Forskning i fantasy

Hun er ung, og hun er videnskabskvinde. Molekylærfarmakolog Petrine Wellendorphs forskning er netop præmieret med et legat på 100.000 kr.

af Ann Steendahl Søndergaard

Hvad forsker du i?

»I misbrugsstoffet fantasy som kan virke stærkt bedøvende. Stoffet er vandopløseligt, så det 'forsvinder' hvis det drysses i en drink, og man kan ikke så let smage det. Derfor kan stoffet blandt andet misbruges til såkaldt date rape. Kvinder der udsættes for stoffet, bliver stærkt sløvede og er derfor lettere ofre for voldtægt. Fantasy bliver også misbrugt som et svagt euforiserende stof og har en virkning lidt som alkohol. Man bliver efter sigende afslappet og har det behageligt, men det er ikke stimulerende og psykedelisk som fx ecstasy.«

»Det mest interessante for mig er ikke stoffets euforiserende effekt, men at stoffet findes naturligt i hjernen under navnet GHB. Man ved ikke helt hvilken biologisk funktion GHB har, men man ved at stoffet binder til bestemte områder i hjernen. Min interesse ligger i at finde ud af hvorfor vi har det naturligt.«

»Det lader til at der er en receptor for stoffet. En receptor er et protein som sidder i cellemembranen og binder et stof. Receptoren er cellernes signalmodtager der sender signaler videre igennem kroppen. Neurotransmittorer, altså stoffer som sender beskeder i hjernen, virker alle sammen via receptorer. For de fleste neurotransmittorers vedkommende har man identificeret (klonet) de receptorer som de binder til, men det har man ikke for GHB. Man ved bare at stoffet er i hjernen, men man har ikke fundet den receptor eller det protein som det udøver sin virkning igennem. Vi vil isolere det protein og finde ud af hvad det er for en slags molekyle, og hvad det er i familie med. På den måde vil vi meget mere målrettet kunne undersøge effekten af GHB fordi vi kan lave det syntetisk i laboratoriet.«

Hvad skal I bruge den viden til?

»Hvis vi isolerer proteinet, åbner der sig en hel verden af muligheder fordi vi kan udtrykke proteinet i stort antal i for eksempel celler, og kun netop dét protein. Dermed kan vi undersøge hvad receptoren gør i alle mulige sammenhænge hvor vi har udelukket andre variable. Det gør at vi får et rent system at arbejde med. Dermed vil vi for eksempel kunne finde ud af om nogle af de stoffer vi laver, stimulerer eller blokerer receptoren, hvad det medfører, og om nogle af dem muligvis kunne være nye lægemiddelkandidater.«

Bliver GHB ikke brugt til noget nu?

»Jo, det er faktisk et lægemiddel for både søvnforstyrrelser og alkoholisme, sidstnævnte dog kun i Italien. Og det virker. Man ved bare ikke præcis hvordan. Hvis man giver en høj mængde af GHB, sker der én ting, og giver man en lav, sker der noget andet. Den høje dosis, mener man, går ind og påvirker noget der hedder GABA-systemet. Det sker når man misbruger stoffet. Påvirkningen af den lave dosis som vi har i hjernen naturligt, kender vi endnu ikke særlig godt. Det er et problem at bruge GHB som rent lægemiddel nu på grund af misbrugspotentialet. Men hvis man kemisk kunne lave et stof som gik mere rent ind på en undergruppe af effekterne af GHB, så ville det være et bedre lægemiddel fordi man ville få færre bivirkninger.«

Hvordan forestiller du dig at GHB kan virke?

»Det er et godt spørgsmål! GHB proteinet findes kun i hjernen, så det er selvfølgelig et eller andet neurologisk. Jeg forestiller mig at GHB laver finjusteringer i hjernen i forhold til andre stoffer som hjernen producerer. Nogle studier tyder på at det skaber elektrisk aktivitet som op- eller nedregulerer andre stoffer. GHB normaliserer søvn på en anden måde end andre stoffer, så det kan muligvis hjælpe på søvnforstyrrelser. Man kunne måske også forestille sig at det kunne hjælpe på epilepsi.«

Hvad betyder det for dig at modtage dette legat?

»Det er vigtigt for kvinder at der findes sådan nogle tiltag da der jo ifølge statistikkerne er langt færre kvinder end mænd på de højeste niveauer på universiteterne. Personligt håber jeg ikke at jeg har fået det fordi jeg er kvinde, men fordi jeg laver god forskning. Det overrasker mig lidt at der kun var 23 ansøgere til legatet. Selvfølgelig tager det tid at skrive en god ansøgning, og nogle tænker måske at de ikke har en chance og lader være med at søge. Men sådan skal man som kvinde lade være med at tænke. Så længe man køber et lod i tombolaen, så har man da en chance.«

Hvor tror du at fremtiden fører dig hen?

»Jeg vil meget gerne fortsætte på universitetet hvis det er muligt. Men det er jo ikke sikkert, for de faste stillinger hænger ikke på træerne. Med min baggrund som farmaceut er der også gode muligheder inden for medicinalindustrien. Men jeg vil gøre hvad jeg kan for at blive på universitetet, for jeg er meget glad for den akademiske frihed.«

• Send
• Del