København er på plads, ja…

23/05-08 kl. 00:00 Videnskab / Nat
2008-7-Idræt-Dans4 Billede: Institut for Idræt TRIN FOR TRIN – Omkring 200 gymnasieelever deltog i Dansens Dag den 29. april på Institut for Idræt. Her underviste en gruppe idrætsstuderende i blandt andet breakdance, cha-chacha, hiphop, electric boogie, ballet og jive.

Unge underviste unge da Institut for Idræt for første gang medvirkede i Dansens Dag

af Helle Winther & Charlotte Svendler Nielsen

»Når vi først går i gang, står det fast at/København er på plads, ja,/og År-hus gi´r den gas, ja/ Så er der ildebrand i byen...« Reggaekunstneren Natasja's stemme drøner ud af højtaleren i den gamle ærværdige gymnastiksal med brune lakerede gulve og let ramponerede spejle.

Der er gang i hiphopworkshoppen. To unge studerende indtager rummet og underviser nogle af de mange gymnasielever der er kommet til Dansens Dag. En mand der ser ud til at være gruppens daglige gymnasielærer, står i midten af salen, dampende af iver og varme mens han forsøger at vride kroppen på den seje måde. Et par piger hvis hår er dækket af sorte tørklæder, gynger hjemmevant, råt og smilende til musikken. En gruppe drenge giver den nydelsesfuldt gas, for så i næste øjeblik at blive synligt forstyrrede af en påtrængende teenageagtig bevidsthed om egen krop. Salen koger. De danser dansen igen og igen. »København er på plads, ja... og År-hus gir den gas, ja.«

På Dansens Dag tirsdag 29. april valfartede næsten 200 gymnasieelever med mangfoldige kulturelle baggrunde og deres lærere til Nørrebro. En stor gruppe entusiastiske idrætsstuderende underviste blandt andet i breakdance, lindy-hop, linedance, moderne dans, cha-cha-cha, hiphop, kampdans, electric boogie, ballet og jive. Dagen blev skudt i gang med fælles folkedans og eksperimenterende performances og sluttede med 'Over the Rainbow', en hårrejsende solo sunget og danset af Helle, en studerende fra 1. år.

Universitetet åbner grænser

Dansens Dag fejres hvert år. Den er etableret af UNESCO i 1980 og har til formål at fejre livsglæden, dansen og fællesskabet på tværs af politiske, kulturelle og etniske grænser og barrierer. Institut for Idræt, Københavns Universitet var for første gang med i det danske program under overskriften 'Unge underviser unge'.

Et af formålene med dagen var desuden at støtte Det Naturvidenskabelige Fakultets gymnasiesatsning og åbne grænser mellem universitetet og den omgivende verden. Efter en vellykket workshop i lindy-hop, hvor gymnasieeleverne dansede til 50'er musik og kastede rundt med hinanden, kom en af workshopunderviserne, en idrætsstuderende, farende op ad trapperne med ild i øjnene. »Nej, hvor var det fedt. Jeg anede ikke at gymnasieelever var sådan. De var så søde. Åh, hvor er I bare søde, I er bare så søde, havde jeg lyst til at sige til dem hele tiden. Der var kun én der var sådan lidt svær at have med at gøre.«

Dansens Dag havde en klar, virkelighedsnær og mærkbar synergieffekt. Gymnasielever mødte for første gang universitetet, gymnasielærerne fik ny inspiration og studerende mødte deres måske fremtidige arbejdsplads. De studerende ved Institut for Idræt uddannes blandt andet til gymnasielærere i idræt. Ud over en mængde humanistiske og naturvidenskabeligt forankrede teoretiske fag kræver studiet at de studerende tilegner sig mangefacetterede praktisk-teoretiske, idrætslige og formidlingsmæssige kompetencer, også i dans.

De studerende udvikler i løbet af studiet både danseperformances og konkrete danseforløb der retter sig direkte mod gymnasiet. Derfor var dansens dag for de involverede en ilddåb og en konkret feedback på om de kompetencer de har tilegnet sig på studiet, kunne bestå den egentlige prøve - mødet med de unge gymnasieelever. De bestod med glans. Allerede da Dansens Dag bare lige var blevet skudt i gang, spurgte flere gymnasier om de kunne komme igen til næste år...Så, ja, København er på plads, ja....

Helle Winther er studielektor og Charlotte Svendler Nielsen er ph.d.-stipendiat ved Institut for Idræt

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
24/05-12 kl. 10:55 Politik

17 nye ledige akademikere hver dag

KORT NYT TORSDAG - 17 nye ledige akademikere hver dag - Ti gode uddannelsesprojekter på KU fik 1,5 mio. kroner - Paradigmeskift: Fondsekspert i klemme - Overlevelsesguide: Opfør dig som en spion og få en bedre studietid.

John Renner_stort
24/05-12 kl. 09:46 Politik

KU skal være multikulti

NY DEKAN - John Renner Hansen, ny naturvidenskabelig dekan, minder om, at politikernes begejstring for naturvidenskab hurtigt kan drive over. Derfor er det en styrke for KU at bestå af mange faglige kulturer.

24/05-12 kl. 08:40 Campus

Hotmail lukker for KU's mails

FARLIG SPAM - It-kriminelle har franarret fire KU-medarbejdere adgang til mailkonti. Nu vil store hjemmesider som Hotmail ikke modtage mails fra universitetets servere. Det giver universitetet problemer med at kommunikere til studerende.

Stormfulde højder
24/05-12 kl. 07:42 Kultur

En æstetisk og sanselig filmoplevelse

FILMSAMTALE - »Det er interessant, hvordan filmen er meget tro mod historien – dens brutalitet og tone – og samtidig moderniserer mange ting, som for eksempel sproget,« siger lektor i Engelsk Dorrit Einersen om filmen Wuthering Heights.

23/05-12 kl. 11:00 Politik

Forskere afslører malaria-parasittens gener

KORT NYT ONSDAG - Forskere fra KU med til at afsløre malaria-parasittens dødbringende gener - Danmarks Grundforskningsfonds årsrapport ude nu - KU-forsker går i rette med klimaløgnen fra København - DBL's årsrapport om forskning i sundhed og udviklingsbistand er udkommet - Regeringens oplæg til trepartsaftale får stryg.

Arbejdsglæde
22/05-12 kl. 10:10 Politik

Få KU-administratorer er ulykkelige i deres job

KORT NYT TIRSDAG - Kun få KU-administratorer er ulykkelige i deres job -Sådan vil Morten Østergaard spare 2,5 mia. på SU'en - Ordblinde føler sig oversete i uddannelsessystemet - Økonomisk Institut: Undervisningen er skam kritisk.


Nyhedsbrev

Universitetsavisen er University Post i maj måned

SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.

Etisk Råd vil diskutere, om vi skal have 'dopingfrie studier', fordi studerende bl.a. får betablokkere før eksamen. Din mening?

Vind iPad i Uniavisens citatstorm 2012

FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk