FORSKERforum: Var der slet ingen Esben Lunde-sag?

Teologilektor Hans Raun Iversen har lavet sin sammenfatning af Esben Lunde-sagen: ”Pressen og Universitetet må tage ved lære af Lunde Larsen-sagen”.

Som journalist er jeg enig med Hans Raun Iversen i, at bedømmelser bør være offentligt tilgængelige. I den konkrete sag kunne vi dermed få tjekket, om vejleder Hans Raun Iversen og bedømmerne gjorde deres arbejde godt nok. Eller om de lod en Esben Lunde i tidsnød slippe igennem, fordi det kunne skabe ballade at kræve af Venstres uddannelsesordfører, at han skulle bruge 3-6 måneder mere på at pudse en ufærdig afhandling af?!

Læs mere:

Pressen og universitetet må tage ved lære af Lunde Larsen-sagen

Men her hører enigheden op, for Hans Raun Iversen mener tilsyneladende, at Esben Lunde er frikendt med små anmærkninger, og at dele af pressen drev uretfærdig hetz mod Esben Lunde. Og så mener lektoren – legitimeret af KU-Praksisudvalgets afgørelse – at læren af sagen er, at der må lukkes ned for den kritiske journalistik: ”Jeg regner med, at min fagforening vil overveje, om det er en rimelig måde, FORSKERforum drives på. Redaktøren Jørgen Øllgaard farer frem som en blind muldvarp.”

Er ‘svigtende sans for akademisk pli’ ikke et problem?

Som den udhængte muldvarp skal jeg ikke kommentere Raun Iversens selvfrikendelse, bortset fra at spørge, om ’svigtende sans for akademisk pli’ ikke er et problem for en vejleder? Bortset fra det er det da forrygende, når Raun Iversen nu mener, at Esben Lunde-sagen bare var skabt af og blæst op af pressen (”ude af proportioner”). Han glemmer det længere forløb og vil ikke forstå, at sagens substans handlede om vigtige akademiske standarder.

Her er en genopfrisker:

FORSKERforum afslørede 1. november Esben Lunde Larsen som CV-fusker, idet han foregav at have taget sin teologiuddannelse på KU 2001-08. I virkeligheden gik han 2001-06 på det sekteriske Bibelinstituttet, som ikke var dansk akkrediteret, men det omgik Bibelinstituttet ved at være associeret til en norsk diplomfabrik (Misjonshøjskolen i Stavanger). De nærmere omstændigheder omkring hans studieforløb blev ganske rigtigt afsløret via aktindsigt på fakultetet/ministeriet, som ifølge Raun Iversen skabte ubegrundet besvær (tog ”uanede mængder tid fra administration og ledelse”).

Læs mere:

»Jeg bliver meget nedtrykt og dybt bekymret over de holdninger til pressens rolle, som du afslører«

Raun Iversen nægtede dengang at blive interviewet med henvisning til, at Esben Lundes CV-fusk, ”bibelfundamentalisme” og hans tid på Bibelinstituttet var irrelevant (det kan dokumenteres i mailkorrespondance).

CV-fusket udløste anmodninger om aktindsigt i Esben Lundes faktiske studieforløb. Og det afslørede artige sager, fx om et meget kværulerende klageforløb om meritoverførslen på KU (bl.a. trusler om klage til Forskningsministeren!).

Da der altså var gravet uregelmæssigheder op, gik Ekstra Bladet, DR Videnskab og FORSKERforum videre til indholdet i Esben Lundes ph.d.-afhandling. Det lagde ministeren selv op til, da han ikke forsømte nogen lejlighed til at prale med sin ph.d.-grad. Medierne bekostede hver for sig (uden KUs medvirken og uden aktindsigt) plagiatscanninger.

Der blev fundet en del passager, som kunne være i strid med god videnskabelig skik og ph.d.-krav. Og for at undgå mere gravning selvanmeldte Esben Lunde sig så til KU, som sendte den varme kartoffel videre til Praksisudvalget. (Og Raun Iversen ville fortsat ikke stille op til interview, selv om han nu foregiver noget andet!).

Hans Raun Iversen sammenfatter nu sagen igennem Praksisudvalgets vurdering: Esben Lunde blev frikendt med små anmærkninger (”fejl” og ”sjusket med nogle referencer”). Bemærk, at der nedenunder dette ligger en bekvem frikendelse af vejleder Hans Raun Iversen, af Esben Lundes bedømmere, af KU-teologi samt af teologis ph.d.-system.

Mangel på ph.d.-standarder

FORSKERforums rolle var at grave i konfliktuelle elementer i en højprofileret uni-ministers studie- og ph.d.-forløb, fordi der heri også var principielle spørgsmål, som forskersamfundet kunne lære noget af. Desværre var Praksisudvalgets afgørelse præget af store overspring, så der ikke blev fremlagt standarder, som kan bruges og debatteres i eftertiden.

Læs mere:

Esben Lunde Larsen-sagen: Åbenhed og klarhed, tak!

Dels gik afgørelsen ud fra den centrale præmis, at der gælder forskellige standarder for plagiater / citationer inden for forskellige forskningsområder, underforstået at der er flydende standarder på teologi! Og dels var en anden underliggende præmis, at der ikke blev taget stilling til spørgsmålet om selvplagiat (dobbeltmerit) – som Raun Iversen nu indrømmer, at han slet ikke tog fat i som vejleder for Esben Lunde!

Sagen om Esben Lunde var en betændt hvepserede, som blev lukket på, at en universitetsminister blev ”frikendt”, alt imens store dele af forskersamfundet vurderer, at ph.d.’ens manglende standarder aldrig ville blive accepteret på deres fagområder. Det turde sociologiprofessor Heine Andersen sige til mikrofon, men Praksisudvalgets udtalelse lagde låg på en produktiv debat om disse standarder.

Og den debat ønsker Raun Iversen heller ikke. Han vil hellere klandre sociologiprofessoren for at stikke næsen frem. Og skabe en stemning, så der lukkes ned for den undersøgende journalistik.

uni-avis@adm.ku.dk