Billede: Reinhardt Møbjerg Kristensen
SÆRT VÆSEN - Dette fine korsetdyr, der på billedet er forstørret adskillige tusind gange i lysmikroskop (med Nomarski-teknik), lever uden ilt.
Det er ikke første gang Reinhardt Møbjerg Kristensen opdager noget forbløffende. Han fortalte Universitetsavisen om et par af de andre opdagelser, da vi for nogle måneder siden fik en rundvisning i Zoologisk Museums samlinger.
Vi havde set og fotograferet løver i plastikpose, isbjørnekranier, gigantiske istidsdyr og glas med slimede, endnu ubeskrevne, blæksprutter; og nu var Møbjerg Kristensen og kollega kurateringsassistent Mogens Andersen i skarpt trav på vej ned ad trapperne i retning mod kældrene med enorme hvalskeletter.
SE: Billedreportage fra Zoologisk Museums samlinger.
På vejen talte vi om inddelingen af levende væsener, efter Carl von Linnés system. Dyreriget er delt i et væld af grene, og nogle af de tykkeste, om man vil, er rækkerne. Der er kun 35 rækker i alt, og vi mennesker hører til blandt chordaterne, sammen med stort set alle de andre dyr, de fleste af os kan komme i tanke om. Det siger sig selv, at det er rigeligt til en håndfuld forskerkarrierer at opdage en helt ny række inden for dyreriget.
»Du har da fundet to rækker, Reinhardt, har du ikke?« spurgte Rikke Sanderhoff Mørch fra det nye Statens Naturhistoriske Museum, som havde arrangeret vores tur. Men Reinhardt Møbjerg Kristensen svarede ikke. I stedet fortsatte han ned ad trappen, men han førte lige en arm op over skulderen og flippede tre fingre ud. Tre styk dyrerækker. Rock 'n' roll.
Han er den eneste forsker, de seneste 50 års tid, der har udvidet antallet af dyrerækker på den måde.
En af Møbjerg Kristensens rækker er korsetdyrene. Småbitte væsener, der i forstørret form kan ses på billedet herover.
De nyopdagede dyr, der klarer sig uden ilt, er netop korsetdyr. Forskerne har hentet dem op fra det giftige dynd ud for den græske kyst ved Peloponnes. Ifølge en fyldig artikel om fundet fra nyheder.ku.dk blev gribearmen på robotten, der fiskede smådyrene op, slet og ret 'vissen' after at have gravet i så ugæstfrit et miljø.
I stedet for at absorbere og omdanne ilt - som os andre - bruger korsetdyrene fra Middelhavet såkaldte hydrogenosomer til at forvandle brint til energi. Og selv om det i en del år har været kendt, at der findes encellede organismer, der kan klare sig uden ilt, er det nye fund det første eksempel på, at en mere kompleks organisme har lært samme trick.
Fundet giver rumforskningen stof til ambitioner og eftertanke - måske vil livet i det øvrige univers, hvis vi finder det, vise sig at fungere på helt andre præmisser, end man havde forestillet sig.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk