I fremtiden er kvinderne korte og buttede

Med himmelvendte øjne tromler den naturlige selektion hen over medicinske fremskridt og forbedret folkesundhed. Udviklingen til trods er det stadig dem, som føder flest, der vinder. Det betyder, at fremtidens kvinde bliver en lidt kortere og lidt tungere model

af My Kristensen

Selv om vi er blevet gode til at holde folk i live i lang tid, og oven i købet til at holde dem ret sunde også, og selv om vi gerne ser os selv sejrrigt stående på det sidste evolutionære trin, er vi stadig ikke hævet over evolutionen. Det dokumenterer en ny amerikansk undersøgelse.

»Tanken om, at den naturlige udvælgelse er stoppet blandt os mennesker er ganske enkelt forkert,« siger Stephen Stearns, professor i Evolutionær Biologi ved Yale University, som er en af kernekræfterne bag undersøgelsen, ifølge Berlingske Tidende.

Buttet er det nye slank

I udvælgelsesprocessen ligger idealerne langt fra catwalkens. Her handler det nemlig om at være god til at føde børn, og i den dyst trumfer kort og tæt altså høj og slank. Også på indersiden er der forskel på, hvilke kvinder som føder flest børn. Det viser sig nemlig, at et lavt kolesteroltal og et ditto blodtryk, samt en sen overgangsalder også spiller ind.

Kvaliteterne gives videre som en genetisk gave til de frugtbares døtre, og hvis udviklingen fortsætter, vil kvinderne om blot 10 generationer i snit være blevet 2 centimeter kortere og et kilo tungere. Prototypen vil da være en 158 centimeter høj og 66 kilo tung kvinde, som får sit første barn tidligere og kan få sit sidste senere.

Samme udvikling i Danmark

Resultaterne stammer fra et stort amerikansk studie, som påbegyndtes i byen Framingham tilbage i 1948, og som siden har fulgt flere end 14.000 indbyggere og tre generationer af kvinder.

Men danske kvinder vil med al sandsynlighed gennemgå samme udvikling, vurdere Eske Willerslev, professor ved Biologisk Institut, Københavns Universitet. Den naturlige selektion er en benhård modstander, selv til medicinske fremskridt.

»Folk dør stadig af sygdomme, der ikke kan helbredes. Det er også udtryk for et selektionstryk,« siger Eske Willerslev til Berlingske Tidende, og fløjter kampen af med resultatet 1-0 til naturen.

uni-avis@adm.ku.dk

• Send
• Del