KU Derude: Cirkus på skoleskemaet

05/04-06 kl. 23:00 Videnskab / Nat

Kalksten, kitler og kolber hører normalt ikke til i et cirkus. Men ‘Cirkus Naturligvis’ er heller ikke helt normalt. Det handler nemlig om naturvidenskab – på den sjove måde

af Tania Maria Johannesen

Er der nogen der ved hvad vi mennesker egentlig består af?«
Johanne Schmidt, der til hverdag læser biologi på Københavns Universitet, ser ud over klasselokalet hvorfra 23 tredjeklasses elever kigger tilbage på hende.

De har lige brilleret ved at forklare hvordan fotosyntesen hænger sammen. Men hvad vi mennesker består af? Den er værre.

»Et menneske består af 1012 celler. Det er det samme som 1 med 12 nuller bagved,« forklarer hun pædagogisk.

Eleverne kigger lidt vantro på hende.
Johanne er en af underviserne i ‘Cirkus Naturligvis’. Tre til fire gange om ugen kører cirkusset ud til skoler på hele Sjælland for at give eleverne en anderledes dag med undervisning i naturfag.

I dag gælder det Jyllinge skole hvor Johanne og hendes medstuderende Rasmus Poul Bodholdt skal lære klassen om ‘Den Usynlige Verden’.

»Man kan sagtens se os mennesker når vi består af så mange celler, men en bakterie består kun af en celle. Den er så lille at der kan ligge 1.000 bakterier ved siden af hinanden på et hår, så faktisk er bakterier usynlige,« forklarer Johanne.

»Kender I nogen bakterier?« tager Rasmus over og peger ledende på sin mund.

»Er det ikke Karius og Baktus?« spørger en elev lidt forsigtigt.

Rasmus nikker, og et billede af de kendte børnebogsfigurer toner frem fra projektoren.

»Karius og Baktus er bakterier i munden. Hver gang vi spiser noget, spiser de også, og bagefter skal de jo også af med noget ligesom os når vi går på toilettet, så de tisser syre ud, og det er det der gør at vi får huller i tænderne,« forklarer Rasmus.

Der lyder et højt, synkront »Aaaaad« fra klassen.

Bakteriejagt
Rasmus og Johanne fortsætter med at fortælle om salmonella og borrelia som en af eleverne har hørt om fra sin mor.

Selv om Johanne udtrykkeligt forklarer at der er forskel på en flåt der kan give borrelia og en tæge, er eleverne ivrige for at fortælle om deres oplevelser med tæger, og mange har gode fif til hvordan de tages ud.

Tiden flyver af sted hen mod timens højdepunkt: En stor sæk med hvide kitler bliver hevet frem. Nu skal eleverne selv til at finde bakterier. Det går hurtigt med at komme op af stolene og få kitlerne på, og så går den vilde jagt rundt på skolen for at finde de mest bakteriefyldte steder og tage prøver i de små petriskåle Johanne og Rasmus har med.

»Vi bliver verdensmestre, for vi har fundet det bedste sted – på toilettet dér hvor man trækker ud,« fortæller en af drengene entusiastisk.

Skålene med prøver hober sig hurtigt op på bordet, og de to biologistuderendes pædagogiske evner kommer på prøve da eleverne skal tilbage på deres pladser.

»Øv, vi vidste lige hvor vi ville gå hen næste gang.« Og »må vi ikke nok beholde kitlerne på?« lyder det fra dem.

Men forholdsvis hurtigt falder gemytterne til ro, så Johanne får mulighed for at vise dem nogle prøver der er blevet taget på en anden skole nogle uger tidligere.

I de små glasskåle har bakterierne formeret sig til store kolonier der ligner mug.

»Om et par uger kommer jeres prøver nok også til at se sådan her ud hvis I har været nogle steder med mange bakterier. Så er det meget vigtigt at I ikke åbner bakkerne.

Vores kroppe kan godt klare nogle bakterier, men hvis der lige pludselig er så mange på en gang, kan vi blive meget syge,« når Rasmus at advare inden klokken ringer ud.

»Det var faktisk sjovt,« siger en pige til sin veninde på vej ud ad døren og tilføjer: »Jeg glæder mig til at se det næste.«

Efter frikvarteret skal klassen nemlig ind og høre to geologistuderende fortælle om ‘Fossiler og Dinosaurer’. Og selv om det er et område mange tredjeklasser i forvejen er stærke inden for, skal de også nok lære noget nyt der.

Cirkus Naturligvis

• startede i 2001

• har cirka 40 lønnede studerende tilknyttet

• besøger skoler gratis

• er sponsoreret af NovoZymes

• har for tiden 16 shows inden for de forskellige naturfag

• besøgte i 2005 185 klasser på 78 skoler

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk