Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Kønnet forskning og innovation er vejen frem

KØN OG INNOVATION - Londa Schiebinger fra Stanford gæster KU med opsigtsvækkende casestudier om den kønnede videnskabs kreative kraft.

I disse dage gæster den amerikanske videnskabshistoriker Londa Schiebinger Københavns Universitet. Hun er her for at præsentere EU-projektet Gendered Innovations in Science, Health & Medicin, Enginering and Environment, som er et samarbejde med Stanford University.

Schiebinger står i spidsen for dette fælles amerikansk/europæiske projekt, som uden tvivl vil få stor betydning i disse Horizon 2020-dage, hvor der i EU stilles krav om kønsligestilling og om at kønsdimensionen fremmes i forskning og innovation.

Ved man ikke, hvordan det gøres, så er det bare om at klikke ind på projektets hjemmeside (se faktaboks til venstre), som præsenterer en lang række cases, som viser, hvordan analyse af køn kan føre til nye ideer, fornyelse og excellence i forskningen. Jeg skal ikke gå ind på eksemplerne, men blot fremhæve, at mainstreaming vedrører begge køn.

Videnskabshistorisk baggrund

Londa Schiebinger har et omfattende forfatterskab bag sig. Titlen på hendes første bog fra 1989 er The Mind Has No Sex? Women in the Origins of Modern Science, hvor hun er optaget af den moderne videnskabs historie. Hun forsøger at skrive videnskabshistoriens politiske historie ved at se nærmere på, hvordan implicitte og eksplicitte magtrelationer strukturerer prioriteringerne i videnskaben og den videnskabelige praksis.

Videnskaben er også kultur. Og vores erkendelse af naturen er influeret af kampe, som afgør, hvem der bliver en del af videnskaben, og hvem der ikke bliver det. Hvilke ideer forfølges og hvilke ignoreres, hvilke erfaringer tages med og hvilke ikke?

I bogen Nature’s Body fra 1993 påpeger Londa Schiebinger, hvordan videnskabelige klassifikationer tilbage fra Carl von Linné er kønnede. Hun ønsker at vise, hvordan køn, forstået både som relationer mellem køn og de ideologiske opfattelser af disse relationer, har påvirket den europæiske videnskab i det 18. århundrede. Kulturelle træk blev så at sige skrevet ind i naturen.

På den måde læser hun naturens love gennem de sociale relationers linse og viser, at videnskab er et produkt af samfundet. Baggrunden var synet på den kvindelige natur i den (nye og moderne) medicinske videnskab. Ideen om komplementaritet, at kvinder og mænd er lige, men forskellige, fik uligheder til at synes naturlige.

Samtidig med køn blev også race en vigtig kategori i videnskaben. Og det betød, at både kvinder og farvede mænd blev ekskluderet fra videnskaben. Da de første sorte mænd blev optaget på Harvard for at studere medicin, måtte de love kun at praktisere i udlandet. En hvid kvinde, som blev optaget samtidig, blev overtalt til at afbryde studierne.

I Has feminism changed science fra 1999 ser Londa Schiebinger på kønnets rolle i skabelsen af videnskabelig viden. Selv om hun gendriver myten om, at der skulle være noget særligt kvindeligt ved kvinders måde at bedrive videnskab på, påpeger hun praktiske vanskeligheder for kvinder ved at ‘komme ind’ i videnskaben.

Videnskabens krav om værdineutralitet koblet sammen med hegemoniske strukturer skaber barrierer som begrænser både inklusionen af kvinders synspunkter og kvinders deltagelse i videnskaben. Schiebinger gennemgår også de positive perspektiver, som kvinder har bibragt videnskaben gennem en analyse af medicin, primatologi, arkæologi, biologi, og fysik og matematik.

‘The knowledge problem’

Dette er kun et lille udsnit af Schiebingers publikationer, som dog fortæller lidt om hendes udvikling, om hvordan hendes interesse for historien om kvinders deltagelse i videnskab, har skabt en interesse for videnskabelige institutioner og nu senest en opmærksomhed på, hvordan menneskelig viden er kønnet.

Flere kvinder i akademia er kun halvdelen af løsningen.

Den anden del består i at forandre fagligheden. Som Londa Schiebinger udtrykker det:

»Let me emphasize that this work is crucial to our efforts to recruit and retain women – we will not solve the problem until we solve the knowledge problem«
(i Gendered Innovations in Science and Engeneering, 2008: 21).

I og med at Schiebingers projekt er blevet mere videnskabskritisk og forskningsforandrende er relationen til EU oplagt. EU har siden 1999 haft som politik, at flere kvinder sammen med et kønsperspektiv i forskning skulle være løftestang for en reform af videnskaben. I al sin korthed har politikken heddet WP: women’s participation og GD: gender dimension.

Og så er vi tilbage, hvor jeg begyndte, nemlig med Horizon 2020. ‘The Framework Programme for Research and Innovation’ har en hensigtserklæring om at fremme kønsligestilling og en kønsdimension. EU forsøger med projektet Gendered Innovations at kvalificere kønsdimensionen ved at udvikle kønsanalyser (sex and gender analysis) ud fra den overbevisning, at dette fører til innovation.

Så kom og hør Londa Schiebinger fortælle om projektet og præsentere nogle af de nye værktøjer, som skal fremme kønsligestilling og integrering af en kønsdimension.

Både EU og Schiebinger er nok nogle skridt foran dansk ligestillingspolitik.

Mens ligestillingsproblematikken i akademia traditionelt har haft fokus på kvinder ‘som problem’, er der i dag større forståelse for, at strukturer, organisering, kultur og lederskab i forskersamfundet er vigtige faktorer, som indvirker på kønsbalancen.

Ligestillingsarbejdet i akademia bør i dag have som mål at ændre de strukturelle forhold, som skaber ulighed og benytte virkemidler som integrerer ligestilling i en realisering af institutionens øvrige målsætninger.

Vi skal ikke kun ‘fikse’ kvinderne og universiteterne, vi skal også ‘fikse’ fagligheden. Så kom hør hvad Schiebinger har at sige, mens vi venter på den næste ligestillingshandleplan på KU.

Seneste