deltaget i knoglemarvsforsøg, men til gengæld er hendes hofte blevet piercet i alt 10-12 gange i tre forskellige forsøg, fortæller hun.

Hendes studiekammerat Morten har medvirket i fem forsøg. Han fik engang sprøjtet proteiner fra en bakterie ind i blodet – efter et halvt døgns faste – fordi nogle fysiologer ville undersøge immunresponset.

På de to gange tolv timer forsøget varede, fik han udtaget fire muskelbiopsier fra hvert lår og otte fra mavens fedtvæv. Et par uger efter blev hele forsøget gentaget, hvorfor Morten vænnede sig til at betragte sin krop som en nålepude.

Fed kost
En anden gang skulle Morten spise fed kost. I en hel måned bestod 60 procent af hans kost af fedt.

»Det var lidt svært at køre ned. Normalt smager røget makrel på rugbrød jo godt, men 200 gram makrel uden rugbrød eller andet er lidt for meget.«

Derfor lærte Morten også nogle nye madopskrifter, fx kunne en ‘smuldredej’ af 50 gram margarine og en spiseskefuld mel sagtens bruges til en tærte med fyld af ost, løg og creme fraiche pyntet med en cherrytomat.

I hele perioden blev det ene ben trænet intensivt mens det andet skulle være inaktivt, og som om det ikke var nok, fik han også her udtaget biopsier fra lårenes muskler. Fordi kalorieindtaget nøje var afstemt efter hans normale indtag, tog han ikke på.

Efter nogen overtalelse lader Morten bukserne falde så vi kan se arrene fra otte muskelbiopsier – i hvert lår, vel at mærke.

Vi får også lov at se de lilla mærker fra de otte fedtbiopsier der pryder hans maveskind lige under navlen.

Gør det for pengene
De to forsøgskaniner mener begge at det er godt at kunne gøre gavn i medicinsk forskning. Men samtidig er de dog også enige om at de ikke ville gøre det hvis de ikke fik penge for det.

Morten har i alt fået 20.000 kr. ud af forsøgene mens Kirstines forsøg giver mellem 400 og 1.000 kr. pr. gang. Til gengæld har hun overstået det på en halv time.

Ingen af de to har været nervøse for om forsøgene kunne skade dem.

»Forskerne og laboranterne har jo vidst hvad de havde med at gøre,« siger de samstemmende. Der er dog forsøg de ikke har lyst til at medvirke i.

Morten vil ikke lægge knoglemarv til videnskaben som Kirstine har gjort.
»Infektionsrisikoen er lidt for stor,« mener han.

Til gengæld skal Kirstine ikke nyde noget af at deltage i samme forsøg som Morten, for som hun siger:

»Muskelbiopsier giver sådan nogle grimme ar på benene.«

Derimod er de på linje når det gælder andre forsøg. Selv om de godt er klar over at mængderne er uskadelige, vil de ikke have radioaktiv væske ind i blodet.

Begge lægger de endvidere vægt på at stoffer og metoder skal være kendte og afprøvede på andre mennesker forud for forsøgene. Derfor takker de også pænt nej til afprøvning af ny medicin.
Hvervet som forsøgskanin er ikke de to medicinstuderendes eneste jobs.

Som medicinstuderende har man adgang til stillinger via de studerendes organisation FADL som nattevagt hos intensivpatienter og meget andet.

Kirstine, der læser på 11. semester, har uddannet sig til børneventilatør og hjælper for tidligt fødte børn på Rigshospitalet med at trække vejret.
Morten, der kun er nået til tredje semester, er vagt på de medicinstuderendes edb-sal.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
24/05-12 kl. 10:55 Politik

17 nye ledige akademikere hver dag

KORT NYT TORSDAG - 17 nye ledige akademikere hver dag - Ti gode uddannelsesprojekter på KU fik 1,5 mio. kroner - Paradigmeskift: Fondsekspert i klemme - Overlevelsesguide: Opfør dig som en spion og få en bedre studietid.

John Renner_stort
24/05-12 kl. 09:46 Politik

KU skal være multikulti

NY DEKAN - John Renner Hansen, ny naturvidenskabelig dekan, minder om, at politikernes begejstring for naturvidenskab hurtigt kan drive over. Derfor er det en styrke for KU at bestå af mange faglige kulturer.

24/05-12 kl. 08:40 Campus

Hotmail lukker for KU's mails

FARLIG SPAM - It-kriminelle har franarret fire KU-medarbejdere adgang til mailkonti. Nu vil store hjemmesider som Hotmail ikke modtage mails fra universitetets servere. Det giver universitetet problemer med at kommunikere til studerende.

Stormfulde højder
24/05-12 kl. 07:42 Kultur

En æstetisk og sanselig filmoplevelse

FILMSAMTALE - »Det er interessant, hvordan filmen er meget tro mod historien – dens brutalitet og tone – og samtidig moderniserer mange ting, som for eksempel sproget,« siger lektor i Engelsk Dorrit Einersen om filmen Wuthering Heights.

23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen

mest læste
mindst læste
Nyeste

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk