Humanister i sigtekornet

Danmark får hårdt brug for humanister i fremtidens globaliserede økonomi, konkluderer ny rapport om de humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet. Derfor må både erhvervsliv, universiteter og politikere skabe bedre forhold for humanisterne

af Lise K. Lauridsen

Endnu en rapport om humanisternes arbejdsmarked har set dagens lys, og selv om den ved første øjekast kan virke som et kopinummer af den gamle sang om at der bliver uddannet for mange og for dårlige humanister til uendelige køer på Arbejdsformidlingen, så er der kommet nye toner.

Således kan man læse allerede i forordet til rapporten Humanistiske kandidater og arbejdsmarkedet:

»Den seneste tids bemærkelsesværdige forandring af de humanistiske kandidaters ansættelsesmønster er en historisk chance for de humanistiske uddannelser, men også for arbejdsmarkedet. En moderne globaliseret økonomi kan ikke trives uden de humanistisk uddannedes kompetencer – og den har ikke råd til at lade diverse praktiske og identitetsmæssige problemer blokere for at erhvervslivet får hvad det har brug for.«

Det skred som det humanistiske arbejdsmarked har været ude for de sidste ti år, ses blandt andet ved at antallet af privat ansatte magistre fra 1992 til 2001 er vokset med over 5000 personer hvilket svarer til en vækst på cirka 100 procent.

Men overgangen fra traditionelle jobs som undervisere og forskere, er ikke nem, og den er langt fra gjort ved at erstatte traditionelle fag med kurser i kommunikation og erhvervsøkonomi. Arbejdsgiverne efterspørger nemlig seriøse og dybdegående humanistiske uddannelser og ikke en udvandet erhvervsrettet udgave, skriver arbejdsgruppen bag rapporten.

Glem popkurserne
Arbejdsgruppen blev nedsat af Videnskabsministeriet sidste år i kølvandet på en masse kritik af de humanistiske uddannelser og fokus på den høje arbejdsløshed blandt de nyuddannnede.

Forhenværende studieleder og lektor på Kunst- og Kulturvidenskab, Isak Winkel Holm, har siddet med i den syv mand store arbejdsgruppe bestående af universitets- og erhvervsfolk. Han understreger at erhvervslivet vil have, er kandidater der er godt uddannet og brænder for det de laver.

»Kortåndede kursusforløb i kommunikation eller erhvervs-et-eller-andet, som næsten enhver humanistisk uddannelse har i dag, har ikke den store betydning for arbejdsgiverne. Derfor tror jeg vi skal passe på med at udbyde kurser inden for alt for mange emner vi ikke har forstand på. Vi skal lave det som vi er gode til, og i øvrigt blive meget bedre til at henvise vores studerende til at tage et modul eller en hel kandidatuddannelse på Handelshøjskolen, IT-universitetet eller RUC, hvor de rent faktisk har ekspertisen, frem for at flikke et nyt kursus sammen. Det er en misforståelse, at man kan erhvervsrette de humanistiske uddannelser ved at garnere dem med en masse erhvervsrelevante toppings,« siger Isak
Winkel Holm med henvisning til en af anbefalingerne i rapporten: at den samlede vifte af fag gennemgås nøje.

Ifølge Isak Winkel Holm gør uddannelsesstrukturen på universiteterne at der er en meget ringe bevægelighed mellem forskellige fag – og især mellem forskellige fakulteter og uddannelsesinstitutioner.

»I Danmark tænker man meget i hele studieforløb, og selvfølgelig kan der da være problemer ved at de studerende hopper fra institution til institution, men det er primært uddannelsessystemet, der er uhensigtsmæssigt skruet sammen for den studerendes fleksibilitet. Det er jo ikke fordi institutterne selvisk holder på de studerende, men hvis man tænker alt for snævert i taxametersystemet, motiverer det de humanistiske uddannelser til så vidt muligt at holde deres studerende inden for murene,« forklarer Isak Winkel Holm.

Han mener at erhvervsretningen på humaniora mere skal finde sted i arbejdsformen end i det faglige indhold:

»Lige nu sidder mange studier netop og slås med bachelor-studieordninger, og så vidt mit overblik rækker bestræber man sig mange steder for at sikre de studerendes evne til at indgå i projektforløb, arbejde i grupper, fremlægge mundtligt på seminarer og skrive godt dansk. Det er en god idé, for den slags vil ruste de studerende til den måde man arbejder på uden for universitetet, vel at mærke uden at vi erhvervsretter studierne indholdsmæssigt.

Der er også modstand mod at indføre den slags arbejdsformer visse steder, blandt andet på Filosofi, og den modstand har jeg meget svært ved at forstå,« siger Isak Winkel Holm.

Humaniora er i gang
På Humaniora er dekan John Kuhlmann Madsen glad for endnu en rapport om humanioras arbejdsmarked, men finder samtidig den efterfølgende debat om at humaniora har sovet i timen og lignende opsange noget misforstået og forældet.

»Rapporten her mener jeg er nummer fire i rækken, så vi har altså været i gang med at ændre på de humanistiske studier er stykke tid. Men vi får endnu engang bekræftet betydningen af de mange initiativer som vi har taget for at skabe tættere forbindelse mellem universitetsuddannelserne og arbejdslivet,« siger John Kuhlmann og remser i flæng op: praktik, projektforløb, kompetencebeskrivelser, inddragelse af iværksætter- og formidlingsdimensionen, arbejdsmarkedspaneler, styrket studie- og erhvervsvejledning, styrket progression og fleksibilitet i studierne, mere informative eksamensbeviser o.s.v..

Dekanen på humaniora lover at der kommer flere initiativer til, men mener allerede nu at indsatsen har båret frugt når der på et tiår er blevet skabt over 5.000 nye jobs for humanister i den private sektor.

»Det er svært at få øje på en lignende omstillingsparathed på andre studieretninger. Humaniora og det private arbejdsmarked er kommet tæt på hinanden,« siger Kuhlmann Madsen der dog stadig nærlæser den nyeste rapport om humanioras arbejdsmarked for at se om der er noget som fakultetet kan gøre endnu bedre.

• Send
• Del