Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen
—
Videnskab
ELITE - I en verden af junglelove er hun et fuldblods konkurrencedyr. Nu anklages en af Danmarks mest profilerede forskere for fusk med både resultater og penge i en sag, som kan koste KU millioner, og som trækker tråde helt op til rektor.
Mens jeg går ned ad gangen, passerer jeg det ene tomme laboratorium efter det andet. En maskine summer ensomt i et klinisk oplyst rum, men her ingen, der bemander noget.
Da jeg går forbi Milena Penkowas dør på højre hånd, kan jeg ikke dy mig for at banke på. Siden medierne udløste en storm mod hende i november, er den højt profilerede hjerneforsker krøbet i flyverskjul og vil ikke udtale sig.
Ingen svarer min banken, men det er måske heller ikke så overraskende.
På den anden side af den gule dør for enden af gangen er der lidt liv. En dør står på klem ind til et lille, indelukket rum, hvor en håndfuld unge forskere sidder krummet over deres laptops. Her er hyggeligt, som i en skunk, og her lugter af brændt kaffe og pulterkammer.
»Det er sgu en underlig situation. Vi sidder her midt i orkanens øje og får intet at vide, andet end det, vi læser i aviserne,« siger Dan Sonne Pedersen og skænker kaffe så sort som vinternatten.
Dan er en af de ph.d.-studerende på Milena Penkowas afdeling, som har skullet klare sig uden en leder siden marts, hvor Penkowa blev forment adgang til sin arbejdsplads på Institut for Neurovidenskab og Farmakologi (INF).
»Hun har altid kun haft studerende på sin afdeling, så det skabte nogle problemer, da hun i foråret forsvandt med et trylleslag,« siger han.
Dan Sonne Pedersen og de af hans kolleger, der er på det indeklemte kontor i dag, ved ikke mere end Universitetsavisen om Milena Penkowas sag, som har fået ekstra meget omtale, fordi den 37-årige hjerneforsker er blandt de 22 unge forskere i Danmark, der er blevet præmieret med Videnskabsministeriets EliteForsk-pris på 1,1 millioner kroner, som hun fik i 2009.
Denne eftermiddag, hvor Universitetsavisen besøger Panum, blev et medarbejdermøde på instituttet, hvor de ansatte havde forventet at blive orienteret om affæren, aflyst for anden gang.
»Der er ingen grund til at holde et møde, når der ikke er noget at sige,« forklarer institutleder Albert Gjedde, som siger, at han sagtens kan forstå, hvis medarbejderne finder situationen frustrerende.
Og det gør de.
»Vi ved stadig ingenting. Folk snakker meget i krogene, og det bliver helt sikkert forstærket af, at der bliver lagt så meget låg på sagen,« siger Dan Sonne Pedersen.
En eftermiddag ugen forinden blev han og hans kolleger eskorteret ud af det lille kontor, så instituttet kunne »få kontrol over situationen,« som de studerende siger. Så var det op på institutleder Albert Gjeddes kontor, hvor de måtte arbejde resten af dagen.
»Det var lidt som at blive sat uden for døren,« smiler Dan Sonne Pedersen.
Milena Penkowa-sagen er faktisk to sager. Mindst. Begge er blevet rullet op af Weekendavisen, og stammer blandt andet fra en række lækkede dokumenter fra Københavns Universitet.
For det første verserer der i øjeblikket en sag på KU om redeligheden af Milena Penkowas forskning og hendes vejledning af studerende.
Den begyndte med to af Penkowas studerende, der var usikre på nogle resultater til en planlagt videnskabelig artikel om analyser af væv fra lymfekræftpatienter, som de skrev i samarbejde med Penkowa.
Tesen var, at der i kræftcellerne var en særlig høj forekomst af nogle bestemte proteiner, og opdagelsen ville i givet fald kunne bruges til at udvikle lægemidler mod kræft.
De studerende fandt dog ikke en højere forekomst af de bestemte proteiner i kræftcellerne sammenlignet med normale celler, men da de fik tilsendt et udkast til artiklen fra Milena Penkowa, havde hun – efter eget udsagn – selv analyseret vævsprøverne og var nået frem til det ønskede resultat, som afveg markant fra de studerendes.
Da Albert Gjedde fik dette at vide, indsamlede han vævsprøverne fra Milena Penkowas laboratorium – hvorfra hun i mellemtiden var blevet suspenderet på grund af en personalesag – og sendte dem til omtælling hos to eksperter.
De konkluderede dels, at de 53 prøver var af for ringe kvalitet til at analysere på, dels at spredningen af proteiner i cellerne var unaturligt og mistænkeligt ensartet.
Penkowa forsvarer sig i de lækkede, interne dokumenter med, at eksperterne ikke har den fornødne ekspertise til at gå hende efter i sømmene, at institutlederen langt fra har indsamlet alle vævsprøverne, samt at nogle af hendes modstandere må have fjernet noget af analysematerialet.
Men de forklaringer lader til at prelle af på institutleder Albert Gjedde. Han har ingen kommentarer til den verserende sag, men har i en intern sagsfremstilling skrevet til Ulla Wewer, dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet:
»Samlet set sandsynliggør forløbet dels en så groft uagtsom udøvelse af videnskabelig praksis, dels en så groft uagtsom udøvelse af praksis for vejledning og ledelse af yngre forskere og omgang med kolleger, at Milena Penkowas troværdighed som forsker og forskningsleder kan være varigt belastet.«
Om Penkowa skal stilles for Udvalgene vedr. Videnskabelig Uredelighed, hvilket kan få fatale konsekvenser for hendes karriere, hvis hun kendes uredelig, er nu op til rektor Ralf Hemmingsen. Mere om hans rolle senere.
Den anden sag mod Milena Penkowa drejer sig om kolde kontanter. I 2005 modtog hjerneforskeren den største enkeltbevilling, som en forsker fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har modtaget fra en privat fond: knap 5,7 millioner fra IMK Almene Fond.
Mellem to og tre millioner af dem mistænkes hun nu for at have brugt på advokatregninger, tøj, rejser og middage.
Fonden bag milionbevillingen har efter at have gennemgået et tilsendt regnskab fra Københavns Universitet fået mistanke om, at store beløb er brugt på ting, der ikke har noget med forskning at gøre. Hvis mistanken holder stik, kan universitetet holdes erstatningsansvarlig.
»Vi vil så kræve pengene tilbage fra Panum Instituttet, for det er dem, der har stået for udbetalingen til Milena Penkowa. Vi har bevilget støtte til en række forskningsforsøg med hjerneceller, og instituttet skulle selvfølgelig sikre sig, at pengene gik til disse projekter,« siger fondens formand Erhardt Gram til Weekendavisen.
Det er ikke første gang, Milena Penkowas faglighed kommer under lup. Tilbage i 2002 blev hendes doktordisputats afvist, hvilket i sig selv ikke er usædvanligt.
Men det er usædvanligt, at dekanen for den pågældende forskers fakultet nedsætter et eksternt bedømmelsesudvalg for at bedømme, om disputatsen er blevet bedømt ordentligt.
Det var ikke desto mindre det, dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet gjorde i 2002, da han fik to topforskere fra henholdsvis Sverige og Norge til at vurdere, hvorvidt disputatsen var videnskabeligt redelig. Hvorefter disputatsen gik igennem.
Dekanen var Ralf Hemmingsen, der i dag er rektor for Københavns Universitet.
Trods indsigelser mod Penkowas lødighed fra hendes samarbejdspartner under det pågældende forsøg, indstillede Hemmingsen senere, som rektor, Milena Penkowa til EliteForsk-prisen.
Som daværende videnskabsminister var det Helge Sander, der uddelte prisen til Milena Penkowa, som tilmed ifølge de lækkede dokumenter af og til ferierer med familien Sander. Sander selv citerer i et debatindlæg i Weekendavisen Ralf Hemmingsen for at sige, at Penkowas modgang skyldes, at hun er misundt af mange.
Rektor selv har ingen kommentarer. Ifølge en artikel på KU’s intranet har ledelsen tavshedspligt i personalesager og er derfor også afskåret fra at kommentere på de seneste ugers »medieomtale af en personalesag« på KU.
LÆS: Artikel på KUnet (kræver login)
KU’s bestyrelsesformand Nils Strandberg Pedersen udtaler den 2. december til Politiken:
»Det er en meget alvorlig sag, når der rejses mistanke om videnskabelig uredelighed. Men jeg kan forsikre om, at Københavns Universitet i den pågældende sag har foretaget det fornødne.«
Formanden tilføjer: »Men jeg vil gerne understrege, at vi her snakker om en mistanke, der skal undersøges. Vi er ikke ude i en heksejagt«.
Flere tidligere samarbejdspartnere har beklaget sig over Milena Penkowas arbejde. Professor Bente Klarlund Pedersen, som efter eget udsagn i begyndelsen støttede Penkowa, måtte bede hende forlade det center, hvor Klarlund havde ansat den unge hjerneforsker.
Lige sådan har professor i cellebiologi Elisabeth Bock ifølge en intern redegørelse fra Københavns Universitet også forsøgt at efterprøve nogle af Penkowas forskningsresultater uden held, og har desuden observeret en »stigende bekymring over MP’s analysers validitet,« som det hedder sig i redegørelsen.
Faktisk kan de af Milena Penkowas studerende, som Universitetsavisen har talt med, kun komme i tanker om én professor, der har haft et vellykket samarbejde med Penkowa.
»Det er en professor i Aarhus, men de var også venner i forvejen, så måske har hun ikke smadret det samarbejde, fordi det rakte ind i hendes privatliv,« siger en studerende, der har bedt om anonymitet.
De færreste vil udtale sig med navns nævnelse. På INF hæger man forståeligt nok om sin karriere, selv om stedets ry nu har fået nogle gevaldige ridser.
»For et par år siden var det her et prestigelaboratorium, men nu er en del af den prestige gået af,« som en af Penkowas studerende siger.
Er I vrede på hende?
»Det er lidt irriterende, hvis det viser sig, at hun har brugt forskningspenge på tøj og rejser. Man kan få meget lækkert laboratorieudstyr for de penge.«
Selv om alle Penkowas studerende, som Universitetsavisen møder, understreger, at de ikke er stand til at vurdere redeligheden af hendes arbejde, fornemmer man, at mistroen til den omstridte afdelingsleder alligevel har sat sit præg.
»Jeg foretrækker at være anonym. Jeg har endnu ikke haft mit navn associeret med Milena, og det har jeg det fint med,« som en studerende siger.
En anden studerende, der har haft sit navn ved siden af Penkowas på en artikel, siger:
»Min største bekymring er, at det her kan smitte af på min egen faglige troværdighed.«
På de studerendes kontor får jeg serveret min kaffe i en kop påtrykt logoet fra rockbandet Metallica. Det er næsten symbolsk, at den kop er det eneste, synlige levn fra Milena Penkowa, jeg lægger mærke til.
»Jeg hører ikke Metallica, jeg lever Metallica (…) Metallica er dynamik, fuld fart på og meget handlekraftig,« sagde hun, da hun modtog EliteForsk-prisen i Glyptoteket i 2009.
Og måske er historien om Milena Penkowa – hvis der er hold i anklagerne mod hende – ikke blot historien om en frembuldrende forsker, der trådte forkert.
Måske knytter den an til et større drama om jungleordenen på universitetet, der risikerer at æde unge forskere op. Om en konkurrencementalitet, som især tidligere videnskabsminister Helge Sander var eksponent for.
Hvor akademikere hele tiden skal publicere mere, hurtigere og fornemmere.
»Helge Sander har revolutioneret det akademiske miljø og den tidligere praksis med, at alle områder skulle have lige meget, uanset om de præsterede noget fantastisk, ved at skabe mere konkurrence om forskningsmidlerne,« sagde Milena Penkowa selv til Information tilbage i 2009.
Dengang var hun stadig en trumf for universitetet, der nød godt af at brande sig gennem den unge forsker, som med flyverhjelm om ørerne og sit navn på nummerpladen poserede for pressen i sin røde sportsvogn.
Et fuldblods konkurrencedyr, der virkede som skabt til Panums rivaliseringer om patenter, prestige og penge.
I samme artikel understregede Milena Penkowa imidlertid, at det er talentet, der bærer den dygtige forsker:
»Inden for lægevidenskaben er det også sådan, at dygtighed overruler alt andet i sidste ende. Hvis du er en klamphugger, så bliver du afskrevet.«
Den lader vi stå lidt, og afventer sagens udspil de kommende måneder.
ser@adm.ku.dk