Klimakamp på tynd is

Mens universitetsledelsen danner samlet trop i klimakampen og marcherer taktfast frem mod den store klimakonference på KU i 2009, er der uorden blandt fodfolket i geledderne.

Blandt de trodsige er lektor Bjarne Andresen der nægter at gøre honnør for universitetets engagement i den globale klimadagsorden, og som har bragt sig selv i stiv modvind ved at betvivle klimaforkæmpernes fokus på drivhusgasser. Faktisk hævder han at den globale opvarmning slet ikke eksisterer.

»Videnskabeligt er det ikke muligt at konstruere noget man med rimelighed kan kalde en global gennemsnitstemperatur. Hverken termodynamisk eller statistisk er det muligt. Derfor kan man selvfølgelig heller ikke tale om global opvarmning«, siger han.

Bjarne Andresen er dr.scient. i termodynamik og lektor i fysik ved Niels Bohr Instituttet. Han understreger at han ikke er klimaforsker men termodynamiker, og at han udtaler sig om det videnskabelige fundament for klimaspørgsmålene. Hans kritik går da heller ikke på miljømæssige overvejelser, men er et angreb på selve præmissen for begrebet global temperatur.

»Man har vedtaget en bestemt måde at udregne gennemsnitlig global temperatur på, men man mangler en fundamental videnskabelig forklaring på hvorfor det lige er den metode man har valgt. Hvis man bruger andre matematiske gennemsnitsmetoder på de samme rådata, giver det vidt forskellige resultater. I nogle tilfælde viser beregninger faktisk at det udregnede gennemsnit er faldende«, forklarer Bjarne Andresen.

»Man har gjort sig en masse antagelser og har ikke lagt tilstrækkeligt arbejde i at retfærdiggøre hvilken beregningsmetode man bruger. Så når hele klimashowet er baseret på en alarmerende voksende globaltemperatur – et begreb der ikke er muligt – kan jeg ikke se andet end at klimakampen er en kolos på lerfødder. Læg dog mærke til at jeg ikke benægter at klimaet ikke ændrer sig. Ændringerne kan bare ikke beskrives ved et enkelt tal, en ‘global temperatur’, heller ikke som indikator for noget andet, for eksempel atmosfærens energiindhold«.

Klimaforandringer er naturlige

Men selv hvis man ikke kan tale om en global temperatur, ændrer det vel ikke på at sammenhængen mellem CO2-udslip og temperaturstigninger stadig er til stede? Har det overhovedet nogen relevans?

»Det er rigtigt at målinger for eksempel på Grønlands indlandsis viser at der er en sammenhæng mellem CO2-indholdet og temperaturen det pågældende sted, men det at der er en korrelation, er ikke det samme som at der er en årsagssammenhæng. Temperaturstigninger påvirker også CO2-indholdet i atmosfæren, og ofte stiger temperaturen først«, siger Bjarne Andresen og gør opmærksom på at klimaet altid har ændret sig.

»Vi har tidligere haft både istider og mellemistider, og der har været ændringer som datiden ville have kaldt katastrofale. Jorden mister arter hvert år, men der kommer også nye til, og det er helt naturligt. Mennesket er en del af dette system«, siger han.

Falder de klimaforandringer vi ser nu inden for grænserne af hvad der er naturligt?

»Det er et meget vanskeligt spørgsmål. Først og fremmest fordi definitionen af hvad der er naturligt er ekstremt følsom. Vind og vejr udvikler sig tilfældigt, og så vi ved fra statistisk mekanik at det kræver meget lange måleserier at fastslå det ‘normale’ bare med minimal sikkerhed, selv for et system der ikke er under forandring. Med vores nuværende viden er det derfor overfortolkning af data at tilkende en enkelt faktor, for eksempel udledningen af drivhusgasser, skylden for klimaforandringerne«, forklarer han.

Bjarne Andresen afviste allerede begrebet ‘global opvarmning’ sammen med to canadiske kolleger i en videnskabelig artikel for et år siden, men reaktionerne fra offentligheden kom først da han sammen med 99 andre forskere fra hele verden i december sendte et åbent brev til FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon og opfordrede ham til at fokusere på andet end drivhusgasser i klimakampen.

Der er andet end CO2 som påvirker klimaet, og desuden er klimaforandringerne ikke det væsentligste problem, det er snarere de sociale konsekvenser som klimaændringerne forårsager, lød brevet.

»Bangladesh vasker væk, og Sahara udtørrer, og det giver menneskelige katastrofer og farer for krige og politisk kaos. Men det er jo ikke et klimaproblem, det er et politisk problem«, siger Bjarne Andresen.

»De enorme summer der bruges i forsøg på at bekæmpe klimaforandringer kunne med langt større nytte bruges på at hjælpe de samfund hvor ændringerne sker. Godt nok har mennesket mange kræfter, men overfor naturen kommer vi til kort«, mener han.

Forskningsfriheden i fare

Siden han underskrev brevet til FN, har Bjarne Andresen befundet sig i et veritabelt stormvejr. Hvis man benægter global opvarmning, beder man nærmest om et drag over nakken, men den 59-årige fysiker er alligevel overrasket over hvor megen polemik en enkelt artikel og en underskrift har affødt.

»Jeg har fået flere vrede breve, også fra folk der er højt på strå, om hvordan jeg kunne tillade mig at sige at der ikke fandtes noget som en global temperatur. Det synes jeg, er truende. En af de canadiske kolleger jeg skrev artiklen med, mistede pludselig alle sine forskningsbevillinger. Det er grove løjer«, siger Bjarne Andresen frustreret.

»En autoriseret mening er altid ødelæggende for naturvidenskaben. Den mest korrekte beskrivelse af naturen udvikles ved at afprøve forskellige målinger og tolkninger mod hinanden. Det skal der være plads til. Engang var det også en kanonisk idé at Jorden er flad«, siger han.

Ifølge Bjarne Andresen er der klare incitamenter til at bevare den herskende klimakonsensus.

»Der er store forskningspenge at hente, og der er politiske stemmer i at indtage en bestemt holdning til klimaet«, siger han.

»Jeg skal da ikke afvise at nogle er oprigtigt bekymrede, men det er mit indtryk at der er et betydeligt element af opportunisme«, bemærker Bjarne Andresen og lader ane hvorfor han af og til render ind i nogle knubs.

Ikke en ny Lomborg

Hvordan kan du være sikker på at initiativtagerne til FN-brevet ikke har haft en økonomisk dagsorden?

»Selvfølgelig kan der være økonomiske motiver. Det er ikke tilfældigt at store olieselskaber støtter op om kampagner mod klimaforkæmperne. Men jeg læste teksten, og det var den jeg tog stilling til. Jeg er først og fremmest imod autoriserede meninger og at forskningsfriheden indskrænkes. Desuden ville jeg gerne være med til gøre opmærksom på at der findes andre vigtige emner end CO2«, siger Bjarne Andresen som har måttet se sig selv skåret over én kam sammen med andre såkaldte ‘klimaskeptikere’.

»Jeg blev noget overrasket over at se mig selv beskrevet som den nye Bjørn Lomborg«, smiler han.

»Politisk står vi ikke for det samme, Lomborg er ikke naturvidenskabsmand, og jeg er ikke debattør. Det er journalister som dig selv der retter henvendelse til mig og ikke omvendt, men jeg fortæller da gerne om de grundvidenskabelige principper«, siger han.

Er konsekvensen så at vi kan afblæse klimakampen og glemme alt om at begrænse vores forurening?

»Udledning af en naturlig gas som CO2 som findes i enorme mængder i atmosfæren og i havet, vil jeg ikke kalde forurening. Det er helt rimeligt at vi skal lade være med at frådse og svine, men det anser jeg for at være almindelig anstændig opførsel og ikke et klimaspørgsmål«, fastslår Bjarne Andresen.

ser@adm.ku.dk