Hum-hetz og mars-begejstring præger studievalg

Interessen for de klassiske humanistiske fag daler fortsat støt mens den nedad-gående kurve for de naturviden-skabelige og tekniske uddannelser synes at være knækket, viser årets ansøger-statistik til de videregående uddannelser.
På to år er antallet af ansøgninger til humaniora på Københavns Universitet faldet 14 procent fra 5.400 til 4.600. Det Naturvidenskabelige Fakultet har fået 2.300 ansøgninger i år. Det er 26 procent flere end sidste år.
»En generel massedepression har bredt sig blandt dem der i år har overvejet at søge humaniora. De unge er blevet tæppebombarderet fra alle sider med den tårnhøje arbejdsløshed blandt humanisterne,« lyder forklaringen fra Jakob Lange, studiechef på Københavns Universitet.

Humaniora er dog stadig langt det stør-ste fakultet på Københavns Universitet.
I alt har Københavns Universitet mod-taget 14.500 ansøgninger. 8.000 af dem er førsteprioriteter. Det er et svagt fald i forhold til sidste år. Lidt over 5.000 ansøgere er blevet optaget. Også her er der tale om et lille fald.

Tendensen er den samme på de andre universiteter og handelshøjskoler på nær Syddansk Universitet, som er det eneste universitet der har modtaget flere ansøgninger end sidste år. Årsagen er at Syddansk Universitet i år for første gang udbyder jurastudiet. Det samlede optag på landets universiteter er i år på 18.000 studerende.

Bekymring, men ingen panik
Det er især de tre største fag på humaniora (dansk, engelsk og historie) som er ramt af tilbagegang. Faktisk var der for første gang nogensinde ledige pladser på danskstudiet på Københavns Universitet, men de blev besat inden studiestart.
»Det er aldrig rart når færre vil lege med én end normalt,« siger studieleder på Dansk Palle Schantz Lauridsen der er »bekymret, men ikke i panik over tallene.«

Flere røster i universitetsmiljøet har talt om at der har kørt en hetz imod huma-niora og at skriverierne i pressen om den høje arbejdsløshed har skræmt de unge. Palle Schantz Lauridsen vil ikke bruge ordet hetz:
»Det har været meget fremme i medierne at det er brødløst at læse humaniora, men om de unge har handlet rationelt eller ud fra en mediepanik, tør jeg ikke udtale mig om«, siger han.
Man skal dog være varsom med at male Fanden på væggen omkring huma-nisternes muligheder for at få job, mener Jakob Lange:
»Hvem ved? Hvis nedturen fortsætter, så kan vi risikere at mangle humanister om fem-syv år når en stor andel af lærerne på gymnasierne går på pension.«
Ifølge statistikken er de afskrækkede humanister ikke dukket op på andre bløde uddannelser som for eksempel folkeskolelærer eller pædagog, så Jakob Langes bud er at de unge simpelthen tager sig et sabbatår for at se tiden an.

Mars-effekt og reklamekampagne
På naturvidenskab er der anderledes tilfredshed med ansøgertallene. Fag som matematik, nanoteknologi, kemi og fysik har vundet indpas hos de unge. Fysik har for eksempel fået 50 procent flere ansøgninger i år end sidste år.

Studieleder for fysik og nanoteknologi Jørn Dines Hansen ved ikke hvad den stigende interesse kan skyldes før han har fået spurgt de nye studerende.
»Som regel er der jo ligeså mange årsager som der er studerende, men det store fokus på Mars i medierne har bestemt haft betydning,« siger han.
Mars-begejstringen er især gået ud over såkaldte ‘gummistøvlefag’ som geografi og geologi. De to fag har tilsammen fået 18 procent færre ansøgere.

I forsommeren søsatte fakultetet en pro-fessionelt tilrettelagt reklamekampagne til en halv million kroner. Og den ser ud til at have virket. Projektmedarbejder Morten Busch der har stået for kampag-nen, er i hvert fald godt tilfreds med resultatet:
»De penge vi har givet ud til reklame, er tjent ind mange gange hvis vi regner med at de nye studerende gennemfører i samme omfang som hidtil.«

Stjæler fra hinanden
At humaniora går tilbage mens natur-videnskab går frem, betyder dog ikke at humanisterne i stedet har kastet deres kærlighed på naturvidenskaben, som regeringen ellers gentagne gange har opfordret de unge til.
»Det er forkert at sige at de unge i takt har valgt med hovedet og er gået bevidst efter uddannelser hvor udsigterne til at få job bagefter er gode. Der er for eksempel stadig mange der søger biologi selv om biologerne faktisk har en mere vedvarende arbejdsløshed end humanisterne,« påpeger Jakob Lange.
»Forklaringen er at de unge har flyttet sig inden for de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Der er jo ikke markant flere unge der skal til at læse naturvidenskab eller tekniske uddannelser. Der er et stort fald på de kortere diplomingeniøruddannelser.«
På landsplan har fem procent flere i år søgt ind på naturvidenskab, viser statistikken.
Med andre ord skyldes forskydningerne i ansøgertallene på de naturvidenskabe-lige og tekniske uddannelser at de har lidt skiftende held med at rekruttere, og Det Naturvidenskabelige Fakultet på Nørre Fælled er altså i år blandt dem der har haft størst held med at gøre kur til de unge.

Et bevis på det succesfulde kurmageri er det helt nye fag, molekylær biomedicin som har modtaget 322 ansøgninger til 60 studiepladser, heraf 121 som første-prioritetsansøgere. Alligevel er lektor Morten Johnsen, som er faglig ansvarlig på molekylær biomedicin, ikke overrasket over at så mange har søgt faget:
»Vi har manglet det her fag, og tallene viser også at der er tale om nye ansøgere. Der er altså blevet tiltrukket nogle folk som ellers aldrig ville have drømt om at søge ind på Det Naturvidenskabelige Fakultet.«
Faget indeholder elementer af mole-kylær biologi, molekylær medicin, biokemi og medicin. Især det sidste element kan have spillet en rolle for de unges valg, mener studiechef Jakob Lange.
»Den internationale trend viser at udover ‘business’ er det der sælger, noget der grænser op til medicin.«