»Hvis jeg var rektor på KU, ville jeg opfatte det som en krise«

Den 1. januar 2014 blev lingvisten Curt Rice, professor ved universitetet i Tromsø, udnævnt som leder for Komite for Kjønnsbalanse i Forskning – en stilling som KU-bestyrelsesmedlem Kari Melby, prorektor ved Oslo Universitet, i øvrigt varetog i perioden 2004-2007.

Et oplagt valg. Ikke alene har han i adskillige år engageret sig i og debatteret spørgsmål om kønsubalance i forskningsverdenen. I perioden 2009-2013 var Curt Rice prorektor for forskning og uddannelse på Tromsø Universitet, hvor han var med til at skabe en regulær ligestillingssucces, som blandt andet kommer til udtryk i at universitetet i løbet et årti har mere end tredoblet procentdelen af kvindelige professorer. Fra 9 procent i 2001 til over 30 procent i 2013, hvilket er den højeste procentandel i Norge.

Med denne ekspertise in mente har Uniavisen bedt Curt Rice give sit besyv med om KU’s kønsbalance.

KU taber talenter

Det, som den norske professor først bider mærke i, er, at der bliver færre og færre kvinder jo højere man(d) bevæger sig op i de akademiske grader: På adjunkt-niveau er der dømt fifty-fifty mellem mandlige og kvindelige forskere. Men på lektorniveau er andelen af kvinder faldet til en tredjedel, mens der kun sidder 20,3 procent kvinder på de eftertragtede professorkontorer.

Ifølge Curt Rice er det ikke kun slående, at KU ’taber’ mange kvindelige forskere. Det er også problematisk, hvis man – hvilket det færreste i dag vil beklikke – går ud fra at talent og kompetencer er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.

»Hvis man rekrutterer 80 procent af sine professorer fra 66 procent af lektorerne (andelen af mandlige lektorer, red.), så er man i en situation, hvor man ansætter mindre kvalificerede kandidater. Kvaliteten forringes dermed jo højere op i stillingsniveau, man kommer,« siger Curt Rice.

Få ansøgere er en falliterklæring af dimensioner

Det tydeligste symptom på, at KU lider af et bekymrende rekrutteringsproblem, er ifølge Curt Rice det faktum, at der generelt er meget få ansøgninger til universitetets VIP-stillinger. KU’s egne tal har netop vist, at hver tredje forskerstilling besættes med kun én ansøgning i bunken, og at det ved besættelsen af 48 procent af alle professor-, lektor- og adjunktstillinger i perioden 2007 til 2009 kun var én af ansøgerne, som blev fundet kvalificeret.

LÆS OGSÅ: Kønsdebat i bestyrelsen: Kun én ansøger til hver tredje forskerstilling er kæmpe problem

KIF-lederen kalder disse tal »pinligt lave«, og betegner det som »en falliterklæring af dimensioner.«.

»Hvis jeg var rektor på KU, ville jeg opfatte det som en krise,« slår han fast.

Problemet bunder i, at KU benytter sig af alt for specifikke stillingsbeskrivelser, mener Curt Rice. Og det er til mændenes fordel, for de ’opslag’ afskrækker mange kvinder for at søge jobbet.

»Hvis mandlige forskere opfylder en del af ansættelseskriterierne, så søger de jobbet. Hvis kvinder ’kun’ opfylder en del af dem, søger de ikke.«
Derfor må KU må arbejde på deres ansættelsesproces, hvis de vil have flere kvinder til at søge, mener Curt Rice.

»Først og fremmest må KU bestræbe sig på at skrive mindre specifikke opslag, og man kunne med fordel fokusere mere på tværfaglige forskerstillinger, hvor kvinder generelt står stærkt. Derudover kunne man også med fordel nedsætte en søgekomité, der lokaliserer egnede kandidater før opslaget udarbejdes og offentliggøres«

Gode råd

Curt Rice understreger, at universiteterne selv er nødt til at gøre til en prioritet at få flere kvindelige ansøgere via forskellige initiativer. Det har Curt Rice gode erfaringer med fra Tromsø Universitet.

Et vigtigt tiltag var eksempelvis det universitetets tidligere prorektor omtaler som ’oprykningsprojektet’. Som allerede nævnt er kvinder mere tøvende, når det kommer til at søge videnskabelige stillinger. Derfor tilbød man i Tromsø et forløb, hvor man inviterede de kvindelige forskere til at deltage i en simuleret ansættelsesproces, sådan at de fik erfaring med formatet: Og det virkede efter hensigten, idet en stor del af deltagerne fik forfremmelser de følgende år.

Derudover har Curt Rice en anden central opfordring til KU:
»I stedet for at lave eksterne mentorordninger, hvor kvindelige forskere kobles sammen med kvindelige ’rollemodeller’, så skal den slags programmer implementeres i den ordinære ledelse, sådan at det eksempelvis er dekaner og institutledere, de kvindelige forskere knyttes til.«

Uoplyst kritik af favorisme

Hvad er din respons på den type kritik, der anklager sådanne tiltag for at være uretfærdig favorisering af kvinder?

»Når jeg hører det, får jeg lyst til at sige: Ja, der foregår uretfærdig favorisering på universiteterne – af mænd.«

»Den voksende forskningslitteratur viser, at vi har ubevidste holdninger, der favoriserer mænd – og det gælder for begge køn. Hvis en mand og en kvinde med de samme kvalifikationer søger det samme job, så er både mænd og kvinder tilbøjelige til at vælge manden.«

»Det kommer til udtryk på mange andre måder: Når vi ser på ansøgere til højprestige-job, så har mænd større gennemslagskraft, ligesom videnskabelige artikler udarbejdet af mænd bliver citeret oftere end artikler skrevet af kvinder,« siger Curt Rice.

»Der er ubevidste holdninger, der arbejder mod kvinden. Påstår man andet, er man ganske enkelt ikke ikke opdateret.«

Behov for top-down-tiltag

Derfor bliver Curt Rice også provokeret af udsagn om, at man ikke skal tale om køn, men kvalitet

»Hvis vi kigger på tallene på KU igen: Når 33 procent af lektorerne er kvinder, så burde 33 procent af professorerne også være det. Når det ikke er tilfældet, så må det være fordi, der en strukturel hindring, og så må bygge nogle nye strukturerer,« siger han.

»Problemet ved universitetssystemet i dag er, at det ikke bygget til at belønne den bedste kvalitet – det må være den eneste forklaring, hvis man går ud fra at talent og kompetencer er ligeligt fordelt mellem kønnene.«

»Det er åbenlyst, at det ikke kommer af sig selv. Derfor må vi have tiltag – ligestilling er et område der kræver top-down-initiativer,« siger Curt Rice.

»Derfor er det allermest nødvendige også, at topledelsen – som de har gjort i Tromsø – engagerer sig i indsatsen for ligestilling. At ligestilling bliver en central prioritet.«

uni-avis@adm.ku.dk