Fremtidens super-planter

Den stærkt stigende efterspørgsel på fødevarer og bioenergi gør planteforskning højaktuel. Nye løsninger skal til hvis verdens fødevare- og oliekrise skal løses. Med Birger Lindberg Møller i spidsen skal et nyt center på LIFE forske i udviklingen af fremtidens planter som svar på problemerne

af Ann Steendahl Søndergaard

Hvad skal der forskes i på det nye center?
»Vi vil gerne forstå de mekanismer planter benytter sig af når de skal tilpasse sig forskellige vækstforhold med tørke, varme, kulde eller saltholdig jord, men også hvordan de forsvarer sig mod insekter og svampe. Da planter er bundet til deres voksested, skal de på stedet kunne tilpasse sig ændringer i deres omgivelser, og de skal kunne forsvare sig. Når vi finder ud af hvilke forsvarsstoffer der virker mod et bestemt insekt, er det ved hjælp af gensplejsning muligt at overføre denne egenskab fra én plante til andre og dermed forbedre disse planters forsvarssystem så de ikke bliver ædt af det pågældende insekt. Derudover kan molekylær forædling eller genteknologi bruges til at få planterne til at producere mere af bestemte stoffer som har en sundhedsfremmende effekt. Vi får konstant at vide at vi skal spise mere frugt og grønt på grund af de sundhedsfremmende stoffer som planter indeholder, men mange gør det alligevel ikke hvis de fx ikke kan lide broccoli. I det tilfælde er det muligt at øge indholdet af de sundhedsfremmende stoffer i fx vores kornarter, og på den måde få en bedre basal kost.«

Hvad kan planteforskningen ellers bruges til?
»Den kan også bruges til at udvikle planter til fremstilling af bioenergi. Olieproduktionen har toppet, og prisen på olie stiger. Det betyder at efterspørgslen på bioethanol, polymerer og andre råmaterialer produceret af planter stiger. Forskningen kan også være afgørende i udviklingen af medicin til behandling af fx prostatacancer. I middelhavsområdet vokser en plante som hedder thapsia der indeholder et stof som kan slå prostatacancerceller ihjel. Stoffet er meget svært at fremstille kemisk, og thapsiaplanten kan ikke dyrkes kommercielt og er derfor truet af den store indsamling. Derfor vil vi finde de gener i planten der er ansvarlige for dannelsen af det brugbare stof og sætte dem ind i en mos som kan dyrkes i store gæringstanke og på den måde producere store mængder af stoffet.«

Genmanipulation kan på nogen virke ret kontroversielt. Har I oplevet kritik af jeres forskning?
»Ikke specielt med de projekter vi arbejder med. Men den negative omtale af specielt gensplejsede fødevarer har da medvirket til at forskningen på området er gået så langsomt. Der har været for få forskningsmidler og for få investorer. Indtjeningsmulighederne på planteområdet har været meget lave i forhold til i den farmaceutiske industri. Men nu er billedet vendt, og vi ser store kapitalfonde som opkøber landbrugsjord. Det gør de fordi de kan se at priserne på fødevarer og forskellige råmaterialer stiger, og så bliver det pludselig relevant at investere. Dermed kommer der udvikling i fremtidens planter.«

Hvordan kan man forklare den store modstand der har været imod genmanipulation?
»I starten var teknologien gennempatenteret af multinationale selskaber. Hvis man var imod kapitalisme og markedsstyring, var modstanden mod genmanipulation en måde at forhindre de kapitalstærke virksomheder i at udvikle sig og sætte sig på endnu mere rigdom. Derudover var der de etiske overvejelser. Nogen mennesker har en uvilje mod at spise en plante som har et gen sat ind fra fx en mikroorganisme. Det er bare vigtigt at gøre sig klart at arterne i forvejen ikke er stabile, og at der sker utrolig mange genoverflytninger og mutationer i naturen. Arterne ser stabile ud i vores levetid, men på sigt ændrer de sig, så vi har faktisk allerede et stort genetisk miskmask i naturen. Men jeg siger ikke at man ikke skal passe på og tænke sig om. Til at begynde med bør gensplejsning udføres i planter som er selvbestøvende og ikke har vilde slægtninge de kan overføre egenskaber til, og så kan vi opbygge erfaring fra bunden.«

Hvor vigtig bliver planteforskningen i fremtiden?
»Globalt har vi kun overskudslagre med mad til at forsyne verden i ti dage. Hvis det var medicin- eller computerområdet der kun havde lagerkapacitet til ti dages forbrug, ville alle kunne se det var uacceptabelt! Den fødevarekrise vi nu står i, har politikerne selv været med til at skabe fordi de har været hunderædde og overreageret på den kritik der tidligere har været af overskudslagrene i EU. Så især på grund af fødevarekrisen er det en meget spændende periode planteforskningen går i møde. Samtidigt stiger prisen på olie. Det betyder jo at alternative produkter som bioenergi bliver mere konkurrencedygtige. Også plastikfremstilling er blevet dyrere. Derfor vil bio-plastik komme meget mere frem. Så det er en lang række nye råmaterialer og medicinske produkter vi vil skulle producere i planter i fremtiden.«

• Send
• Del