Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Hørelsen afhænger af lyde, vi hører som børn

NEUROVIDENSKAB – Forskning i, hvordan lyde påvirker hjernens udvikling, kan måske føre til kur mod tinnitus. Det Europæiske Forskningsråd har bevilget 11,2 millioner kroner til projektet.

Hvorfor kan vi lide lyden af musik, men ikke af trafikstøj? Hvorfor lider nogle af tinnitus? Hvorfor har nogle absolut gehør – evnen til at identificere toner uden en referencetone som hjælpemiddel – mens andre ikke har?

Det er nogle af de spørgsmål, hjerneforsker Tania Rinaldi Barkat søger svar på i sit projekt Studying the developing auditory cortex to dissect neural circuit functions, der har sikret hende en forskningsbevilling på 11,2 millioner kroner.

Pengene kommer fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC), der i 2014 har uddelt bevillinger til syv unge, talentfulde forskere på Københavns Universitet.

Hjernen formes af lyd

Ørerne opfanger lyd, men hjernen behandler lyden og gør den meningsfuld. Derfor er vores hørelse i høj grad afhængig af neuronernes forbindelser i hjernen. Og hvis forbindelserne ændres, vil hørelsen blive påvirket. Det er der flere og flere studier, der tyder på, fortæller Tania Rinaldi Barkat.

Mens hjernen behandler lydene, former lydene også hjernen. Tania Rinaldi Barkat har tidligere vist, hvordan hjernens form er ganske afhængig af de lyde, vi udsættes for i en tidlig levealder.

»Under udviklingen forekommer en såkaldt kritisk periode, hvor hjernen vil tage form efter det, den bliver eksponeret for. Hos mus er perioden meget kort. Den varer tre dage, fra musens 12. – 15. levedag. Vi ser det også hos mennesker, hvor børn fx er bedre til at lære sprog end voksne er.«

De lyde, vi udsættes for som børn, får hjernecellerne til at danne bestemte forbindelser, der har betydning for, hvad vi hører som voksne.

»Et barn født i Japan, der ikke har været udsat for engelsk sprog, vil som voksen have meget svært ved at skelne lydene ’l’ og ’r’, som ikke bruges på japansk. Tilsvarende har vi meget svært ved at skelne mellem de kinesiske lyde ’mā’ og ’ mǎ’, som betyder noget så forskelligt som mor og hest. Vores hjerne er ikke blevet formet til at processere de lyde.«

Fra rene toner til musik

ERC’s 11,2 millioner kroner vil Tania Rinaldi Barkat bruge til at undersøge, hvad det er, der foregår, når lyd påvirker hjernen. Selv om målet er at forstå, hvilke effekter komplekse lydmønstre som musik eller støj har, arbejder hun og hendes forskningsgruppe foreløbig med de simpleste lyde, der findes – rene toner.

Tonerne afspilles for mus, der er udvalgt som forsøgsdyr, fordi de processerer lyd på samme måde som mennesker. En fordelagtig forskel er, at musenes hørelse først udvikles, når de er født, mens menneskebørn allerede udvikler hørelse i livmoderen.

Det gør forskerne i stand til at følge udviklingen i, hvordan hjernens neuroner vokser sammen og forbindes i det system, der gør lyde meningsfulde, helt fra start.

Kur mod tinnitus

Tania Rinaldi Barkat håber, at hendes forskning på længere sigt kan være med til at opklare mysteriet om fx tinnitus og finde en behandling. Folk, der lider af tinnitus, oplever en ringende tone i øret, selv om de ikke udsættes for lydpåvirkninger.

»I dag findes der behandling, der lindrer, men ingen kur. Jeg håber, at forskningen kan hjælpe folk med tinnitus eller andre abnormiteter, der har med den del af hjernebarken at gøre, der har betydning for hørelsen.«

I øjeblikket samarbejder hun desuden med DTU om forskning i høreimplantater.

Tania Rinaldi Barkat søgte også om ERC-midler sidste år, men fik dem ikke. Hvad har hun gjort anderledes denne gang?

»Den største forskel er, at jeg har været mere vovet denne gang og søgt midler til et projekt, der måske – måske ikke – giver resultater. Det har lønnet sig.«

sofie.hansen@adm.ku.dk

Seneste