Hvorfor er alternativ behandling populært?

11/09-09 kl. 09:06 Videnskab / Samf
2. sektion, forside, Universitetsavis 10, 2009 Billede: Scanpix/creative Mange danskere benytter sig af alternative behandlingsformer som akupunktur.

Hver anden dansker har prøvet alternativ behandling. Et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet undersøger, hvorfor så mange tyr til alternative behandlingsformer. Forskningsleder Inge Kryger Pedersen står i spidsen for projektet

af Morten Emmerik Wøldike

Det Frie Forskningsråd har i foråret tildelt 2,58 millioner kroner til forskningsprojektet ’Sundhedsstrategier i ikke-konventionelle behandlingsformer’ med dig som forskningsleder. Hvad handler projektet om?

»Vi undersøger de erfaringer, som brugere af alternativ behandling gør sig, men vi ser også på behandlererfaringer og relationen mellem brugere og behandlere for at bidrage med viden om, hvorfor så mange benytter sig af alternative behandlingsformer uden for det etablerede behandlingssystem.«

»Det er jo næsten halvdelen af Danmarks befolkning, der på et eller andet tidspunkt har benyttet sig af alternative behandlingsformer. Det er rigtig mange mennesker. Og det er interessant at få belyst, hvorfor så mange tiltrækkes af alternativ behandling i en tid, hvor evidens- og effektbaseret viden og behandling er i højsædet.«

Går samfundsvidenskaberne ikke lægevidenskaben og det konventionelle behandlingssystem i bedene?

»Det er jo de kulturelle og sociale aspekter af folks erfaringer vi fokuserer på. Det er ikke fysiologiske effekter, vi ser på, men brugernes egne beskrivelser, og hvilke virkninger de oplever med alternativ behandling. Vi kan ikke vurdere, om de bliver raske eller får et bedre blodtryk. Men vi kan vurdere deres beskrivelser af, hvad der motiverer dem til at søge alternativ behandling.«

»Det, vi også gerne vil undersøge er, om brugere af alternativ behandling oplever andre effekter, end dem man er opmærksom på at undersøge i lægevidenskaben. Måske er det noget forkert, man leder efter? Hvad er det egentlig folk får ud af alternativ behandling, og hvad er det, de gerne vil have ud af det? Det er det, vi undersøger.«
»Set i et videre perspektiv kan forskningsprojektet måske hjælpe til at raffinere en sundhedspolitik ved at udfolde, hvad borgerne rent faktisk gør.«

Hvorfor er det vigtigt at forske i et felt som alternativ behandling?

»Det er det, fordi alternativ behandling ikke bare indgår i menneskers måde at håndtere deres helbred på, men også i deres overvejelser om deres sundhed. Det er jo langt fra alle, der opsøger alternativ behandling, men de overvejer det måske, fordi de kender nogen, der har haft gode erfaringer med det eller anbefaler det. Alternativ behandling indgår simpelthen i rigtig mange menneskers hverdagsliv på den ene eller anden måde.«

»Det er også vigtigt i forhold til det stærke fokus, der er på evidens- og effektbasering i det offentlige sundhedssystem. Men evidensbasering er åbenbart ikke altid vigtigt for almindelige mennesker, fordi de jo opsøger behandlingsformer som ikke er evidensbaserede. Deres baggrund for at gøre det er det, vi undersøger. Og når mange benytter kombinationer af konventionel og alternativ behandling, tyder det også på, at grænsen mellem, hvad der opfattes som konventionelt og alternativt, flytter sig. Det er selvfølgelig et vigtigt kultursociologisk projekt at undersøge, hvad der er med til at definere grænserne mellem alternativ og konventionel behandling.«

»Demokratiseringen af sundhedsområdet, der blandt andet har ført med sig, at staten ikke længere er den eneste udbyder af sundhedsydelser, betyder også, at mulighederne er øget i bestræbelserne på behandling, forebyggelse, kropsmodifikationer, forbedringer og alt muligt andet, som giver folk større valgfrihed. Derudover sætter de mange valgmuligheder også mennesker i en række dilemmaer. Projektet belyser også risikohånd-
tering og mere almene problematikker omkring menneskers ansvar for egen sundhed.«

Hvordan er du kommet ind i det her forskningsfelt?

»Jeg har tidligere forsket i sport, doping og hvordan folk former deres kroppe og karrierer i et kropssociologisk perspektiv. Det, jeg overordnet set interesserer mig for – på tværs af disse områder – er de optimeringsstrategier, som mennesker benytter sig af, både i forhold til sport, sundhed og helbredelse. Det er jo ikke sådan, at folk ikke også frekventerer det konventionelle sundhedssystem. Tværtimod benytter mange mennesker netop forskellige behandlingsformer i deres søgen efter det bedste og optimale.«

»Indtil videre er det svært at bevise effekter af alternativ medicin. Der er imidlertid andre forhold ud over selve helbredseffekten, der synes at motivere mennesker til at søge alternativ behandling. De søger også et velbefindende og forebyggelse af mulige sygdomme. Folk er jo ikke naive; de tror ikke nødvendigvis, at alternativ behandling kan heldbrede deres blodkræft eller hvad de nu fejler. De forsøger at bruge mange forskellige behandlingsformer i håb om at finde frem til det bedste for dem.«

Benytter du dig selv af alternativ behandling?

»Jeg har for mange år siden prøvet zoneterapi og akupunktur. Jeg er hverken for eller imod alternativ behandling. Som forsker forholder jeg mig meget kritisk, og vores projekt missionerer ikke for alternativ behandling. Tværtimod har drivkraften været en undren over, at så mange mennesker benytter ikke-evidensbaserede behandlingsformer.«

mwo@adm.ku.dk

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Tag del i debatten - fuldt navn, tak. Læs vores debatregler her.
Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.
By submitting this form, you accept the Mollom privacy policy.
Skandinavien3
11/02-12 kl. 08:58 Politik

Skandinavisk nyhedsoverblik

FEBRUAR 2012, UGE 6 - NTNU i Trondheim er Nordens bedste universitet - Sverige: Klassekampen tilbage som forskningsobjekt - 3.000 svenske udenlandske lægestuderende skal have en chance i hjemlandet - 25 af 26 Utøya-overlevende fuldførte skolesemesteret.

EliteForsk 2012
10/02-12 kl. 10:20 Politik

Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskningsstyrelsen: ph.d.er er god forretning - Mød eliteforsker og bjergbestiger Hans Bräuner-Osborne - Ung debattør: Lad os tage et par sabbatår og være ubeslutsomme - Studentermedhjælpere udnyttes på jobbet - Nye Novo-milliarder skal tiltrække udenlandske topforskere - Danske og kinesiske forskere jagter dna sammen - KU-forsker: Græske politikere er umodne.

Videnskabernes_2012
09/02-12 kl. 10:05 Politik

Østergaards debutantbal i Videnskabernes Selskab

MILD MINISTERGRILL - Uddannelsesminister Morten Østergaards har holdt sin første tale ved Videnskabernes Selskabs årlige forskningspolitiske topmøde. Hans fokus på større frihed og højnet kvalitet resonerede pænt med selskabets visioner for universitetet i 2020. Men den efterfølgende debat indikerede, at mange af landets VIP’ere vil se handling før ordflom, før der klappes andet end høfligt forhåbningsfuldt.

Kamilla Löfström
07/02-12 kl. 08:00 Videnskab / Hum

Litterater lærer at anmelde

PROFESSIONSANMELDELSE - Litteraturvidenskab har udbudt faget ’Anmelderi’, hvor de studerende har fået muligheden for at udforske kritikkens kringelkroge. Vi har mødt underviser og anmelder ved Information Kamilla Löfström samt to litteraturstuderende til en snak om faget, den gode anmeldelse og litteraturkritikkens generelle tilstand.

Læs også:
Voksen bag glasset
Retningsforvirret
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Anmeldere og digtere deler studie

KULTURMØDE - Litteraturvidenskab rummer potentielle ærkefjender. For uddannelsen frekventeres både af anmeldere og forfattere.

Læs også:
Litterater lærer at anmelde
Olga Ravn
07/02-12 kl. 07:59 Kultur

Voksen bag glasset

ANMELDELSE - Det er med en sælsom afklædthed at Olga Ravn i sin debutdigtsamling udstiller mødet med kroppen; fremmedfølelsen af at vokse op i sin krop, i sit køn, i sit sind, i sig selv.

Fakta

Inge Kryger Pedersen er lektor ved Folkesundhedsvidenskab og Sociologisk Institut, KU og har blandt andet forsket i doping, elitesport, talentbegreber og medicinske forbedringsteknologier.


Nyhedsbrev

Uniavisens skuddagskonkurrence - vind en iPad

VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.

Institutråd rokker ikke ved ledelsens magt

INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.


Kontakt redaktionen

Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet

University of Copenhagen
Nørregade 10
1165 Copenhagen K
Denmark
Tel. +45 35 32 28 98

Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk