Kamp om forskernes tid

Det videnskabelige personale (VIP) på Det Humanistiske Fakultet får travlt, meget travlt, i fremtiden hvis et forslag til nye arbejdstidsnormer fra en arbejdsgruppe nedsat af dekan Kirsten Refsing bliver gennemført per 1. februar 2009 som planlagt.

Forslaget har to gange være behandlet i Akademisk Råd, og beskeden var hver gang at normerne er så lave at de ansatte ikke vil have en chance for at udføre deres arbejde på normeret tid. Stig Hjarvard, professor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, understreger at han håber dekanen vil lytte til indsigelserne, men om forslaget siger han:

»Der er tale om en klar forringelse af vores arbejdsvilkår. Vi er ved at nå den absolutte smertegrænse hvor det knapt er muligt at nå at læse en opgave og tage stilling til indholdet.«

Stig Hjarvard karakteriserer forslaget som en ren skrivebordsøvelse der ikke gør noget ved det reelle problem at der er for få ansatte til at løse for mange arbejdsopgaver.

»Antallet eller typen af administrative pligter ændrer sig ikke, kun tiden der er afsat til at løse dem, så eneste mulighed er at arbejde flere timer end vi får betaling for, eller arbejde efter reglerne og sjuske med tingene. Jeg tror de fleste vil vælge det sidste, så der bliver tale om en klar kvalitetsforringelse,« siger han.

Carsten Due-Nielsen, lektor på Saxo Instituttet, er enig.

»Det er ikke muligt at læse ti, 2o eller måske op til 5o sider per time i opgaver eller i videnskabelig produktion, og da slet ikke hvis man skal kontrollere, vurdere og karakterisere indholdet. Resultatet vil blive overfladiske bedømmelser – eller der bliver tale om ubetalt fritidsarbejde,« siger han.

Uni blevet en pølsefabrik

Studenterrepræsentanterne i Akademisk Råd har ligeledes protesteret. De mener at der er afsat for kort tid til forberedelse af undervisning og bedømmelse af opgaver.

»Det er fint nok at lave nogle fælles regler så alle studerende får den samme behandling, men det er jo på pølsefabrikkens vilkår. Man skaber en arbejdskultur der fremmer at underviserne gør tingene hurtigt og tyr til standardløsninger i stedet for at tænke kreativt og udvikle deres undervisning,« siger Kasper Møller, der læser litteraturvidenskab og sidder i Akademisk Råd.

Stina Christensen, tysk-studerende og koordinator for Humrådet, kalder udviklingen alarmerende.
»Vi kan som studerende prise os lykkelige for at der findes undervisere der er så engagerede at de laver mere end de bliver betalt for, men det er jo ikke rimeligt. Du kan sagtens mærke på undervisningen hvem der er ildsjæle, og hvem der holder sig striks til timetallene,« siger hun.

Realitetscheck

Frederik Tygstrup, lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab, peger på at forslaget til nye arbejdstidsnormer i realiteten betyder mindre tid til forskning stik modsat hvad der angives som målsætning i forslaget. Som noget nyt vil man nemlig fratrække tiden til administration ligeligt fra undervisning og forskning, hvor forskningstiden i dag i hvert fald på papiret er urørlig.

Han mener at det er prisværdigt at dekanen forsøger at skabe et gennemsigtigt og ens system for alle, men at hun dermed også utilsigtet er kommet til at gøre det synligt for alle hvor dårlige arbejdsvilkårene på Københavns Universitet i virkeligheden er.

»Arbejdstidsnormerne er et ubehageligt møde med realiteterne. Man kan ikke forvente at få verdensklasse og samtidig få det billigt. Det er simpelthen umuligt at producere gåseleverpostej hvis der kun er penge og ansatte til at lave Stryhns, så jeg efterspørger realisme og prioritering af opgaverne fra dekanens side i stedet for at vælte ansvaret over på medarbejderne,« siger han.

Sune Auken, lektor Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, opfordrer ligeledes ledelsen til at tage et ansvar.

»Dekanatet må tage det fulde ansvar, præcisere at det ikke forventer at medarbejderne arbejder flere timer end de får løn for, og specificere hvordan opgaverne skal løses. Så har vi som medarbejdere ikke et problem, men det er stadig et kæmpe problem for universitetet at opgaverne ikke bliver løst ordentligt,« siger Sune Auken.

Opfordrer til dialog

Fællestillidsrepræsentant, lektor Henrik Prebensen ønsker ikke at kommentere det konkrete forslag af hensyn til forhandlingerne med dekanatet. Han oplyser dog at han i to omgange har skrevet ud til alle videnskabeligt ansatte på Hum og fået mellem halvfjerds og firs svar fulde af informationer og forslag som han er i gang med at bearbejde til brug i forhandlingerne.

Ifølge fællestillidsmanden er der historisk set ingen tvivl om at der er blevet kortere tid til at løse arbejdsopgaverne. Arbejdstiden er nedsat fra 1900 timer årligt i 1970 til 1650 i dag. Forberedelsestiden til en normal undervisningstime på fakultetet var fire timer i 1970. I 2004 var den nede på to og en halv time.

»Opgørelser viser desuden at universitetslærere reelt bruger omkring 42 timer eller mere per uge på deres arbejde. Det tyder på at en del af forberedelsestiden er flyttet fra arbejdstid til fritid,« siger Henrik Prebensen.
Han opfordrer dekan Kirsten Refsing til at indgå i en positiv dialog med ansatte om de nye arbejdstidsnormer.

»Universitetsloven har afskaffet et system med selvforvaltning og indført et ledelsessystem der forvalter de ansattes arbejdstid via kontrol. Det oplever de ansatte selvfølgelig som en forandring der sætter spørgsmålstegn ved deres ansvarlighed, deres kvalitetsbevidsthed, deres oplevelse af medejerskab til deres fag og dets udøvelse. Det skal ledelsen være meget opmærksom på,« siger han.

Alt til forhandling

Ifølge Kirsten Refsing er baggrunden for forslaget et ønske om forenkling – ikke mere kontrol. Målet er ikke at presse mere arbejde ud af medarbejderne eller at bede dem sænke kvaliteten af det de laver.
Hun understreger at det er et udkast som alle VIP-ansatte har haft mulighed for at komme med ideer og kommentarer til via fællestillidsmanden.

»Mit oprindelige forslag var at afskaffe detaljerede normer, da arbejdsnormer for mig at se fratager medarbejderne autonomi over hvordan de prioriterer deres arbejdstid. Men der er ikke opbakning til dette, så derfor er forslaget udelukkende møntet på at skabe enshed og forhåbentlig lidt forenkling. Det kan kun gennemføres via forhandlinger med tillidsrepræsentanten. Hvis et flertal vil opleve det som en forringelse, så fortsætter vi bare med det nuværende system,« siger dekanen.

Der har eksisteret en midlertidig aftale siden 2004, men den har institutterne administreret forskelligt.

clba@adm.ku.dk