Islam? ikke Imam

16/02-07 kl. 00:00 Videnskab / Teo

Det var en god historie i medierne da Jørgen S. Nielsen blev den første professor i islam på Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet. Den tidligere direktør for Det Danske Institut i Damaskus skulle efter sigende lede den første imamuddannelse på dansk jord, kunne man læse. Men sådan er det ikke. I stedet skal der forskes i moderne europæisk islam. Og en imamuddannelse kommer først når de danske muslimer selv er klar til den, siger Jørgen S. Nielsen.

af Kristoffer Holm Pedersen

Hvilken forskning vil dit professorat beskæftige sig med?

»Fokuset bliver islamisk religiøs tænkning i Europa. Jeg har arbejdet med europæisk islam siden 1978, og i den første generation af muslimer i Europa var det i høj grad samfundsvidenskabelige aspekter der var i fokus: Hvordan overlevede man som indvandrer? Hvordan oplevede de deres nye samfund? Nu er indvandrernes børn blevet voksne, og de har ikke den slags problemer. Nu har de tid, råd og behov for at tænke mere filosofisk over hvad den europæiske levevis betyder for den islamiske tro. Hvad betyder det at være muslim i Europa i stedet for at være muslim i Pakistan, fx?«

»Nu begynder en proces hvor de der er opvokset i Europa, skal skelne mellem hvad der er islam, og hvad der er kultur. Deres forældre – indvandrerne – havde det helhedsbillede at det hele hang sammen, og det gjorde det også i deres hjemlande. Men her i en fremmed kultur hvor man lever som minoritet i et samfund der per definition er sekulært, må man omtænke og afklæde sin religion de gamle kulturelle klæder og begynde at eksperimentere med nye kulturelle udtryksformer. Fordanske islam. Og idet man gør det, må man også identificere hvad det er der er kernen i islam. Det er her vi kommer ind på det teologiske og religiøse i islam. Og det er det vi skal følge med i.«

Hvad giver det din forskning at den sker på et teologisk grundlag i forhold til et religionsvidenskabeligt grundlag? Ser teologi religionen indefra, mens religionsforskningen ser religionen udefra?

»Nej, sådan vil jeg ikke sige det. Men man ser måske mere på religionen som en ’deltagende betragter’. Der er ting der kan ses klarere udefra, men der er også ting der kun kan forstås hvis man får en fornemmelse af hvad det er der motiverer indefra. For eksempel kunne vi alle sammen sætte os ned og lave nogle analyser der forklarer hvorfor unge muslimer i Europa kan finde på at blive terrorister. Men det er ikke forklaringer som de selv ville acceptere eller kunne se. Og hvis man er ude efter at imødegå den tendens der er i en meget lille minoritet til at gå ud i voldens yderlighed, så er man nødt til at forstå hvordan de selv ser det.«

Men hvis man på den måde selv er midt i det, kan man så bedrive en kritisk teologisk forskning?

»Det kan man godt. Men ’kritik’ er et misforstået ord. I dagligsproget betyder dét ’at kritisere noget’ at man er imod det. På engelsk er man begyndt at genoplive et begreb som hedder critique der betyder at gennemtænke, dekonstruere og analysere. Og der er mange muslimer der ønsker at man forholder sig kritisk til deres religion på den måde.«

Imamuddannelse foreløbig lukket
Er dit professorat startskuddet til en egentlig imamuddannelse?

»Jeg ved der er folk på Teologi der i de seneste år har ønsket at tilbyde en imamuddannelse. Men min forståelse er at der foreløbig er lukket for den ide. Men om man om tre-fem-ti år genopliver ideen, kommer i høj grad an på de muslimske organisationer selv. Initiativet skal komme fra dem, det er deres imamer det drejer sig om.«

Er der brug for en imamuddannelse? »I øjeblikket er det de fleste imamer har brug for uddannelse om dansk samfund og kultur, ikke om islam. De imamer de oprindelige indvandrere hentede her til landet, er hentet fra de landsbyer indvandrerne selv kom fra. Og det er tydeligt når man taler med yngre muslimer at de i høj grad er utilfredse med den form for imamer der ikke forstår deres samfund. De gør samfundet til grin, siger de. Men det er et spørgsmål om tid. Om ti-femten år er de gamle imamer uddøde, og så begynder de yngre muslimer, dem der er opvokset her, at tage kontrol med moskeerne. Så begynder de at søge imamer der svarer til deres behov, og så vil man holde op med at hente imamer ind fra Mellemøsten. Så kan det være behovet for en dansk teologisk uddannelse i islam opstår.«

»Men jeg er nervøs for konsekvenserne hvis man gør det for tidligt. Man sidder med en proces der er under udvikling. Hvis man laver en uddannelse til en profession og en struktur sådan som den ser ud nu, så risikerer man at låse den struktur fast før den har haft tid til at udvikle sig over nogle generationer til et naturligt leje. Vi er tilbøjelige til at være for utålmodige. Vi vil gerne løse vore problemer hurtigt. Men det her er ikke et problem der løses på fem år.«

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk