Kandidat på rekordtid

Den 22-årige Morten Schrøder Larsen har afsluttet sin uddannelse i matematik på kun tre år mod normalt fem. Med topkarakterer – og på egen hånd. Det har ingen gjort i mands minde på Naturvidenskab

af Svend Thaning

»Jeg vil ikke sige at det falder mig let. Det er hårdt arbejde. Jeg bruger tid på opgaverne. Begår ikke så sjældent fejl, men lærer også af dem.« Beskedne ord fra den 22-årige Morten Schrøder Larsen som har skrevet historie på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. I mands minde er der ingen på fakultetet som har taget sin eksamen på så kort tid og med så høje karakterer som Morten Schrøder Larsen. Han gennemførte matematik-studiet på tre år og tre måneder. Studiet er normeret til fem år. Og normalt gennemfører cirka 15 procent af de studerende studiet på normeret tid, men i Mortens tilfælde var det noget andet. Han gennemførte på rekordtid, og hans eksamensbevis er overbooket med 11 og 13-taller. Og ikke nok med det, så gennemførte Morten det meste af sit studie uden hverken at komme til forelæsninger eller øvelser. En imponerende præstation som ingen ansatte på Københavns Universitets Naturvidenskabelige Fakultet kan huske fortilfælde til.

Sad på gangen
I dag er Morten Schrøder Larsen gået i gang med sin ph.d.-afhandling på KU og satser på en forskerkarriere bagefter. Og hans ph.d. er selvfølgelig inden for matematikkens verden - nærmere bestemt heltalsligninger eller algebraisk talteori, som det hedder i fagsproget. Allerede i folkeskolen - på Risbjerg Skole i Hvidovre – udviste Morten usædvanlige evner for tal. »I sjette og syvende klasse sad jeg sammen med et par kammerater ude på gangen og løste opgaver fra de ældste klasser mens resten af min klasse modtog undervisning i klasseværelset. Dette var for mig symbolet på folkeskolens fallit. Da jeg senere skulle i gymnasiet sagde alle at det var hårdt. Men jeg ønskede det skulle blive hårdt i gymnasiet efter min oplevelse i folkeskolen. For mig var det et spørgsmål om at gøre tingene. Lave sine lektier. Men dét var der ikke meget prestige i fordi det var smart at sige ’Jeg har ikke læst til i dag’. Den holdning har jeg intet til overs for,« understreger Morten Schrøder Larsen.

Løsladt før tid
I slutningen af 1.g på Rysensteen Gymnasium kom Mortens engelsklærer med det noget uortodokse forslag at Morten skulle springe 2.g over og gå i gang med 3.g, men rektor sagde nej i første omgang. »Af uransagelige årsager læste jeg gymnasiebekendtgørelsen i sommerferien og fandt ud af at jeg i stedet kunne blive selvstuderende - frem for at gå den sædvanlige vej. Det er måske ikke lykken at springe 2.g over, men når en fange har udsigt til at blive løsladt før tid, siger vedkommende ikke nej. Efter 10 dage i 2.g blev jeg selvstuderende og indledte et forløb der absolut ikke var optimalt. Jeg gennemgik matematik, fysik og kemi-pensum til højniveau på tre uger. Det resterende pensum fik jeg opgivet en måned før eksamen. Jeg kunne nu vælge at knokle i en måned for at komme gennem to års pensum. Jeg læste stort set intet af pensum, men endte dog med en studentereksamen på 9,9. Et sekstal i mundtlig dansk og et syvtal i skriftlig dansk trak ned,« fortæller Morten, som ellers ikke var uvant med at læse skønlitteratur dengang. Han brugte nemlig en del af tiden i folkeskolen og gymnasiet på at læse Stephen King og Fantasy-bøger. Allerede i ottende klasse tyggede han sig igennem Salman Rushdies forkætrede roman ’De sataniske vers’ – på engelsk oven i købet.
Og det var heller ikke lektier som optog ham i de ti måneder før han skulle op til studentereksamen som selvstuderende. Morten deltog i stedet i diverse olympiader i matematik, kemi og fysik og endte i den danske finale i alle tre fag. Derefter deltog han i den internationale fysik-olympiade i Taiwan.

Matematik og sandhed
I august 2003 begyndte Morten at læse matematik og fysik på Københavns Universitet. Der gik ikke længe før han tog sagen i egne hænder. »Jeg opstillede et sirligt skema i begyndelsen med angivelser for tid og sted af forelæsninger og øvelser. Hurtigt mistede jeg dog fidusen til både forelæsninger og øvelser. Efter det første halvår mødte jeg ikke op til noget der ikke var obligatorisk. Men jeg må da indrømme at min arbejdsindsats under studiet var svingende i perioder. Der har været tidspunkter hvor jeg ikke gjorde så meget ved studiet. Andre perioder med megen læsning og disciplin,« fortæller Morten. Det stod ikke skrevet i familiens aner og stjerner at Morten skulle udvikle sig til en ekspert i matematikkens verden. Hans mor har en akademisk uddannelse i russisk og billedkunst og underviser i gymnasiet. Hans far er kemiingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, og arbejder til dagligt hos Haldor Topsøe, mens hans to år ældre søstre læser litteratur her på universitetet. Men hvad er det ved matematikken som Morten er så tiltrukket af?
»Der er ikke så megen diskussion når det handler om matematik. For mig er matematik præcise spørgsmål og præcise svar. En perfekt forståelse af hele matematikken vil lede til en forståelse af alt, og det er netop mit mål. Selvfølgelig er det naivt at tro at jeg blot tilnærmelsesvis kan opnå dette, men man har vel lov til at holde naiviteten i live,« siger Morten med ironi i stemmen og et lunt glimt i øjet.

• Send
• Del