Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Fyret KU-lektor hædres med Humboldtprisen

NAVNE - Tibetologen Jan-Ulrich Sobisch blev fyret fra Københavns Universitet, da Tibetologi blev lukket i år. Nu får han faglig oprejsning i Tyskland.

Jan-Ulrich Sobisch blev fyret fra sit lektorat i tibetologi, da Københavns Universitet i år valgte at lukke uddannelsen.

Sobisch har været ansat på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier i 13 år, og han har ved flere lejligheder kritiseret ledelsens beslutning om at ‘massakrere’ de små humanistiske fag.

Nu har Sobisch forladt det nedskæringsramte fakultet. Og nu er bøtten vendt for ham, der den 27. oktober fik besked om at han ville modtage Humboldtprisen 2016 som den første tibetolog nogensinde.

Prisen, der er på 470.000 kroner (60.000 euro), kan bruges på et tysk universitet efter eget valg.

»Det er en meget stor ære for mig, især fordi prisen ikke gives for specifik forskning, men ‘i anerkendelse af en forskers hele hidtidige virke. Prisen gives til akademikere, hvis grundlæggende opdagelser, nye teorier eller indsigter har haft betydelig indvirkning på deres fagområde og som forventes fortsat at levere banebrydende forskningsresultater i fremtiden’,« (www.humboldt-foundation.de/web/humboldt-award.html) skriver Sobisch i et interview over e-mail til Uniavisen.

Mødt af ledelsen med et halvt års tavshed

Sobisch har det meget svært med KU-ledelsens håndtering af hans afskedigelse, skriver han.

På grund af opsigelsesvarslet gik der et halvt år fra Jan-Ulrich Sobisch fik besked om sin fyring til han havde sidste arbejdsdag på KUA i september. For ham var det seks tunge måneder:

»Når jeg tænker på det, føler jeg mig befriet fra en ond drøm«

»I perioden fra fyringen blev varslet til jeg stoppede, blev jeg ikke kontaktet af hverken institutleder eller studieleder skriftligt, telefonisk eller personligt. Så jeg forlod KU uden at tale med nogen fra ledelsen og uden farvel,« skriver Sobisch om fyringen, der triggede en lang række undrende indsigelser fra hele verden:

»Der kom tæt på 100 breve og e-mails til både institutlederen, dekanen og rektor, der protesterede over fyringen. Professorer fra Berkeley til Bejing skrev meget oprørte og personlige breve, heriblandt Dalai Lamas kontor. Alle påpegede de Københavns Universitets lange tradition for tibetforskning og understregede at Københavns Universitet var det eneste i Europa, der tilbød en uddannelse med både historiske, buddhistiske og moderne aspekter af Tibet.«

Hjælp fra gode fagfæller

Så snart Sobisch’ fyring blev varslet i februar, begyndte han at undersøge sine muligheder. Men i forskningsverden er seks måneder ingen tid, skriver Sobisch:

»De fleste forskningsfonde har ansøgningsfrist en gang om året, og det betød for mig, at fristerne enten var overskredet eller lå langt ude i fremtiden. Desuden tager det flere måneder at skrive en seriøs forskningsansøgning. Og bagefter bruger de fleste institutioner og fonde måneder – nogle op til et helt år – på at behandle ansøgningerne.«

Sobisch fortæller, at den overvældende opbakning han oplevede fra det internationale fagfællesskab alligevel opildnede ham til at søge videre, og at han allerede i februar begyndte at skrive ansøgninger. Siden er det hele er gået slag i slag.

Kollegaer i Wien og Nepal forsynede Sobisch med nogle kortfristede kontrakter til at begynde med, og fra maj til oktober 2017 vil Jan-Ulrich Sobisch arbejde ved det internationale konsortium for humanistisk forskning ved University of Erlangen. Derefter vil han bruge sine forskingspenge ved Center for religiøse studier på Ruhr-Universität Bochum, og så er det hans håb, at en treårig forskningsansøgning vil blive imødekommet, så han kan fortsætte arbejdet med nogle skrifter fra det 13. århundrede, som han for nylig har opdaget i et arkiv på Musée Guimet i Paris

Befriet fra en ond drøm

I dag undgår Jan-Ulrich Sobisch helst at tale om sin afskedigelse fra KU, fordi han har svært ved at ‘holde følelserne under kontrol’. Men her kommer Humboldtprisen ind som lise, fortæller han:

»Jeg er meget beæret, og prisen letter de følelsesmæssige følger af fyringen. Det var hele måden, det foregik på: at jeg blev fyret efter 13 års tjeneste dybest set over en e-mail og uden yderligere støtte fra ledelsen. Og det er meget trist, fordi vi engang startede i ToRS med store planer og meget stor tillid til vores ledelse.«

»Jeg er taknemmelig for, at jeg kunne arbejde med mine projekter i al den tid, og jeg har altid nydt at undervise. Jeg har fortsat stor veneration til gode kollegaer og venner på instituttet, men de seneste års konstante lukningstrusler og beslutningernes uigennemsigtighed har sat sit præg. Jeg har ondt af mine tætte kontakter på ToRS, for jeg kender deres arbejdsvilkår og ved, hvad de går igennem.«

»Når jeg tænker på det, føler jeg mig befriet fra en ond drøm.«

gbg@adm.ku.dk

Seneste