Billede: Scanpix/creative
Mange danskere benytter sig af alternative behandlingsformer som akupunktur.
Det Frie Forskningsråd har i foråret tildelt 2,58 millioner kroner til forskningsprojektet ’Sundhedsstrategier i ikke-konventionelle behandlingsformer’ med dig som forskningsleder. Hvad handler projektet om?
»Vi undersøger de erfaringer, som brugere af alternativ behandling gør sig, men vi ser også på behandlererfaringer og relationen mellem brugere og behandlere for at bidrage med viden om, hvorfor så mange benytter sig af alternative behandlingsformer uden for det etablerede behandlingssystem.«
»Det er jo næsten halvdelen af Danmarks befolkning, der på et eller andet tidspunkt har benyttet sig af alternative behandlingsformer. Det er rigtig mange mennesker. Og det er interessant at få belyst, hvorfor så mange tiltrækkes af alternativ behandling i en tid, hvor evidens- og effektbaseret viden og behandling er i højsædet.«
Går samfundsvidenskaberne ikke lægevidenskaben og det konventionelle behandlingssystem i bedene?
»Det er jo de kulturelle og sociale aspekter af folks erfaringer vi fokuserer på. Det er ikke fysiologiske effekter, vi ser på, men brugernes egne beskrivelser, og hvilke virkninger de oplever med alternativ behandling. Vi kan ikke vurdere, om de bliver raske eller får et bedre blodtryk. Men vi kan vurdere deres beskrivelser af, hvad der motiverer dem til at søge alternativ behandling.«
»Det, vi også gerne vil undersøge er, om brugere af alternativ behandling oplever andre effekter, end dem man er opmærksom på at undersøge i lægevidenskaben. Måske er det noget forkert, man leder efter? Hvad er det egentlig folk får ud af alternativ behandling, og hvad er det, de gerne vil have ud af det? Det er det, vi undersøger.«
»Set i et videre perspektiv kan forskningsprojektet måske hjælpe til at raffinere en sundhedspolitik ved at udfolde, hvad borgerne rent faktisk gør.«
Hvorfor er det vigtigt at forske i et felt som alternativ behandling?
»Det er det, fordi alternativ behandling ikke bare indgår i menneskers måde at håndtere deres helbred på, men også i deres overvejelser om deres sundhed. Det er jo langt fra alle, der opsøger alternativ behandling, men de overvejer det måske, fordi de kender nogen, der har haft gode erfaringer med det eller anbefaler det. Alternativ behandling indgår simpelthen i rigtig mange menneskers hverdagsliv på den ene eller anden måde.«
»Det er også vigtigt i forhold til det stærke fokus, der er på evidens- og effektbasering i det offentlige sundhedssystem. Men evidensbasering er åbenbart ikke altid vigtigt for almindelige mennesker, fordi de jo opsøger behandlingsformer som ikke er evidensbaserede. Deres baggrund for at gøre det er det, vi undersøger. Og når mange benytter kombinationer af konventionel og alternativ behandling, tyder det også på, at grænsen mellem, hvad der opfattes som konventionelt og alternativt, flytter sig. Det er selvfølgelig et vigtigt kultursociologisk projekt at undersøge, hvad der er med til at definere grænserne mellem alternativ og konventionel behandling.«
»Demokratiseringen af sundhedsområdet, der blandt andet har ført med sig, at staten ikke længere er den eneste udbyder af sundhedsydelser, betyder også, at mulighederne er øget i bestræbelserne på behandling, forebyggelse, kropsmodifikationer, forbedringer og alt muligt andet, som giver folk større valgfrihed. Derudover sætter de mange valgmuligheder også mennesker i en række dilemmaer. Projektet belyser også risikohånd-
tering og mere almene problematikker omkring menneskers ansvar for egen sundhed.«
Hvordan er du kommet ind i det her forskningsfelt?
»Jeg har tidligere forsket i sport, doping og hvordan folk former deres kroppe og karrierer i et kropssociologisk perspektiv. Det, jeg overordnet set interesserer mig for – på tværs af disse områder – er de optimeringsstrategier, som mennesker benytter sig af, både i forhold til sport, sundhed og helbredelse. Det er jo ikke sådan, at folk ikke også frekventerer det konventionelle sundhedssystem. Tværtimod benytter mange mennesker netop forskellige behandlingsformer i deres søgen efter det bedste og optimale.«
»Indtil videre er det svært at bevise effekter af alternativ medicin. Der er imidlertid andre forhold ud over selve helbredseffekten, der synes at motivere mennesker til at søge alternativ behandling. De søger også et velbefindende og forebyggelse af mulige sygdomme. Folk er jo ikke naive; de tror ikke nødvendigvis, at alternativ behandling kan heldbrede deres blodkræft eller hvad de nu fejler. De forsøger at bruge mange forskellige behandlingsformer i håb om at finde frem til det bedste for dem.«
Benytter du dig selv af alternativ behandling?
»Jeg har for mange år siden prøvet zoneterapi og akupunktur. Jeg er hverken for eller imod alternativ behandling. Som forsker forholder jeg mig meget kritisk, og vores projekt missionerer ikke for alternativ behandling. Tværtimod har drivkraften været en undren over, at så mange mennesker benytter ikke-evidensbaserede behandlingsformer.«
Hvorfor betvivle alternative behandlinger ? Årsagerne til at de bliver foretrukket af så mange bør være mere interessante at forske i. Levemiljøerne er ændret, kemierne i fødevarer, medicin, beklædning, maling, rengøringsmidler, tekstiler ja alt hvad et menneske bruger i sin hverdag er ændret og ændres ukritisk, strålinger påvirker os over alt. Dyrkningsmetoder er forandret, jordens indhold af sporstoffer, metaller og vitaminer er ikke længere fuldgyldig. Lad os se livet, som det er og virker i kroppen.I har endnu meget til gode. Start biofysiske danske forskningsprojekter. Bliv klogere på kroppens økologi og de udløsende faktorer på manglende økologi, med voldsomme helbredsforstyrrende effekter. I ved udmærket godt, at genoprettelse af økologien sker med naturmedicin. Det genskaber kohærens i cellekommunikation og -samarbejde. I forskere er vidende om udenlandsk forskning. Bevæg jer ind til Mae-Wan HO Science Institute og lær af denne kloge kvindes opdagelser. Giv jer muligheden ad den vej, for at forstå hvorfor de alternative behandlinger virker. I kan vinde megen visdom og gavne mia. af medmennesker.
Inge Kryger Pedersen er lektor ved Folkesundhedsvidenskab og Sociologisk Institut, KU og har blandt andet forsket i doping, elitesport, talentbegreber og medicinske forbedringsteknologier.
SPROGSKIFTE - Maj måneds udgave af KU's trykte avis udkommer på engelsk. Indholdet tematiserer tidens store problemer for Europas studerende.
Smukke steder på KU set med et kamera
Giftigt kryb har indtaget Zoologisk Museum
Statskundskabsrevy 2012
Kidd på campus: Du har kun én liv!
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker FACEBOOK - Citater er kontekstuelle, og 'I have a dream' ville ikke give mening for masserne, hvis det var Torben fra Faxe Ladeplads, der snakkede i søvne. Dét er tanken bag Uniavisens virale citatstorm - og du skal være med.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk