Billede: Mikkel Østergaard/Scanpix
OVERVÅGNING - PET-kommissionens beretning om politiets overvågning og registreringer af danske statsborgere under den Kolde Krig har fået en hård medfart. Men professor Poul Villaume forsvarer beretningen som solidt historisk håndværk.
Jurister og journalister, historikere og gamle koldkrigere har travlt med at skille PET-kommissionens nyligt udgive mammutberetning på knap 5.000 sider ad med svitsende kritik af den ene eller anden art.
Men kommissionens beretning, som har været ti år og 70 millioner kroner undervejs, er særdeles godt historisk håndværk, mener Poul Villaume, professor i samtidshistorie ved Københavns Universitet (KU) og ekspert i den Kolde Krig.
Og selv om kritikken af kommissionens arbejde rager bredt, skyder den ved siden af målet, mener Villaume.
»Man skal huske at tage højde for kommissionens særlige arbejdsbetingelser, og for det kommissorium, den har været underlagt af folketinget.«
»Hovedopgaven for kommissionen har været at undersøge, hvorvidt PET har overtrådt gældende regler og beføjelser. Og ud fra de præmisser har den leveret et stykke solidt arbejde og levet op til alle kildekritikkens gyldne regler.«
Kommissionen er af blandt andre professor Bent Jensen fra Center for Koldkrigsforskning på Forsvarsakademiet blevet kritiseret for ikke at have brugt sovjetiske arkiver i sin undersøgelse. Men Poul Villaume ser intet problem i kommissionens kildevalg.
»Man har ikke ment, at de sovjetiske arkiver kunne belyse, hvorvidt PET overtrådte sine beføjelser, og det skøn forekommer rimeligt,« siger han.
Bent Jensen har i årenes løb flere gange anklaget journalisten Jørgen Dragsdahl for at være sovjetisk agent. Men ifølge PET-kommissionen havde de ledende efterretningsfolk ingen grund til at mistænke Dragsdahl for spionage.
Historikerne Peer Henrik Hansen (RUC) og Thomas Wegener Friis (Syddansk Universitet) har efterfølgende kritiseret kommissionen for ikke at spørge PET-ledelsen selv, men blot konkludere på baggrund af gætterier. Men den kritik afviser Poul Villaume.
»Hele kommissionens kulegravning af sagen vedrørende Dragsdahl har været forelagt den daværende PET-ledelse, som ikke har haft nogen kommentarer. Og det fremgår krystalklart af fremstillingen, at PET-ledelsen ikke fandt grundlag for at rejse sigtelse mod Dragsdahl,« siger Villaume.
PET-Kommissionen bestod af fem personer – to historikere, to jurister og en landsdommer – og det bærer det endelige resultat ifølge Poul Villaume præg af.
Beretningen er i udgangspunktet en hybrid mellem jura og historie og selve problemstillingen, at undersøge om PET overholdt gældende regler, er blevet betragtet som en juridisk opgave, men med historisk islæt, forklarer han.
»Det har betydet, at man har talt med aktører på en anden måde, end en historiker normalt ville gøre, hvor man ville kunne tilbage til sine kilder, hvis man fik nyt materiale hen ad vejen.«
»Her har man indkaldt dem ind til en retssals-lignende afhøringsform med juridiske bisiddere og dommere, hvor aktørerne er blevet udspurgt af jurister, assisteret af historikere.«
»Det har været et tungt apparat, som har betydet, at man ikke uden videre kunne gå tilbage til kilderne og spørge videre, også fordi det er et retligt problem, om man så kunne tillægge vidners udsagn samme værdi som dem, der er aflagt under andre former,« forklarer Poul Villaume.
Det har ifølge Poul Villaume givet historikerne lidt dårligere arbejdsbetingelser end normalt, og han mener da også, at beretningen var blevet bedre, hvis dens udarbejdelse udelukkende var blevet overladt til historikere. Faktisk havde han foretrukket, at der aldrig var blevet nedsat en PET-kommission.
»Jeg kritiserede allerede for ti år siden den her kommissionsdille, som jeg mener, er en uskik. Man burde have lagt undersøgelsen af PET’s materiale ud i frit udbud, så alle forskere kunne have budt ind på projektet.«
»Så kunne eksempelvis forskningsrådene på vanlig vis have udpeget de fagligt mest kvalificerede. Det havde også givet bedre arbejdsbetingelser,« mener Villaume, som ikke selv var en del af PET-kommissionen.
Se også Universitetetsavisens PET-Kommissions-varedeklaration.
Det er ikke rigtigt, at jeg flere gange har "anklaget" Jørgen Dragsdahl for at være sovjetisk agent. Jeg har citeret PET´s opfattelse.
Poul Villaume siger: ”Hele kommissionens kulegravning af sagen vedrørende Jørgen Dragsdahl har været forelagt den daværende PET-ledelse, som ikke har haft nogen kommentarer. Og det fremgår krystalklart af fremstillingen, at PET-ledelsen ikke fandt grundlag for at rejse sigtelse mod Dragsdahl”.
Det er urigtigt, at kommissionens "kulegravning" af Dragsdahl-sagen har været forelagt den daværende PET-ledelse. Det var Ditlev Tamms fortvivlede påstand, da kommissionen blev kritiseret for ikke at have spurgt PET´s ledelse om denne sag under afhøringen. At påstanden er usand, påviste jeg for flere måneder siden i Weekendavisen.
Der er intet "krystalklart" i beretningen, der fortolker på trods af og imod kildernes klare udsagn om, hvordan PET´s ledelse betegnede Dragsdahl.
Jeg forstår ikke, hvordan en forsker kan udtale sig om et arbejde, hvis kildemateriale han ikke har og ikke kan have kendskab til.
Beretningen har systematisk fortiet det omfattende kildemateriale i sagen, der utvetydigt bekræfter den PET-karakteristik af Dragsdahl, som jeg citerede i 2007.
Mvh, Bent Jensen, CFKF
Kommissionen blev nedsat 2. juni 1999 og afgav sin endelige beretning til Justitsministeriet den 24. juni 2009.
Beretningen er på 4.600 sider fordelt på 16 bind.
Undersøgelseskommissionen havde ved lov til opgave at undersøge og redegøre for:
1) politiets efterretningsvirksomhed i perioden 1945-1989 i forhold til politiske partier, faglige konflikter og politisk-iedologisk prægede grupperinger og bevægelser i Danmark og
2) karakteren af de aktiviteter i de politiske partier mv., der i den nævnte periode var baggrunden for politiets efterretningsvirksomhed på dette område.
VIND EN IPAD - Besvar fire spørgsmål den 24. februar og vind en fancy lille Apple-plade.
Afdeling for Eksperimentel Medicin
Store eksamensdag
Basunkinder og messing, der skinner
Studerende demonstrerede imod SFSR´s besparelser
Årsfest på Københavns Universitet
Voxpop: Er nutidens studerende for dårlige?
Verdens første fælles Hum-revy
Rundspørge: Hvordan er din studiestart?
Velkommen til År Nul
Hvad er det dog, de laver?
Årets DHL-stafet i neongrønt
Fest for begyndere
Det Astronomiske Observatorium
Geologisk Museum tørrer kælderen efter skybrud
Vidensbydel Nørre Campus´ udviklingsplan offentliggjort
Kærlighed til bøger og biblioteker
Voxpop: Posterwalk på Panum
Ninna Meacock - Art Supplement
Demodebat på Frue Plads
Galleri: Universitetets historiske bygninger INSTITUTRÅD - Ifølge den reviderede universitetslov skal medarbejderne og de studerende have sikret deres medinddragelse og medbestemmelse. Københavns Universitet vil derfor oprette nye institutråd, men intet tyder på, at de menige får mere at skulle have sagt.
Skriv en e-mail til os: uni-avis@adm.ku.dk
Eller ring til redaktionen på +45 35 32 28 98
(Telefontid mandag - torsdag kl.9.00 - 16.00)
Universitetsavisens redaktion
Universitetsavisens debatregler
Annoncering på tryk og på nettet
Copyright 2009 © Universitetsavisen.ku.dk