Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

»Jeg gider ikke brokke mig over at mangle penge«

FORSKNINGSFINANSIERING2 - Tekstilforskeren Marie Louise Bech Nosch er en af de få humanistiske forskere, der har succes med at skaffe eksterne midler.

Det lyder umiddelbart som om det er op ad bakke at skaffe penge til sin forskning, hvis man er historiker med speciale i oldgræsk historie med særlig interesse for ægæisk epigrafik og mykensk tekstilproduktion.

Sådan lyder fordommen i hvert fald mod humanistisk forskning, men ikke desto mindre har professor (mso) og centerleder Marie Louise Bech Nosch siden 2005 skaffet cirka 89 millioner kroner til Center for tekstilforskning, der hører under Saxo Instituttet på Det Humanistiske Fakultet på KU og Nationalmuseet.

Det er udnævnt til center of excellence af Danmarks Grundforskningsfond, der støtter det med 42 millioner i perioden 2005 til 2015.

Marie Louise Bech Nosch er altså en succes; sådan en som universitetet gerne vil fremhæve, men sådan ser hun ikke selv på det.

»Jeg nægter at blive brugt som eksempel på, at humanisterne godt kan, hvis vi bare tager os sammen. Der er meget færre penge at søge inden for humaniora og samfundsvidenskab i forhold til naur- og sundhedsvidenskab, men jeg gider bare ikke at brokke mig over at mangle penge,« siger hun og smiler.

Underprioriteret område

Marie Louise Bech Nosch forklarer, at tekstilforskning er et meget spredt og underprioritet forskningsfelt, som det er lykkedes centret at booste.

De kombinerer viden om tekstilproduktion fra skriftlige kilder, redskaber, billeder og bevarede tekstiler. Samtidig udvikler de nye naturvidenskabelige metoder til at forstå tekstilernes beskaffenhed og proveniens.

»Det er grundforskning, og vores dagsorden er, hvordan vi bliver de bedste på vores felt. Vi har ikke ambitioner om, at Danmark skal leve af tekstilforskning i fremtiden, og vi kommer ikke til at forbedre landets betalingsbalance. Viden om vores kultur, og hvor vi kommer fra er også vigtigt, og så interesserer fortiden bare mange mennesker,« siger hun.

Alle pengene til centret kommer fra eksterne kilder på nær hendes eget professorat og to ph.d.-stipendier, som KU nu betaler, men sådan var det ikke fra starten, hvor ingen troede på ideen om et tekstilforskningscenter.

»Jeg har skabt mit eget job og selv finansieret det,« siger hun.

Satser på EU

Udover pengene fra Grundforskningsfonden får centret 25 millioner kroner ind fra de såkaldte Marie Curie Mobility Grants.

Der er i alt 42 ansatte, og de tolv af dem får betalt deres løn på denne måde af EU.

Forskeren får to millioner kroner, så vedkommende kan bosætte sig i Danmark i to år og dygtiggøre sig inden for sit felt.

Centret hjælper med at skrive ansøgningen og designer et forløb ud fra, hvad den enkelte mangler på CV´et for at komme videre i karrieren. Det virker åbenbart.

I gennemsnit får 3,5 procent af ansøgerne et grant inden for humaniora og samfundsvidenskab, men på centret er det 33 procent, hvilket er en af de højeste succesrater i Europa.

»Vi satte fundraising i EU i system, fordi det var svært at skaffe flere midler i Danmark, og fordi mange dygtige udenlandske forskere ringede og spurgte til mulighederne. På denne måde kan vi hjælpe flere i stedet for blot en her og der,« siger hun.

Succes avler succes

Midlerne fra Grundforskningsfonden og EU har skabt overskud til at sætte gang i andre projekter.

Blandt andet er de involveret i et EU-projekt med seks samarbejdspartnere.

»Systemet er sådan skruet sammen, at jo mere du allerede har, jo mere har du også at byde ind med. Udviklingen går mod store projekter, men det er måske ikke altid hensigtsmæssigt. Desuden lægger hele finansieringssystemet et filter ned over vores arbejde, forstået på den måde, at hvis der for eksempel er nogle finansieringsmuligheder i Kina, er det klart, at vi ser på, hvad vi har af forskning der,« siger Marie Louise Bech Nosch.

Hun kunne godt ønske sig, at politikerne fik et mindre enøjet syn på innovation og vækst og kunne se, at den også kan komme fra samfundsvidenskab og humaniora.

Det kommer ikke kun til udtryk for fordelingen af forskningsmidlerne, men også i forbindelse med ph.d.-stipendiater, hvor tre ud af fire stillinger bliver slået op inden for natur- og sundhedsvidenskab.

»Det er en skam, at mange store talenter ikke får chancen på Humaniora. Vi skummer virkelig fløden, mens de andre steder tager en ordentligt slurk af flasken,« siger Marie Louise Bech Nosch.

clba@adm.ku.dk

Seneste