Gaden og parlamentet

René Karpantschof forsvarede den 19. januar ph.d.-afhandlingen Gaden og Parlamentet – Kollektive aktioner, demokrati og den moderne politiks tilblivelse i Danmark 1835-1901 på Sociologisk Institut. Han mener at historikere indtil nu har overset »den vigtigste begivenhed« i nyere dansk historie – gadeurolighederne i 1885

af Stine Maiken Brix

Hvad handler din afhandling om?

»Den handler om hvordan demokratiet og hele den moderne politiske kultur blev til og tog form i slutningen af 1800-tallet. Jeg har fulgt udviklingen af de politiske partier, den brede folkelige deltagelse igennem valg, foreninger, demonstrationer samt etableringen af det ideologiske højre-venstre landskab som stadig dominerer politik i dag.

»Den økonomiske modernisering og samfundets nye klassestrukturer bliver normalt betragtet som de vigtigste årsager til demokratiets udvikling, men det viser sig kun at være den halve sandhed. Allerede i 1885 ser vi Danmarkshistoriens mest omfattende protestbølge med langt større følger end for eksempel 1968. Konflikten stod om hvordan demokratiet skulle udmøntes konkret. Med Grundloven i 1849 blev enevælden som bekendt afskaffet, men Højre sad stadig tungt på magten og holdt de øvrige partier fra indflydelse.«

»Store lag af befolkningen deltog i mobiliseringerne og blev for første gang involveret i politik. Folk tog de kollektive politiske identiteter til sig og kaldte sig ’konservativ’, ’liberal’ eller ’socialist’. Det var massepolitikkens gennembrud. I kampens hede stod især Venstre og Højre, datidens Konservative, skarpt over for hinanden, men også Socialisterne deltog. Alle midler blev taget i brug – lige fra demonstrationer og møder til voldelige optøjer. Der var også et attentatforsøg mod regeringslederen Estrup. Venstre var datidens provokatører og ballademagere og partiets leder blev fængslet. 1885 markerer samtidigt et gennembrud for en hel vifte af sociale bevægelser som afholds-, kvinde-, dyrebeskyttelses- og fredssagen. Altså længe før lignende aktiviteter i 1960’erne og 1970’erne der fejlagtigt regnes for noget historisk nyt og særligt ’postindustrielt’.«

»Alt i alt ledte mobiliseringerne til en rekordhøj valgdeltagelse i 1887, partiernes vælgerforeninger eksploderede i antal og det politiske landskab med Venstre, Højre og Socialister foldede sig ud.«

Gaden som kampplads
Hvad er det afgørende nye i dine konklusioner?

»Alle har tilsyneladende overset den vigtigste begivenhed i nyere dansk historie. Gadeurolighederne og den enorme mobilisering af folket i 1885 er helt central for vores måde at agere, tænke og forvalte politik i dag. Langt mere end 1968. Gaden som politisk platform spillede en enorm rolle i udformningen af det moderne demokratis partier og i vores kollektive politiske identiteter.

»Derudover synes jeg det er overraskende at også de Konservatives gadebevægelse havde så stor folkelig tilslutning. Det var altså ikke kun de ’progressive’ arbejder- og bondebevægelser som stod bag uroen. De sociale bevægelser konkurrerede simpelthen om hvem der kunne mobilisere flest og lave mest ballade.«

Hvilke perspektiver kaster din afhandling på vor tids politiske adfærd?

»Gaden er fortsat en vigtig kampplads. Så sent som sidste år ledte velfærdsprotesterne til en helt ny situation for Socialdemokraterne. Titusindvis foran Christiansborg har naturligvis en enorm effekt. Også selvom politikerne negligerer betydningen af demonstrationer når de er på tv. »Det er først og fremmest marginaliserede grupper som bruger gaden til at skabe opmærksomhed om deres politiske mål. Gaden er let tilgængelig, og med enkle midler kan man få adgang til pressedækning og dermed indflydelse. En vellykket mobilisering er et utroligt stærkt signal.«

»Venstrefløjen er kendt for at bruge gaden meget, men de er bestemt ikke de eneste. Venstres Ungdom markerede eksempelvis deres modstand mod Ungdomshuset ved at indkalde til demonstration.«

’Gaden og Parlamentet’ kan købes i bogform for 130 kr. ved Sociologisk Instituts sekretariat.

• Send
• Del