To grader af forståelse

Vejen til en politikers hjerte går gennem ja-eller-nej spørgsmål, viste det sig da statsministeren fik overrakt en række anbefalinger fra forskerne på klimakongressens sidste dag. Det blev en øvelse i brobygning mellem akademiske usikkerheder og politiske punchlineløsninger

af Sune Engel Rasmussen

De ser ud til at befinde sig på samme evolutionære trappetrin. Opretgående homo sapiens, alle fem. Midaldrende mænd med mere eller mindre insisterende grå stænk i håret. Nydeligt klædt i mørke jakkesæt med rutineret bundne slips i jordnære farver.

Der er med andre ord ikke de store iøjnefaldende forskelle mellem de fem artsfæller på scenen. Alligevel eksisterer der en alvorlig kommunikationsbrist mellem Videnskaben, repræsenteret ved de fire herrer til venstre, og Politikerne, her i skikkelse af ham til højre.

Formålet med KU's klimakongres er netop at forbinde disse to verdener så forskerne kan få større indflydelse på politikernes beslutningsprocesser op til FN's klimatopmøde i København i december (COP15).

På klimakongressens sidste dag skal denne øvelse så materialisere sig da værten for COP15, statsminister Anders Fogh Rasmussen, får overrakt seks anbefalinger fra kongressen af professor Katherine Richardson, og herefter giver sin vurdering af anbefalingerne til salen og de fire professorer på scenen: Dan Kammen fra University of California - Berkeley; Lord Nicolas Stern fra London School of Economics and Political Science; Will Steffen fra Australian National University, og Stefan Rahmstorf fra Potsdam Institute for Climate Impact Research.

Politikeren
Statsministeren lægger ud med at erklære sig oprigtigt interesseret i kongressens resultater.
»Det er os politikere der skal tage de endelige beslutninger til december, men jeres input er en central del af forberedelserne og vigtige for at skubbe processen i den rigtige retning,« siger han henvendt til forskerne i salen.

»Det er strengt nødvendigt at vi får en aftale i København til december, men I må også forstå at det kommer til at kræve intense forhandlinger,« siger Fogh og begiver sig ud i en dristig øvelse. Nemlig at oversætte kongressens anbefalinger til handlingsorienteret politikersprog.

»Jeg er glad for at I bygger på IPCC's anbefalinger, og jeg kan forstå at det værste IPCC-scenario kan blive en realitet. Det skal naturligvis med i overvejelserne.«

»Og hvis jeg skal opsummere de seks budskaber lyder de sådan her: det er nødvendigt at lave en aftale i december, vi skal sætte et langsigtet mål, vi skal forpligte os til kortsigtede bestræbelser, de rige lande skal støtte de fattige, grøn vækst er fremtiden og hvis vi forsømmer at handle, så falder vi,« siger Anders Fogh Rasmussen.

Så langt så godt.

Forskeren
»For mig lyder det som om politikeren og forskerne siger de samme ting,« siger Katherine Richardson.

Men panelet har indvendinger.

»Jeg vil gerne udtrykke en bekymring jeg har,« erklærer Stefan Rahmstorf fra Potsdam. »Politikere taler om to graders temperaturstigninger som en ambition og ender måske så med at blive enige om tre grader. Når vi forskere snakker om to grader, så er det en øvre grænse. Som klimaforsker kan jeg ikke ærligt fortælle offentligheden at en temperaturstigning på to grader er sikkert. Jeg anser to grader for at være ikke-sikkert,« siger Rahmstorf til klapsalver fra salen der vidner om at statsministerens punchlines måske ikke er helt dækkende alligevel.

Men Fogh går forskerne på klingen.

»Nu har jeg har brug noget konkret rådgivning her. Stefan Rahmstorf siger at to graders opvarmning ikke er sikkert. Så nu har jeg brug for at vide om vi som politikere stadig kan stole på IPCC's anbefalinger eller ej. Det har været en slåskamp i EU at opnå enighed om målet på to grader, og nu fortæller I mig at det ikke er nok. Jeg har brug for at vide i dag om det nok, eller om er vi nødt til at ændre dette mål,« siger Fogh og giver forskerne en opsang.

»Vi har ni måneder tilbage før et meget vigtigt møde i denne bygning, og nu synes jeg at den videnskabelige verden skal nå til enighed med sig selv. Hvilken platform skal vi politikere arbejde ud fra?«

Will Steffen fra Australian National University påtager sig rollen som mægler.
»Jeg synes det er vigtigt at få sat skibet i søen og sendt i den rigtige retning, så for mig at se er to grader er et rimeligt mål at starte med,« siger Steffen.

Brug for manøvrerum
I sin jagt på præcise tal vil statsministeren også gerne have bekræftet FN's mål om CO2-reduktion.

»Kan jeg stadig arbejde i retning af 50 procents reduktion i 2050, taget i betragtning at den udviklede verden reducerer med 80 procent? Er det tilstrækkeligt eller ej? Ja eller nej?« spørger Fogh.

Rahmstorf: »Det er endnu en spørgsmål der ikke kan besvares med ja eller nej...«
Fogh: »Men jeg er nødt til...«

Rahmstorf: »Der er gode studier der viser at hvis vi reducerer med 50 procent i 2050, er der 50 procents chance for at blive under to grader. Så det er ikke en garanti. Jeg anbefaler at man sætter sig et mere ambitiøst mål hvis det overhovedet er muligt. Det giver også noget manøvrerum. Der er usikkerhed i forskning, og realiteten viser sig tit at være værre end antaget, så derfor er det godt med en sikkerhedsmargin,« siger professoren fra Potsdam.
Dan Kammen fra Berkeley vil heller ikke lægge sig fast på 50 procent.

»Den bedste og mest aktuelle forskning viser at vi med en reduktion på 80 procent stadig har en 15-35 procents risiko for at ryge over to grader. For enhver sundhedsforsikring ville det være en uacceptabel risiko,« siger han.

»Ligesom to grader er en øvre grænse, må vi ikke gå under 80 procent. Hvis vi går under 80 procents reduktion, dømmer vi de fattige lande til endnu større lidelser fordi de er de første der mærker klimaforandringerne,« siger Kammen hvis sidste sætning blev overdøvet af salens klapsalver.

Imødekommende statsminister
Det kan virke som en blindgyde at sætte nogle af verdens førende klimaforskere til at formidle anbefalinger til en statsminister der herhjemme beskyldes for at have undergravet hele den danske miljøindsats. Men i modsætning til sin regeringskollega, miljøminister Connie Hedegaard, som to dage tidligere mest af alt lød som en chef for en betydningsfuld grøn NGO, afholder Fogh sig fra de store reklamefremstød for regeringens neogrønne politik. Tværtimod lader han til at være kommet til Bella Center for at lytte.

Om videnskaben formår at påvirke beslutningsprocesserne ved COP15 i december, vil tiden vise, men Anders Fogh Rasmussen appellerer til at forskerne ikke gør processen mere besværlig end den allerede er.

»Politikere kan kun handle ud fra det vi ved, og derfor er jeres bidrag vigtige. Men forstå mig ret: I sidste ende er vi her i København nødt til at beslutte os for præcise tal, og derfor vil jeg råde jer til ikke at give os for mange bevægelige mål, fordi det er allerede en meget, meget kompliceret proces. Vi har brug for faste mål og sikre tal og ikke alt for mange usikkerheder og risici og den slags ting,« slutter Fogh og lyder som om kommunikationsvejen fra Videnskab til Politik godt kan gå gennem ham.

Statsministerens jobudsigter er der for en gangs skyld ingen der spørger til. Det ville også bare ødelægge den gode stemning.

ser@adm.ku.dk

• Send
• Del