Geolog hjælper politiet med mordefterforskning

ANVENDT FORSKNING - Robert Frei, professor ved Institut for Geografi og Geologi, har analyseret grundstoffet strontiums isotop-sammensætning i et stykke knogle og en tand for at identificere et nedgravet lig

af Claus Baggersgaard

Gode råde var dyre, da en flok spejdere stødte på dele af et menneskeben, der stak op af jorden, i Vestskoven i Albertslund den 30. april sidste år.

Det var umuligt at identificere, hvad der viste sig at være liget af en mand, da han havde været nedgravet i måneder, men nu har Robert Frei, professor ved Institut for Geografi og Geologi på Københavns Universitet, hjulpet politiet videre i efterforskningen.

De første undersøgelser tydede på, at den afdøde kunne være af asiatisk afstamning, men Robert Frei har påvist, at manden med stor sandsynlighed har levet i det nordlige Skandinavien eller på Grønland.

Strontium findes naturligt

Robert Frei forklarer, at han har benyttet, en såkaldt strontium-isotopanalyse til at fastslå, at den nu afdøde mand har levet de første ti år af sit liv i Nordskandinavien eller Grønland og har levet de sidste syv til ti år i Danmark, inden han med stor sandsynlighed blev myrdet.

Efterforskningsleder Steen Ørskov Larsen mener i hvert fald, det er en drabssag, han sidder med, selv om det ikke har været muligt at fastslå den præcise dødsårsag, men de færreste graver jo sig selv ned i skoven, konstaterer han.

Strontium er et naturligt forekommende grundstof, der findes i vand og jord og hvis isotopiske forhold varierer rundt omkring på jordkloden. Således findes der generelt en højere strontium-isotopværdi i geologisk gamle områder, blandt andet Grønland, end i geologisk yngre områder, hvortil Danmark hører.

Stoffet bliver optaget af planter og dyr og dermed i knoglerne og tænderne på de mennesker, der spiser dem. Da tandemaljen bliver dannet i barndommen, kan man ved at analysere tænderne fastslå hvor en person blev født og voksede op. Knoglerne bliver derimod ved med at optage stoffet gennem hele livet, så knoglerne kan fortælle om personen senere migrerede.

Speciel opgave

Robert Frei har et par gange tidligere i sit hjemland Schweiz fået en tilsvarende opgave af politiet, og metoden er også mere udbredt i USA, men han har aldrig før hjulpet ved en drabsefterforskning i Danmark.

Frei har dog før været involveret i talrige arkæologiske projekter, hvor knogler og tænder fra vikingegravpladser i Danmark, Island og Grønland blev analyseret.

Det var muligt på denne måde at fastslå, hvor vikingerne var vokset op og havde levet deres liv, men det er alligevel noget lidt andet at medvirke ved en mordefterforskning, understreger han.

»Det var lidt makabert i starten at tænke på, at det var tanden fra et menneske, der er blevet myrdet for nyligt, men da jeg først kom i gang med arbejdet, var det ikke meget anderledes end at analysere en måske tusind år gammel vikingetand,« siger Robert Frei.

Mysteriet uopklaret

Ifølge efterforskningsleder Steen Ørskov Larsen har Robert Frei været til stor hjælp, da oplysningerne har fået ham til at vende fokus fra Asien til Grønland, men der har desværre kun været få nye henvendelser, som ikke umiddelbart har kunnet løse mysteriet om, hvem den dræbte mand er.

»Vi havde håbet, at nogen ville savne manden, da vi offentliggjorde de nye oplysninger, men nu bliver det ad den tunge vej, vi må fortsætte efterforskningen. Jeg sidder nu og gennemgår en lang liste med navne på grønlændere i Danmark, som kan være afdøde,« siger Steen Ørskov Larsen.

Efterforskningslederen anser det for den mest sandsynlige forklaring på, at ingen har savnet manden i mere end et år, at han har været en del af en form for misbrugsmiljø og har levet på gaden eller i hvert fald uden fast adresse.

Hans alder er vurderet til at være over 40 år, han var cirka 160 centimeter høj og spinkel af bygning.

Han havde kortklippet, mørkt hår og kun én tand i munden – i venstre side af undermunden. På indersiden af venstre underarm havde han en tatovering – muligvis hjemmelavet – med en tekst, som er tydet som ordet: Love.

clba@adm.ku.dk

Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.

• Send
• Del