Håb for verdens lunger

DANSK ENGAGEMENT - Cambodjas regering er i øjeblikket i gang med at færdiggøre et Nationalt Skovprogram. Forskere fra Københavns Universitet bidrager med viden og konsulentbistand inden for organisation, planlægning og kapacitetsopbygning. Målene er bevaring af Cambodjas skove, formindsket CO2-udslip og fattigdomsbekæmpelse

af Isabelle Skarvig

Cambodja er et land rigt på naturressourcer, og 60 procent af landets areal er dækket af skov.
Alligevel er Cambodja et af verdens fattigste lande.

Cambodja er nu ved at lancere et nyt og omfattende nationalt skovprogram, der forventes at løbe over de næste 20 år. Forskere fra Skov & Landskab bidrager i et samarbejde med Cambodjas regering til udformning af programmet gennem undervisning og med specifikke tekniske input. Projektet er fra dansk side støttet af Danida, Udenrigsministeriet.

Opbygning af ressourcer

»Uden relevant og kompetent kapacitetsopbygning er der kun en lille chance for at Skovprogrammet lykkes,« forklarer specialkonsulent Arvid Sloth, Skov & Landskab, der gennem de sidste tre år har været team leader i planlægningen og koordinationen af udarbejdelsen af Skovprogrammet i samarbejde med Cambodjas regering.

Khmer Rouge-regimet, der regerede Cambodja i perioden 1975-1979, udryddede landets intelligentsia, hvorved viden og kapacitet forsvandt.

Som forholdene er nu mangler ministerierne, universiteterne og de andre højere læreranstalter både den fornødne viden og de menneskelige ressourcer til at løfte opgaven. Det gælder både med hensyn til viden inden for skovområdet og praktisk implementering af selve Skovprogrammet.

»Det er nødvendigt samtidigt at fokusere på analytiske evner, ledelse og undervisning og praktisk viden,« siger Arvid Sloth, »da det inden for skovadministration er vigtigt både at kunne indsamle relevante data, benytte sig af videnskabelige metoder og være god til ledelse.«

Skovene potentiale

Skovene har altid været i fokus i lokalbefolkningen daglige liv. Her kan man skaffe føde, bygningsmateriale og naturmedicin. Skovene rummer en mangfoldighed at arter og dyreliv.
Herudover bidrager skovene i høj grad til at opsuge overskydende regnvand og dermed til stabilisering af landbrugsjord.

» En effektiv skovforvaltning med systematisk bevaring og genplantning af skov er derfor uhyre vigtigt i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse,« siger Arvid Sloth.

En af del af Skovprogrammet lægger derfor op til en mere decentral administration af skovene, således at lokale landsbyer får ejerskab over større skovområder. Derfor har en hel del tværfaglige grupper og interessenter været involveret i udarbejdelsen af Skovprogrammet.

»Det vil både fremme mangfoldigheden af udplantede arter, men også bidrage til ansvarsfølelse og ejerskab i forbindelse med vedligeholdelse af skoven,« siger Arvid Sloth.

Samarbejde på tværs af institutioner

Specialkonsulent Søren Moestrup, Skov & Landskab, var i februar måned i Cambodja for at hjælpe med at udarbejde konkrete flerårige planer til selve udførelsen af Skovprogrammet. Det er et komplekst arbejde, hvor både regeringsinstitutioner, nationale interessenter i skovsektoren og lokale konsulenter involveres.

»Vi er efterhånden nået til de mere praktiske forhold, hvor vi nu helt konkret laver planer for mål, resultater og midler,« siger Søren Moestrup, der både holdt møder på regeringsniveau og besigtigede skovområder sammen med lokale konsulenter.

Men natten er mørk

Selv om skovene i udstrakt grad danner rammen om livet for landbefolkningen, har den gennem mange år været rammen om konflikter. Under Khmer Rouge-regimet i 1970’erne blev skovene benyttet som flugt- og gemmesteder af en flygtende befolkning, samtidig med at skovene blev fældet af regimet, så tømmeret kunne finansiere dets aktiviteter.

Siden da er træ fra skovene i stor stil blev brugt til genopbygning af landet, ligesom mangelfuld lovgivning og kriminalitet i form af illegal hugst har reduceret Cambodjas skovareal. Siden 1965 er Cambodjas skovareal blevet mindsket med cirka 15 procent.

»Det er en stor udfordring for Cambodjas regering at bringe disse forhold i orden,« siger Søren Moestrup, »og en del af Skovprogrammet omhandler netop lovgivning og bekæmpelse af illegale aktiviteter.«

Men skoven er værdifuld, ikke blot i sig selv, men også i kroner og øre. Landet er stort og natten mørk. »Kontrol er en vanskelig sag, og der skal en holdningsændring til på mange niveauer, hvis Skovprogrammet skal blive en succes,« siger Søren Moestrup.

Og ilden ulmer

Fældning og afbrænding af skov bidrager med næsten 20 procent af verdens CO2 udslip. Ved hjælp af Skovprogrammet, håber Cambodja på at opfylde sine nationale forpligtelser til at nedbringe sit CO2-udslip.

En metode til at reducere C02 i atmosfæren er at formindske både skovhugst og afbrænding af skov; men hvordan dette skal udmøntes i praksis og med hvilke metoder, er i øjeblikket ét af de mest diskuterede emner på verdensplan inden for skov og klima.

På sin rejse i Cambodja oplevede Søren Moestrup enorme områder af ødelagt skov, hvor ilden stadigt ulmede og sendte sort røg i vejret. Det var en temmelig skræmmende oplevelse.

Da Cambodjas skov udgør en væsentlig del af skovene i Sydøstasien, er bestræbelserne i det Nationale Skovprogram derfor en vægtig faktor til en forbedring af verdens klima, fastslår Søren Moestrup.

• Send
• Del