Klarlund: Sandheden er taberen

Professor Bente Klarlund Pedersen står til at blive dømt for »at have begået alvorlige brud på god videnskabelig praksis« i forbindelse med otte artikler offentliggjort i internationale tidsskrifter i samarbejde med allerede svindeldømte Milena Penkowa.

Dermed vil den ellers så succesfulde professor på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet få dybe ridser i troværdigheden eller måske få smadret en gloværdig forskerkarriere med utallige videnskabelige publikationer og bøger om motion og sundhed på samvittigheden.

Men det sker på et fejlbehæftet og mangelfuldt grundlag, der tilmed bryder med international praksis i forskningsverden, mener Bente Klarlund Pedersen, der har sendt et 92 sider langt forsvar gennem sin advokat til UVUU, Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed, der træffer afgørelse i den slags sager.

Hun erkender at der er utilsigtede fejl i artiklerne, men fastholder at hun aldrig har haft til hensigt at snyde eller haft kendskab til Milena Penkowas bedrag.

»En afgørelse, der dømmer uforsætlige fejl som uredelighed har konsekvenser, der rækker langt ud over min sag. Det vil få betydning for alle forskere, fordi en sådan afgørelse vil begrænse muligheden for videnskabeligt samarbejde, hvor tillid er et bærende element, og man vil utilsigtet blokere en praksis, hvor fejl opdages og korrigeres som led i videnskabens fremme,« skriver Bente Klarlund til udvalget.

Sådan lyder kritikken

Den væsentligste kritik i udkastet til afgørelse, som UVVU har givet aktindsigt i til interesserede, herunder medierne, er, at der er manipuleret med billedmaterialet i tre af otte artikler.

Godt nok af Penkowa, men Klarlund har handlet groft uagtsomt, da hun som ledende seniorforfatter havde et særligt ansvar for de pågældende artikler og derfor burde have opdaget snyderiet, mener udvalget.

I seks artikler har hun anvendt materiale fra de samme muskelbiopsier uden at have refereret til tidligere anvendelse af materialet eller skrevet at der er tale om genbrug, hvilket UVVU sidestiller med »uoplyst konstruktion af data«.

Klarlund burde også have opdaget væsentlige mangler i metodebeskrivelsen i en artikel; i en anden er der modstridende og urigtige oplysninger, som sætter spørgsmålstegn ved validiteten af data, og i to artikler er der modstridende oplysninger om antallet af forsøgspersoner, skriver UVVU i udkastet.

Klarlund bider fra sig

Bente Klarlund Pedersen erkender, at der er begået uforsætlige fejl, men tilbageviser flere af UVVUs klagepunkter i sin redegørelse.

Hun mener, at det er forkert at sidestille fejl med snyd.

Uenigheden, der er principiel, handler om hvilket ansvar forskere har for deres medforfatteres bidrag til en artikel.

Ifølge Klarlunds advokat har UVVU opfundet et helt ny begreb – ‘ledende seniorforfatter’ – til at begrunde, hvorfor hans klient er ansvarlig for Penkowas billedfusk.

Klarlund selv mener, at den enkelte forfatter kun står inde for sin del af produktet og ikke kan være ansvarlig for medforfatternes, når det kommer til skyldsspørgsmålet i forbindelse med fusk.

»På det personlige plan har jeg spurgt mig selv igen og igen, om jeg burde have opdaget det, men jeg mener faktisk ikke, at jeg kunne have forebygget snyderiet. Forskning er tværfaglig i dag, så du kan umuligt have fuldstændig indsigt i andres metoder, og tillid er et bærende element for mig som menneske og som forsker. Jeg ville aldrig have samarbejdet med en kollega, som jeg ikke nærede fuldstændig tillid til,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun peger på, at selv erfarne forskere og eksperter ikke var i stand til at opdage alle tilfælde af manipulation med fotos, selv efter at Penkowa var blevet afsløret. Så hvordan kan UVVU forvente, at hun kunne gennemskue snyderiet, da Penkowa stadig blev betragtet som en dygtig forsker?, spørger hun.

Professionelt forhold til Penkowa

Klarlund forklarer, at hun havde et rent professionelt forhold til den nu svindeldømte hjerneforsker.

Penkowa kunne en speciel farveteknik og havde et bestemt mikroskop til at studere vævsprøver. En ekspertise, de ikke havde i Klarlunds forskergruppe.

»Vi havde en fælles interesse, men forholdet var ikke tæt. Vi mødtes langt fra dagligt, indimellem på mit kontor og til videnskabelige møder, men jeg besøgte aldrig Penkowas laboratorium,« siger Bente Klarlund Pedersen.

Milena Penkowa stod selv for optimering af antistoffer, farvninger, fotografering samt udvælgelse af billeder og fremstilling af de endelige figurer og figurtekster til artikler, som der er svindlet med, mens nogle af Klarlunds ph.d.-studerende udførte arbejdet i Penkowas laboratorium i andre samarbejdsartikler, hvor der ikke er fundet mistanke om snyd.

Klarlund tilføjer, at snyderiet ikke har haft betydning for konklusionerne i artiklerne. De var ikke modstrid med, hvad man i videnskabelig sammenhæng kunne vente, og resultaterne er i vidt omfang blevet bekræftet i andre forskningsgruppers studier, siger hun.

Genbrug er et forkert ord

Det andet alvorlige kritikpunkt fra UVVU er, at Klarlund har anvendt det samme biopsimateriale uden at redegøre for at der er tale om genbrug eller refereret til tidligere anvendelse i seks artikler.

Udvalget sidestiller det med »uoplyst konstruktion af data« og påpeger at der er risiko for, hvad der kaldes massesignifikans, men det tilbageviser Klarlund med en statistikers hjælp i sit forsvar.

Hun understreger, at der ikke er tale om genbrug af data, men om at biologisk materiale fra samme forsøg er blevet anvendt til forskellige formål.

Hvis man for eksempel laver otte muskelbiopsier fra den samme forsøgsperson og nedfryser dem i flere stykker, hvorefter de hver for sig bruges til at undersøge forskellige hypoteser i forskellige studier, så er det ud fra et videnskabeligt synspunkt ikke nødvendigvis interessant at give en krydsreference i metodeafsnittet.

En praksis som hun argumenterer for er udbredt og accepteret i videnskabelige miljøer.

Som illustration vedlægger hun ti eksempler, hvor andre forskere har gjort det samme, herunder mange medlemmer fra muskelforskningsmiljøet i Danmark, for eksempel klageren Henrik Galbo og et af UVVUs egne medlemmer.

»Jeg har ikke forsøgt at skjule noget og har lavet krydsreferencer, hvor det havde betydning for det videnskabelige resultat. Hvis UVVUs vurdering knæsættes, vil det betyde, at en stor del af de danske sundhedsvidenskabelige forskere har gjort sig skyldige i videnskabelig uredelighed. Det er næppe UVVUs hensigt,« siger Bente Klarlund.

70 forskere støtter Klarlund

Udsigten til at Bente Klarlund kan blive dømt videnskabelig uredelig for at have brugt det samme biologiske materiale til forskellige formål, har fået 70 forskerkolleger fra universiteterne og hospitalerne i København, Aarhus og Aalborg til at underskrive en støtteerklæring.

Initiativtageren, professor Niels Borregaard, formand for Forskningsrådet vedr. Sundhed og Sygdomme, udtalte på egne vegne til pressen, at han med UVVUs definitioner ikke selv kunne afvise at have gjort noget uredeligt.

Problemet er blandt andet, at mange forskere i dag får det biologiske materiale til deres undersøgelser fra biobanker, så man umuligt kan overskue, hvad det ellers er blevet brugt til.

De 70 forskere skriver således i deres andet støttebrev:

»Det er vigtigt, at materialet præsenteres i de videnskabelige publikationer, hvori forskningsresultaterne offentliggøres, således at læseren kan bedømme materialets karakter, men det er fra et videnskabeligt synspunkt aldeles uinteressant, om samme materiale har været brugt eller agtes at blive brugt til andre videnskabelige undersøgelser. UVVUs vurdering af Bente Klarlund Pedersens adfærd som værende videnskabeligt uredelig er ude af trit med almindelig videnskabelig praksis og savner desuden et rationelt grundlag.«

Formand afviser kritik

UVVUs formand, landsdommer Henrik Gunst Andersen, udtalte efterfølgende til Ugeskrift for Læger, at »uanset om det er groft uagtsomt eller forsætligt, er resultatet det samme: Produktet er ikke i orden, men uredeligt. Sådan er loven.«

»Vi vurderer, om noget er kritisabelt, ligesom det sker inden for f.eks. færdselsloven eller strafferetten. Hvis du kører over for rødt lys, bliver du dømt, uanset om det sker forsætligt eller pga. grov uagtsomhed,« siger han også.

Til Weekendavisen ville han dog ikke udtale sig på spørgsmålet om det problematiske i anvendelsen af det samme biologiske materiale.

Han kaldte det en meget faglig problemstilling, som især fageksperterne i udvalget havde beskæftiget sig med, og han ville ikke afvise, at udvalget kunne lade sig påvirke af høringssvarene.

»Vi må se på, hvad der kommer ind, og så må vi danne os en mening ud fra det. Det kan være, at vi fastholder afgørelsen, eller det kan være, at vi ændrer den,« sagde han.

Konsekvenser for karrieren

En UVVU-dom kan få alvorlige konsekvenser for Bente Klarlund Pedersens forskerkarriere, fordi man internationalt modsat i Danmark skelner nøje mellem grove men uforsætlige fejl og bevidst fusk.

Bente Klarlund Pedersen vil altså komme til at fremstå videnskabeligt uredelig i udlandet på linje med Milena Penkowa.

Selv er Bente Klarlund Pedersen i tvivl, da Uniavisen spørger hende, om hun kan fortsætte som forsker, hvis hun bliver dømt.

»Hvad synes du selv,« lyder ’svaret’.

For nylig holdt hun foredrag ved en international konference. Hendes klager havde Google-oversat den foreløbige indstilling fra UVVU, sendt den vidt omkring til forskerkolleger, herunder alle foredragsholderne. Den foreløbige ’dom’ hænger også overalt på det internationale net.

»Det er mit klare indtryk, at man i udlandet synes, at det er ejendommeligt, at man kan dømmes videnskabeligt uredelig på den baggrund, det foreløbige udkast lægger op til,« siger hun.

Dertil kommer, at hun lige har modtaget 40 millioner kroner til sin forskning fra TrygFonden, selvom hun samtidig er under anklage for at være uredelig, så måske er hendes ry ikke ødelagt, tænker hun.

Hun er derimod ikke i tvivl om, at en eventuel dom vil have uoverskuelige konsekvenser for forskningsmiljøet i Danmark.

Dele af den internationale verden vil undrende se på, at Danmark kriminaliserer en stor del af forskerne for noget der er almindelig praksis. Det vil desuden umuliggøre et samarbejde baseret på tillid både tværfagligt og internationalt og tilmed skabe en kultur, hvor forskerne skjuler deres fejl af frygt for at blive hængt ud i medierne, mener Bente Klarlund Pedersen.

Sagen trækker måske i langdrag

Parterne havde frist den 15. august til at komme med bemærkninger til UVVUs udkast til afgørelse. Men sagen, der allerede har kørt i mere end to år, risikerer nu at skulle gå helt om på grund af en juridisk fejl i UVVU og i Uddannelsesministeriet.

Det er Bente Klarlund Pedersens advokat Eigil Lego Andersen der har opdaget, at uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har forlænget mandatet for UVVU-medlemmerne, der sidder i dommerpanelet, ud over seks år, selvom der ikke er hjemmel til det i loven om forskningsrådgivning.

Der blev ellers indføjet en ny bestemmelse i ministeriets bekendtgørelse om UVVU, der gav ministeren lov til »undtagelsesvis« at forlænge perioden, så de nuværende medlemmer af ressourcehensyn både kunne gøre sagerne om Penkowa og Klarlund færdig, men ifølge Klarlunds advokat er der fortsat tale om et forsætligt lovbrud.

»Jeg går normalt ikke op i jura, kun i indholdet, men jeg mener, at udvalg, der er blevet sat til at vogte over redeligheden, ikke skal være sammensat på et uredeligt grundlag,« siger Klarlund.

Advokat Eigil Lego Andersen mener, at de foreløbige udkast til afgørelser er meget mangelfulde, både med hensyn til indhold, metode og argumentation. Derfor ser han og Bente Klarlund gerne, at der kommer friske øjne på sagen.

clba@adm.ku.dk